For kort tid siden spurgte vi jer læsere på Facebook, hvad I kunne tænke jer at læse om. Det viser sig, at rigtig mange af jer gerne vil have mere viden om rytterens vægt. Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om, hvor meget en hest kan bære. Nogle henviser konsekvent til 20%-reglen, mens andre mener, at rytterens vægt kun må udgøre 10% af hestens vægt. Men hvad er egentligt korrekt? Vi prøver at finde hoved og hale i debatten og går i dybden med den seneste forskning på området.

Hvis du har for meget på sidebenene, bør du ride en hest, der passer til dig i størrelsen. Det ved de fleste ryttere efterhånden. Men forskere fra England har i foråret 2019 undersøgt, hvad der kan være et følsomt område for nogle ryttere, nemlig vægtens konkrete betydning i forhold til halthed og smertepåvirkning. De har nemlig udført forskellige tests med ryttere i forskellige vægtklasser for at vurdere gang- og adfærdsmæssige reaktioner hos heste.

Resultaterne, som er publiceret i tidsskriftet Equine Veterinary Education, viser, at en fornuftig ryttervægt er afgørende for om hesten har det godt. Men lad os tage læsebrillerne på og gå mere i dybden med, hvad undersøgelsen egentlig fortæller.

Sidebilleder af de fire ryttere, der deltog i forskningsprojektet, fra venstre mod højre, Let (L), Moderat (M), Tung (T) og Meget tung (MT). Sædet på sadlen er af korrekt længde for rytterne L og M. Men det er for kort for rytter T, der sidder for meget på bagsvidslen og er meget kort for rytter MT, hvis sæde strækker sig ud over kanten på sadlen. Der er mangel på lodret justering af skulderen, tuber coxae (‘hofte’) og hæl for rytter T og MT.

I studiet deltog seks rideheste. De blev redet af fire ryttere med forskellige vægt: Let (60,8 kg), Moderate (77,8 kg), Tung (91 kg) og Meget Tung (142,1 kg). Rytternes BMI var henholdsvis 23,2, 28,0, 26,3, 46,9%.

Dr. Sue Dyson, der ledte forskningsprojektet, udtaler, at fundene ikke kun viste betydningen af et godt rytter/hest-vægtforhold – især for tungere ryttere – men også at sadlen skal passe korrekt til både hest og rytter. Og her har vi problemet. For hvad der passer til hestens ryg, passer ikke nødvendigvis til rytterens bagdel.

Læs også: God dressur starter med din fysiske form

Ryttervægt vs. hestens vægt

Vægt hos rytterenProcent af hestens vægt
Den lette rytter (60,8 kg)10-12%
Den moderate rytter (77,8 kg)13-15%
Den tunge rytter (91kg)18%
Den meget tunge rytter (142 kg)23,5-27,5%

Hver hest blev redet to gange af rytteren med let- og moderat vægt og én gang af den tunge rytter. Den meget tunge rytter red fem af hestene én gang og én af hestene to gange. Hver ekvipage red det samme træningspas bestående af 30 minutters let dressur. Hvis hestene udviste tegn på halthed, blev forsøgene opgivet og det samme skete, hvis dyret udviste tegn smerte.

13 forsøg blev stoppet

Dyson og hendes kolleger rapporterede, at ud af de 13 dressurridt, der blev udført af de tunge og meget tunge ryttere, blev alle annuleret undervejs – 12 på grundlag af halthed hos hestene og ét på grundlag af adfærdsmæssige tegn på smerte. Kun ét af de 12 forsøg udført af de moderate ryttere, blev opgivet på grundlag af halthed. Den lette rytter afsluttede sine prøver uden at nogen af dem blev opgivet.

Dr. Sue Dyson, leder af klinisk ortopædi ved Animal Health Trust’s Center for Equine Studies, Newmarket, som ledte undersøgelsen siger følgende:

Resultaterne betyder ikke, at tunge ryttere ikke skal ride, men antyder, at hvis de gør, skal de ride på en hest af passende størrelse og kondition, med en sadel, der er korrekt tilpasset til både hest og rytter.

Alle heste var stort set haltfrie efter rytterne var hoppet af, hvilket indikerede, at haltheden blev fremprovokeret af vægten fra rytterne. Forskerne kunne således konkludere, at tunge ryttere kan fremkalde midlertidige haltheder og udløse adfærd hos hestene, som peger i retningen af musko-skeletale smerter.

En opsummering af forskningsprojektets resultater
  • Forskningsprojektet viste, at heste, der bar mere end 15% af deres kropsvægt, begyndte at udvise tegn på let halthed eller smerteadfærd.
  • Forskellige kropsproportioner kræver forskellige typer sadler. Der er nødvendigvis ikke en sammenhæng mellem hvilken sadel, der passer dig og hvilken sadel, der passer til din hest.
  • Resultaterne antyder også, at heste med dårligt tilpasset udstyr, får det være, hvis de rides af ryttere, der er tungere end 15% af dens vægt.
  • I beregningen af hvor meget heste og ponyer kan bære, bør sadlens vægt også inkluderes. Mange sadler vejer nemlig omkring 6-8 kg, som bør lægges til rytterens vægt.
  • Man bør vurdere hvilken type arbejde, man laver med hesten. Vejer man mere end 20% af hestens vægt, bør man som udgangspunkt ikke lave meget intens træning på den.

I skrivende stund arbejder forskere fra Aarhus Universitet på et lignende projekt i dansk kontekst. Det har ikke været muligt for redaktionen på Malgré Tout af få en udtalelse fra forskerne, der er tilknyttet projektet. Resultaterne af projektet forventes udgivet i løbet af efteråret 2019.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.