Her sidder du med årets syvende magasin, Malgré Tout-magasin #25. Det er mere end vi plejer at udgive på et år. Vi er selv glade for den hyppigere udgivelse af vores arbejde – er du mon også det? 

Sommeren er slut, og vejret er ikke helt så lunt længere. Efterårets blæsevejr har ikke vundet ind i vejrudsigten (endnu), og med den tidlige efterårstemperatur er det nu, at de fleste af os trives i stalden. Det der med lange bukser og støvler, ridehjelm, handsker og en langærmet trøje – det er ofte disse temperaturer, vi har nu, som vi har det mest behageligt i. Også hestene ser ud til at trives i disse temperaturer. De er hele sommeren blevet jagtet af insekter – og heldigvis – vender det nu her. Svalerne er blevet mætte og de sidste flyveøvelser er på træningsprogrammet, inden de skal ud på en længere tur.  

Læs magasinet i…

Din hest har muligvis gået på døgnfold, mens du har haft ferie. Måske den endda er blevet lige trivelig nok. Jeg ved, at min er… Men hvor godt trives din hest egentlig? Her snakker jeg ikke hvad vægten siger, men mere om din hest egentlig får lov til at “være hest”. Tiden på folden er ikke kun til for at få krudtet din hest af, det er også en gratis træning for din hest.  

Udover folden og det at få lov til at “være hest” bør der altid være fokus på din hests trivsel under træning. Ifølge Claus Toftgaard er der for mange heste, der ikke trives under træningen. Og det er måske et spørgsmål, vi som ryttere selv skal stille, for er vi egentlig fair over for vores muler?  

Læs magasinet i…

At vores heste har det godt, er selvfølgelig vigtigt for os alle. Men husk, at DU også skal trives. For laver du egentlig det, DU synes er fedt? Vi har taget en snak med Karina Vinther, der ejer virksomheden Horse Choice. For Karina handler trivsel om at kunne tage sig tiden til sin familie samtidig med, at hun er selvstændig i hestesektoren. Karina har haft forskellige jobs, men hun har “stået inde” for længe og har turde bryde ud.  

At bryde de ting, du plejer at gøre kan være svært. Det kender de fleste af os. Og måske du har en lille dårlig samvittighed over for klimaet – især på baggrund af de forskellige snakke i medierne osv. Vi har samlet nogle tips, der kan hjælpe dig med at gøre dig og din hest mere klimavenlige.  

Rigtig god læselyst!        

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.