Fascia, muskelhinder, muskelvæv eller bindevæv – kært barn har mange navne. Uanset, hvad man kalder det, så er der tale om en form tætte, elastiske bånd, som får kroppen til at hænge sammen – både hos dyr og mennesker. Men faktisk er bindevævet slet ikke behandlet så kært, som det burde. På nogle punkter er veterinærvidenskaben langt fra lægevidenskaben, og det gælder altså også forskning i hestens bindevæv. Det er noget skidt, for bindevævet – har man fundet ud af – rummer mangle flere nerver end selve muskelfibrene. Derfor er hestens bindevæv skyld i flere smerter, end vi hidtil har troet, og meget af det, som man før har behandlet som muskelsmerter, har i virkeligheden været forankret som en inflammation i vævet. Nu er man imidlertid blevet klogere, og behandlingsmetoderne er langsomt ved at følge med. Her skal vi prøve at uddybe det for dig.

Kig på kødet og citrusfrugterne

For at forstå præcis, hvad bindevæv eller fascia er, kan man kigge på et kyllingebryst, en mørbrad eller en bøf. De hvide hinder eller tråde, som man gerne fjerner på kyllingen og på mørbraden, og de hvide lameller i bøffen, er alt sammen bindevæv og ser omtrent lige sådan ud på en hest.

Man kan også sammenligne det med opbygningen af en citrusfrugt, f.eks. en appelsin: Appelsinens skal svarer til hud, frugtkødet svarer til muskler og alt det hvide som omgiver frugtkødet fungerer ligesom bindevæv. Når man skræller appelsinen, vil der være et hvid lag, som dækker al frugtkødet. Når man derefter piller appelsinbådene fra hinanden, vil der også være en tynd, hvid hinde rundt om hver. Og hvis man til allersidst forsøger at skille frugtkødet fra hinanden, vil man bemærke, at det er delt op i små “dråber”, som altså også har en ultra tynd, hvid hinde omkring sig. På præcis samme måde er hestens muskler indkapslet i og forbundet med tynde, elastiske hinder og tråde, som holder dem på plads.

En overset smertesynder

Det, som hele sagen drejer sig om, er at fascia først for nyligt er blevet “opdaget” som en alvorlig smertesynder hos heste. Hvor man for eksempel tidligere har fokuseret meget på behandling af hestens muskler, har man nu fundet ud af, hvor ofte det faktisk er det bindevæv, der kobler musklerne sammen, som den er gal med. Den del af hestens fasciale system, der kobler sig til dens muskler, kaldes myofascia (myo = muskel). Ligesom på appelsiner, er også enhver lille muskelfiber inde i musklen omkranset af bittesmå muskelhinder. Og hvis de er betændte, så gør det ondt.

Det myofasciale system

Der findes både dybe og overfladiske fascia, som alle forgrener sig ind imellem hestens muskler. I et studie foretaget af bl.a. den danske dyrlæge Vibeke S. Elbrønd, konkluderes det, at bindevævet ikke bare binder den enkelte muskel sammen:

. . .vi har fundet ud af, at bindevævet ikke ender der, hvor musklerne hæfter på knoglerne, men at det fortsætter og strækker sig videre til andre dele af kroppen.

Oversat fra engelsk i artiklen Myofascia – The Unexplored Tissue.

Det betyder, at bindevævet, både det dybe og det overfladiske, strækker sig som lange linjer på tværs af hele hesten, og ikke kun på tværs af den enkelte muskel. Det kan du se på illustrationen herunder.

Illustration: Atlas Balans / Dyrlæge Vibeke Sødring Elbrønd.

Fordi fasciaen og dens nervebaner strækker sig så langt, vil en inflammation ikke bare forårsage smerter ét sted på hesten, men påvirke en stor del af kroppen. Det betyder, at selvom hesten for eksempel er halt på et bagben, så skal selve smertepåvirkning måske findes et helt andet sted.

Som eksempel kan nævnes den turkise linje på billedet, som går tværs hen over hestens bug. Denne fascia kan både blive påvirket af gjorden og af sadlen. Derfor kan hesten let få ondt i ryggen, hvis den lider af gjordkramper eller omvendt. I artiklen Myofascia – The Unexplored Tissue skrevet af Vibeke S. Elbrønd kan du læse meget mere om de forskellige fasciale linjer og deres sammenhæng på tværs af hestekroppen. Måske kan du endda blive klogere på, hvordan din egen hests ømheder kan forgrene sig videre ud i resten af dens muskulatur.