Hvad får man hvis man tager én stædig jysk familie, to umulige galopheste og en masse tønder land? – En succeshistorie i det Nordjyske. Ved Sæby i Nordjylland har Stutteri Alfarvad nemlig hjemme og her tør man drømme stort – og anderledes. Vi tegner et portræt af stutteriet, som startede med to pensionerede væddeløbsheste for 40 år siden, og som idag er vokset sig til en stor international forretning, der avler nogle af verdens bedste springheste. Hemmeligheden bag succesen har været at tage afsked med den etablerede hesteverden og at turde gå sine egne veje.

Philip Wendelboe, som er medejer af det familieejede Stutteri Alfarvad, er efterhånden et særdeles veletableret navn i springverdenen. Derudover er han også nordjyde. Det kommer til udtryk ved hans stædighed og at han vælger sine ord med omhu. Bag ordene gemmer der sig nemlig en stor viden og mange års erfaring i at opdrætte springheste. Opskriften bag Philip og familiens succes er en fandenivoldskhed og lyst til at bryde med det etablerede. Han og familien har gennem de sidste tre generationer satset alt på at avle heste under avlsforbundet Zangersheide.

Noget af det, som Philip mener, karakteriserer Stutteri Alfarvads helt unikke tilgang er dets uafhængigheden af de gamle ‘støvede’ traditionsbårne avlsforbund.

Friheden og uafhængigheden er en vigtige værdi for os. Det er efterhånden blevet så dyrt og besværligt at stille heste til kåring og at få dem optaget i de forskellige forbund. I Belgien er de ligeglade med hvad du hedder, og hvem du er, så længe du producerer gode og sunde sportsheste, der trives.

Det var blandt andet også derfor de i sin tid valgte at avle Zangersheide-heste.

Om Zangersheide-hesten

Zangersheide-hesten stammer fra Belgien og blev opfundet i 1970’erne. Det er en relativt ny racebetegnelse. Dog er det faktisk ikke en egentlig race, men et avlsforbund på linje med eksempelvis Dansk Varmblod. Zangersheide-forbundets heste består hovedsageligt af varmblodsheste (Holstenere, Hanoveranere m.fl.), der primært er valgt på grund af deres sportspræstationer indenfor springning. Forbundet startede i Zangersheide, i Belgien, i de tidlige 1970’ere. Gennemsnitshøjden for en Zangersheide er omkring 170 cm i stang. Deres traditionelle farver er kastanje, skimmel, rød og sort. De er generelt intelligente, dristige, venlige og rolige.

For Alfarvad-familien var årsagen til at valget faldt på Zangersheide (ud over de gode egenskaber), at forbundets organisering passede godt til stutteriets tilgang til avlen. Her er det hverken dyrt eller tidskrævende at få en hest kåret. Det er heller ikke nødvendigt at stille heste til en masse arrangementer, førend at de opnår kåringsstatus – og denne ‘liberale’ tilgang til hesteavl var som skabt til Alfarvad-familien. Med tilknytning til det belgiske avlsforbund er der også et bagvedliggende ønske om et generationsskifte indenfor dansk avl af springheste.

Nye veje kræver svære beslutninger

Philip og Stutteri Alfarvad er, som nævnt, ikke bange for at gå nye veje. Som led i denne proces kommer der nye og unge kræfter til. Det har også betydet, at nogle af stutteriets dygtige medarbejdere har skulle videre med andre ting og at tankegangen bag driften har skulle tænkes om. I følge Philip Wendelboe har generationsskiftet blandt andet betydet følgende:

Vi tør nu at satse stort. Og vi tør at investere i fremtiden. Alle i vores team har en vindermentalitet og målet på den lange bane er at levere topresultater på den internationale spring-scene.

Derfor søger Stutteri Alfarvad i øjeblikket ny chefberider til deres team. Den nye berider skal stå for den daglige drift og sammen med Philip træne stutteriets 26 aktive sportsheste. Men lige så vigtigt er, at den kommende berider skal passe ind i mentaliteten på stedet. Han eller hun skal nemlig besidde den rigtige kombination af fandenivoldskhed og vindermentalitet, som kendetegner det nordjydske stutteri og som har gjort det så succesfuldt.

Læs også Malgré Tout magasin #21 om Stutteri Alfarvad HER