Presse meddelelse fra Fjordhesten Danmark

Det bliver en sand multiweekend, som Fjordhesten Danmark slår dørene op for i starten af august 2019. Her går avl og sport hånd i hånd og det er muligt at følge både hingstekåringen, og se resultatet af det gode avlsarbejde, når sportshestene er i ilden under Nordisk og Championaterne. 

Deadline for at tilmelde sig sportens del er d. 1. juli 2019. Sportsudvalget har opsat nogle kvalifikationskrav for at kunne deltage, og alle der har fået deres kvalifikationer godkendt af sportsudvalget, kan tilmelde sig. Man kan læse mere herom, på Fjordhesten Danmarks hjemmeside: www.fjordhest.dk. 

Udover de individuelle konkurrencer, vil Sportsudvalget også udvælge 2-3 hold, bestående af seniorryttere i dressur, spring og kørsel, der deltager i Team competition.  

Nordisk afholdes blandt deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Der konkurreres i junior/senior indenfor dressur, spring, kørsel og all-round. Sidstnævnte er fjordhestens special disciplin, hvor hesten over weekenden både skal starte i dressur, spring og kørsel. Mesterskabet afholdes hvert 2. år, og skifter imellem landene. I 2017 blev det afholdt i Norge, hvor Danmark satte sig på de fleste af medaljerne i de forskellige discipliner.  

Der bliver konkurreret på absolut topplan. I dressur går finalen i henholdsvis FEI’s Team Competition test for children og FEI’s Team Competition test for Ponies. 

I spring er finale højden på 85 cm for junior og 90 cm for senior, hvor afdelingerne bliver afviklet i B7 og B12. Den store springbane på Vilhelmsborg sætter krav til heste og ryttere, der er i absolut topform, og klar på en lidt større sværhedsgrad, end de normalt møder til stævnerne.  

Kørsel bliver afviklet i dressurprogrammet 7A, en maraton og forhindringskørsel. 

Championater 

Fjordhesten Danmark afholder også championater i spring og dressur. Begge discipliner er inddelt i 4, 5, 6 og 7 års/og ældre. I dressur har vi i år Bjarne Nielsen og Kurt Christensen som dommere. Vi er utrolig glade for, at to så kompetente dommere, vil lægge vejen forbi vores championat – mere kompetente dommere bliver svære at finde. 

Hestene rides derudover af 2 testryttere, som bedømmer hestenes ridelighed og kapacitet. 

I spring championatet har vi Johnny Hansen som dommer. Johnny er nok mest kendt fra Dansk Varmblods verdenen, men i 2018 dømte han ligeledes vores spring championat med stor succes og vi er glade for, at så kompetent en dommer, har sagt ja til at dømme springchampionatet igen i år. Rytterne vil modtage åben votering af Johnny, så også publikum kan følge med i hvad der vægtes af en god springhest. Hestene bliver ligeledes redet af en testrytter, ligeledes under åben votering af Johnny. 

Der vil også være mulighed for at besøge forskellige stande på Vilhelmsborg, hvor det bl.a. vil være muligt at købe malerier, plakater, hesteforsikringer og beklædning til hest og rytter. 

Cafeteriet er ligeledes åbent, så der vil være mulighed for at få stillet tørsten og sulten.  

Så hvis I er nysgerrige på fjordhestene, så er der rig mulighed, for at besøge Vilhelmsborg i den weekend og se hvor meget, fjordhestene har at byde på. Både med hensyn til kvalitet, men lige så meget det fantastiske sammenhold der er omkring racen. 

Der er fri entre til arrangementet. 

Sportsudvalget.