Du kender det sikkert. Du har meldt til stævne og har trænet i ugevis til at i skal ud og starte. Brugt timer på at ordne udstyr, vasket og flettet hesten. Men så snart i træder ind på opvarmningen, begynder det hele langsomt at falde fra hinanden. Hesten vil hverken gå frem eller tilbage – og i hvertfald slet ikke samarbejde med dig! Frustration. Afmagt. Måske endda vrede? Mange tanker går gennem hovedet på dig. Præcis denne situation stod et af vores redaktionsmedlemmer i i weekenden. Og hvad pokker stiller man op? Hvordan kommer man videre? Lad os dykke ned i hestens psykologi, og hvad vi kan lære af den i en stævnesituation.

Kan du ikke vinde, kan du skinne..

-Er sikkert en sætning du har hørt 1000 gange før. Det samme gælder for mig. Jeg er ikke typen, der bliver særlig nervøs eller lader mig mærke af presset fra at skulle konkurrere mod andre. Hvad, der kan gøre mig nervøs er presset over at skulle konkurrere mod mig selv. At få en god tur på banen og at kunne være tilfreds med, at vi gjorde det bedste vi kunne.

Stævnet i weekenden var det sidste i en forårssæson, hvor vi har været ude en del gange. Vi er således vandt til ‘at være i byen’, og Saxo, som min firbenede ven hedder, yder altid sit bedste.

Buk og stejlen til 52%

ULYDIG. Med to streger under. Det var hvad dommeren skrev om vores MB0-program. Det var som om, at han blev en anden hest, da vi red på banen. Siden da har en million tanker fløjet gennem hovedet på mig. Hvad gik galt? Havde han ondt i maven? Hvor mange gange har han gødet den dag? Var han generet i munden? Måske havde jeg for meget fat i stangen? Var han træt? Har jeg presset ham for meget?

Her synes betegnelsen ulydig mangelfuld og samtidigt tillægger det hesten et motiv, som jeg mener, at den dybest set slet ikke har. Nemlig at være fræk. Lad os kigge lidt på hestens måde at tænke på for at komme dette forhold nærmere.

Kan en hest være fræk?

At give hesten skylden for at det gik dårligt, synes at være den nemme udvej. Det samme gælder alle andre problemer, vi kan opleve med vores heste. For eksempel når den ikke vil stå stille, når den skal vaskes, måske den vil ikke op i traileren og kæmper imod, eller den lægger øre, når den skal have mad.

Hvis vi presser vores egen mentale handlekapacitet ned over hesten, kan man sige, at den er fræk, stædig og ulydig. Men så langt kan en hest slet ikke tænke. For hesten er ovennævnte eksempler ikke problemer, men LØSNINGER på noget den har haft et ubehageligt bekendtskab med. Hvad vi ser som problemadfærd er i virkeligheden helt normal hesteadfærd. Det er, hvad forskningen fra adskillige adfærdsstudier fortæller os.

Det korte svar er derfor NEJ, en hest kan som udgangspunkt ikke være fræk. Ikke fræk i samme betydning, som når et menneske er fræk. Men alt efter hestens intelligensniveau (lad os være ærlige – nogle heste er altså klogere end andre!), kan dens repetoire af løsningsstrategier være større.

Det er derfor min forpligtigelse, som rytter, at rette min opmærksomhed på alle de fysiske og psykiske faktorer, der kan have betydning for, hvorfor den reagerer som den gør. Sagt på en anden måde: Alle de tanker, som flyver gennem hovedet på mig i situationen, er faktisk helt rigtige. Det er de, fordi mit fokus ikke er på at tillægge min hest et motiv, som for eksempel ‘at være dum’. De er rigtige, fordi jeg retter mit fokus på at forstå, hvad der ligger til grund for adfærden.

Kig indad

Når vi er ude over at tillægge hesten et motiv, er det tid til at kigge indad. Vi skal bruge vores veludviklede hjerne til at tænke over det, der skete og blive klogere på, hvorfor hesten vælger denne løsning. Så må vi træde et skridt tilbage og kommer til bunds i, hvor og hvornår den oplever ubehag. Måske det er en rytterfejl, måske det er noget andet. Tit og ofte er det en kombination af flere ting. Peg pilen mod alt andet end hestens mentale kapacitet, og spørg dig selv, om du kunne have ændret noget i situationen. Vær grundig i dine refleksioner – det skylder du nemlig hesten.

Saxo på sin elskede græsfold.
Dressurhest på deltid
Saxo er en ældre herre, og man aldrig er i tvivl om hvad han mener om tingene. Vandpytter er farlige, æbler er gode. Han har været vidt omkring i sin karriere og gået lige fra intermediare til rideskole. Idag lever han en tilværelse med masser af tid på store græsfolde med sin flok og er dressurhest på deltid. Det vil sige, at han er i sandkassen 3 dage om ugen, og resten af tiden rides han i naturen. Det fungerer godt til ham og gør, at han altid er motiveret for at arbejde.