Hestes øjne er ikke altid til at blive klog på. Hvad kan de se, og hvad kan de ikke se? Kan de rent faktisk se farver, og minder deres syn på nogen måde om menneskets? Det er og bliver et omdiskuteret emne. Mest af alt, fordi der mangler forskning på området. Usikkerheden afføder nemt forestillinger, som hurtigt bliver til fakta rundt omkring i de danske hestestalde. Og selvom det udelukkende opstår i ønsket om at forstå vores dyr, så er de knapt så skarpe sandheder med til at give os en forkert forståelse af dem. Det efterlader kendskabet til hestens syn i en hullet gråzone. Helt gennemhullet er den dog ikke, for der er også forhold, som forskerne er helt enige om – og lad os prøve at slå dem fast. For hvad ved vi rent faktisk om hestes syn? Hvordan ser verden ud med deres øjne? Her er én ting sikkert: Heste ser verden på en anden måde, end vi gør.

Forskning viser, at heste ser alting 15% større end os mennesker, og det gør dem i stand til at se langt flere detaljer.

Store øjne ser en stor verden

Det lyder måske skørt, men faktisk er verden en lille smule større set med et par hesteøjne. Forskning viser, at heste ser alting 15% større end os mennesker, og det gør dem i stand til at se langt flere detaljer; en ganske god egenskab, når man skal holde øje med, om der gemmer sig rovdyr i græsset. Dette forstørrede syn på verden hænger naturligvis tæt sammen med størrelsen på øjnene. Og hvis du synes, at hesteøjne er store, så har du helt ret. Faktisk er hesten det pattedyr i verden, der har de næststørste øjne – kun overgået af elgen. Så ja, med sine ca. 5 cm i diameter er hestes øjne større end selv elefanter og giraffers!

Hvor de fleste mennesker er såkaldte trikomater, synes heste at være dikromater.

Rød/grøn-farveblind

Det mest omdiskuterede spørgsmål må være, hvorvidt hesten er i stand til at se farver. Og svaret er hverken ja eller nej. Hvor de fleste mennesker er såkaldte trikomater, synes heste at være dikromater. Find ud af, hvad det betyder, i artiklen i Malgré Tout-magasin #23, som du kan finde her: