Inden længe er energien i sommergræsset væk, og de fleste heste skal stille og roligt vænnes til et nyt foder. Men hvilket? Malgré Tout har tidligere talt med dyrlægen Nanna Luttherson, der er specialiseret inden for hesteernæring. Med hendes hjælp har vi lavet en komplet foderoversigt, hvor vi tipper dig om virkningen, fordelene og ulemperne ved de forskellige kornsorter og øvrige foderkilder. Når du har læst artiklen igennem, er du forhåbentlig blevet en hel del klogere på, hvad du med fordel kan give din hest, og hvad du bestemt ikke bør give den, når den skal tilbage på stald. 

Grovfoderet er det vigtigste 

Nanna understreger, at en foderplan altid skal fundamenteres i en stor mængde grovfoder – og det er de fleste hesteejere heldigvis helt med på. Anderledes var det for årtier tilbage, hvor mange heste måske kun fik halvdelen af den mængde stråfoder, som de fleste heste får i dag. Heldigvis er det nu alment kendt, at godt stråfoder, særligt hø og wrap, er vitalt for hestens sunde fordøjelse. Det er der nemlig meget lidt stivelse i sammenlignet med kernefoder. 

Kort sagt er hestens tarmsystem slet ikke skabt til at optage større mængder stivelse. Hvis hesten får for meget af det, skabes der ubalance i tarmens vigtige mikroorganismer. Faktisk kan de bakterier, som holder hestens tarmflora i balance, slås helt ihjel af sukkerstofferne. Derfor er det vigtigt, at erstatte mest muligt af hestens kernefoder med grovfoder – og det er helt forskelligt fra hest til hest, hvor meget det er. 

“En foderplan skal altid fundamenteres i en stor mængde grovfoder”…

Læs den fulde artikel i Malgré Tout-magasin #24.

Mille Christophersen er projektleder på Malgré Tout. Siden barn har Mille haft interesse for heste og i fritiden bliver der brugt tid på hendes egen hest. Mille har i mange år arbejdet i hestebranchen, tidligere som IT koordinator i rideforbundet og nu hos os. Mille er med til at forbedre nogle af vores løsninger - så vores læsere for så meget værdi som muligt.