Da redaktionen på Malgré Tout længe havde ønsket at sætte fokus på en topatlet i flere discipliner, faldt valget helt naturligt på Simone Lunding Hoppe. Hun er nemlig på vej til toppen i både dressur- og islænderverdenen og har som mål at komme på landsholdet i begge discipliner inden for de næste fem år.  

Vi tegner et portræt af en ung kvinde, som går benhårdt efter at blive en af landets bedste ryttere i begge discipliner. For Simone er det nemlig altafgørende, at hun har sit hjerte med i alt, hvad hun foretager sig, uanset om det medfører, at hun må sadle om og starte forfra i en ny disciplin.  

Simones vej ind i ridesporten er både en historie om at turde gå nye veje, at overvinde sig selv og trodse fordomme – og ikke mindst at gå efter, at få det bedste med af begge verdener.  

Bagsiden af medaljen 

Som 14-årig fik Simone sin første hest. På dette tidspunkt red hun middelsvær og konkurrerede på lige fod med de voksne. Simone er nemlig udpræget konkurrencemenneske. Derfor blev hun udtaget til landsholdets bruttotrup for juniorer og young riders. Som 18-årig blev hun professionel og blev ansat hos Hasse Hoffmann og siden Andreas Helgstrand.  

Men som 23-årig skete der noget, der skulle ændre Simones liv og gøre, at hun igen fik øjnene op for islænderen. Simone fortæller, at hun mærkede bagsiden af medaljen i dressursporten på sin egen krop. Hun havde haft en fantastisk hest i stalden, som hun havde lagt al sit hjerteblod i og var meget tæt knyttet til. Det var planen, at de sammen skulle ride U-VM og i Herning, men pludselig – og uden Simones viden – var hesten blevet solgt. Ikke nok med, at alle planerne gik i vasken, så var hendes bedste ven også pludselig taget fra hende. Hun fortæller med tristhed i stemmen: “Jeg blev så ked af det. Nu gad jeg bare ikke ride de dumme dressurheste mere”. 

For Simone var dette en skelsættende oplevelse. Det gik nemlig op for hende, at dressursporten på det tidspunkt var domineret at penge, og at det derfor ikke kunne betale sig at bære sine følelser uden på tøjet. Hun nåede med andre ord grænsen for, hvad hun psykisk kunne magte.  

Læs den fulde artikel i Malgré Tout-magasin #24.