Stævnesæsonen er så småt gået i gang igen, og derfor sætter vi i de kommende uger fokus på tips og tricks inden for dressuren, der kan forbedre dine resultater på stævnepladsen. Carl Hester delte forleden ud af sine træningsråd under sin masterclass i Royal County of Berkshire Polo Club i England, hvor han holdte clinic. Vi bringer dig 8 effektive træningsråd fra Carl, som han mener, at alt for mange ryttere glemmer, men, hvis de sidder på rygraden, kan forbedre dine resultater markant.

Carl hester, der underviser Rebecca Edwards på Laerke Stensvang. Foto: Rose Lewis Photography

Få styr på din opstilling

”At sidde midt på hesten er vigtigt for balancen på samme måde som at stå oprejst er afgørende for din balance, når du er på jorden,” siger den olympiske guldmedaljevinder. ”Din hæl, hofte og skulder skal alle være på lige linje. Husk dig selv på, at der er kombinationen af dig og din hest, der gør at I ser elegante ud i dressuren, ikke rytteren eller hesten alene.”

Læs også: Giv dressurdommeren et godt indtryk

Forsøm aldrig det sideførende arbejde derhjemme

Uanset om det er påkrævet i dit dressurprogram eller ej, vil det sideførende arbejde hjælpe dig til at udvikle smidighed i hesten. De sideførende øvelser består for eksempel af schenkelvigninger, versader og traverser m.m.

”Du kan se på en hest, at den er smidig, når den bevæger sig sidelæns uden at rytmen ændrer sig,” påpeger Carl, der anbefaler at man rider sine sideførende øvelser i trav eller galop. ”Udbyttet af at få hesten til at flytte sig for benet er meget stort. Selvom de i ikke bruges særlig meget i galop i programmerne, er de super nyttige at træne derhjemme, hvis man skal lære sin hest at udvikle skulderfrihed”

Lær din heste at stå lige i paraderne

”Det er grundlæggende for alle – alle typer heste og alle typer ryttere,” siger Carl og understreger, at enhver hest kan lære at lave en lige parade, for på den måde at hente et par værdifulde karakterer hjem. Han anbefaler at få nogen på jorden til at hjælpe dig med at få den lige i skabet, og at du altid skal huske at ride ind i din parade, så hesten står lige på alle fire ben. ”Alle korrektioner skal foretages ved at ride fremad,” tilføjer han. ”At bakke hesten tilbage for at rette op på en skidt parade, er ikke korrekt.”

Læs også: Lav den perfekte parade

Rid dine hjørner

”Alt i et dressurprogram starter fra et hjørne, og det er meget sigende, om en rytter kan ride sine hjørner fornuftigt,” siger Carl, der anbefaler følgende øvelse derhjemme for at hjælpe dig og din hest at ride ordentligt ud i hjørnerne: Galopér op ad langsiden. Rid ind i en parade så langt ude i hjørnet du kan. Brug indvendige tøjle til at vende hesten 180 grader og rid tilbage i galop ad langsiden. Denne øvelser bruger Carl også selv hyppigt, når han skal lære sine heste at ride ud i hjørnerne.

Brug dit hoved, så du bliver så nøjagtig som muligt

”Forskellen mellem en god rytter og en gennemsnitlig rytter er ikke kun, hvordan de sidder, men også hvordan de tænker,” siger Carl. ”Tæl antallet af galoptrin, din hest tager på kortsiderne. På den måde kan du, når du rider en slangegang med overgange på midterlinjen, tælle dine trin og vide nøjagtigt, hvornår du krydser midten uden at kigge efter bogstaverne, ”Foreslår han. Dette giver et mere harmonisk indtryk.

Læs også: Gå i detaljer og blive en bedre dressurrytter

Lær at give efter på tøjlen under træning

”Hvis din hest er selvbærende, skal du være i stand til at kunne slippe tøjlerne og kontakten fortil, uden at den mister balancen. Men hvor mange mennesker gør nogensinde det derhjemme?”, spørger Carl. At indarbejde denne øvelse derhjemme, selv i tre skridt ad gangen, vil hjælpe dig til at få en ide om, hvor du er henne i din træning. Det giver også din hest mulighed for at slappe af i munden, hvilket gør, at den i sidste ende bliver blødere i munden. ”

Læs også: Ideen bag indvendige ben til udvendige tøjle

Enhver overgang tæller

”Man kan ikke forvente gode overgange i et dressurprogram, hvis man ikke koncentrerer sig om at få dem rigtige hver gang derhjemme,” påpeger Carl. “Hver eneste overgang skal rides ordentligt, selvom det er lige i slutningen af din ridetime eller at det er for at give din hest en skridtpause.”

Afslut enhver ridetur med noget positivt

”Selvom du har en frygtelig tur på banen – og dem har alle – så tag din hest tilbage på opvarmningen og bare rid fem minutter for en lang tøj, så du altid afslutter på en positiv facon,” råder Carl til.

Held og lykke derude!

Læs også: Vidste du, at dit humør bliver hestens humør?

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.