Subaru er igen i år sponsor for den populære Subaru Cup, der afholdes af Dansk Ride Forbund. Cuppen er en stilturnering i terrænspringning for bredderyttere. Subaru Cup har kørt i en årrække med stor succes og har sat sit præg på militarysporten i Danmark, der er blevet en mere og mere populær disciplin blandt rytterne. 

Formålet med cuppen er at introducere ryttere til militarysporten med afsæt i terrænspringning under trygge rammer. Subaru Cuppen rides på en bane bestående af 8-12 forhindringer med en maxhøjde på 60 cm for ponyer og 80 cm for heste. For at få adgang til finalen skal man have deltaget i minimum to kvalifikationsrunder på minimum to forskellige terrænbaner. 


Subaru er det japanske navn for stjernebilledet Plejaderne, der i Japan står for genfødsel og styrke. Og styrke er der rigeligt af i de mange modeller. Der er noget for en hver smag, lige fra den elegante sportsvogn til den rummelige familiebil og ikke mindst arbejdshesten for den aktive. 

Den første Subaru-model blev lanceret i 1958 og blev døbt Subaru 360. 

I dag produceres der over 900.000 biler på fabrikkerne i Japan og USA. Subarus symmetriske firehjulstræk blev lanceret i 1972 og modellen Subaru Outback fejrede sit 20-års jubilæum i 2015. Og I 2016 havde Boxer-motor 50-års jubilæum! Hele 16 millioner Boxer-motorer er det blevet til gennem tiden.

Læs også: Drømmen er De Olympiske Lege i Tokyo

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.