Som regel tænker vi ikke så meget på at vores firbenede venner kan blive bidt af flåter, når vi rider ture i skoven. Vi tænker heller ikke så meget over det, når vi lukker vores heste på græs om sommeren. Men de ubehagelige flåter, der hører til blandt spindlerne (ligesom edderkopper) kan, trods deres ringe størrelse, gøre stor skade på din hest.

Heste kan, ligesom mennesker, også blive ramt af flåtoverførte sygdomme. Borrelia hos heste er en særdeles svær sygdom at diagnosticere. Derfor bør man som hesteejer tjekke sin hest grundigt efter hver dag.

Flåter findes i fugtige miljøer, hvor der er meget vildt, f.eks. harer, mus og rådyr. Alt lige fra fugle til mennesker kan være værtsdyr for flåten. Når den suger blod fra et værtsdyr, der bærer på bakterier, kan flåten give disse bakterier videre til andre dyr.

Læs også: Lav din egen insektspray – Det er sundere for hesten og billigere for dig

Bakterien, der går under det velklingende navn Borrelia Bugdoferi, rejser gennem blodet og kan forårsage lokale inflammatoriske reaktioner i forskellige typer væv over hele kroppen. Normalt kan bakterien ramme muskler, led, organer og i hjernen, hvilket også gør det virkelig svært for dyrlægen at stille den rigtige diagnose.

Flåten findes i hele Danmark og bliver aktiv ved temperaturer over 5 grader. Risikoen for at blive bidt er dog størst i sommerperioden. Skovflåten sidder for det meste i højt græs. Får din hest en skovflåt på sig, vil flåten typisk vandre til et varmt, fugtigt sted på kroppen, hvor huden er tynd.

Flåter vil typisk sidde i varme og fugtige steder på kroppen. Typisk i ørerne, under kæben, under manen eller mellem benene. Finder du en flåt, findes der mange forskellige remedier til at fjerne dem med. Tag fat så tæt på hovedet af flåten, du kan og træk opad.

Kliniske symptomer

Kliniske symptomer på at din hest har borrelia udvikles optil flere måneder efter bidet, og i den kroniske fase af sygdommen. Nedenfor har vi samlet de mest almindelige symptomer på borrelia hos heste:

  • Et symptom, der typisk ses hos heste, der er ramt, er en svag halthed, som skifter fra ben til ben.
  • En smittet hest kan også opleves stivhed i musklerne, især under ridning.
  • Feber, sløvhed og vægttab er også hyppigt forekommende.
  • Hos nogle heste kan der også udvikles øjenbetændelse.

Rammes din hest, er behandlingen antibiotika. Det er dog ikke alle flåter, der er bærere af bakterier. I Sverige er det omkring 10 procent af flåterne i visse områder, der er bærere af bakterien. I Danmark bærer optil 25 % procent af flåterne på bakterien.

Din hest bliver altså ikke automatisk smittet, blot fordi den bliver bidt af en flåt. Men det er selvfølgelig godt at sikre sig bedst muligt.

Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.