Parasitterne i din hest

Der lever parasitter i din hest. Både i større og mindre grad. Og indimellem bliver du som hesteejer nødt til at forholde dig til nogle af de indvoldsparasitter der lever i hesten. Nogle typer er mere normale end andre og nogle kan få større betydning, sygdomme kan opstå og smitte kan ske fra hest til hest. Vi har i mange år måtte indhente en recept før, at du kan give din hest en ormekur. Dette har det formål at sørge for, at parasitterne ikke udvikler resistens overfor de virksomme stoffer. For at få en recept vil din dyrlæge derfor ofte gerne have, at der bliver foretaget en gødningsprøve. Gerne efterår og forår og for hver enkelt hest. De heste der, i deres prøve, udskiller mere end 200-500 æg pr. gram bliver behandlet med ormekur. 

Læs også: Ormekur: 3 tricks gør din hest gode venner med den

I både Danmark og Sverige praktiserer vi med selektiv behandling – og det er der både fordele og ulemper ved. Det positive er at det reducerer muligheden for at der opstår resistent. Det negative er at hestene kan blive alvorligt syge, hvis ikke de specifikke parasitter bliver opdaget i tide. En gødningsprøve afslører forekomsten af indvoldsparasitter, men kun hvis den tages på det tidspunkt, hvor parasitterne lægger æg til gødningen. Når parasitterne vandrer rundt i kroppen, ligger de ikke æg ej heller når de eventuelt er i dvale. Vintermånederne er derudover også et generelt dårligt tidspunkt at tage prøver. Her er mange af parasitterne ikke i et æglæggende stadium. 

Hvis du mistænker at din hest er angrebet af parasitter, bør du kontakte din dyrlæge. Mild kolik kan også være tegn på at din hest er inficeret med parasitter. 

De mest hyppige parasitter er: Spoleorm hos føl og ungheste, Bændelorm, små og store Strongylider.  

SPOLEORM HOS FØL OG UNGHESTE 

Voksne heste bliver kun behandlet for spoleorm, hvis en prøve og dyrkning viser at hesten er inficeret. Føl og ungheste bliver derimod behandlet strategisk – mest af alt fordi, at det er et stort problem for føl og plage. Ofte fra da føllet er 4-18 måneder. En spoleorm kan lægge op til 200.000 æg i døgnet. Det betyder at smitten med denne parasit er ret høj. Dens livscyklus starter ved at hesten indtager et æg via græsset, stalden eller direkte fra andre hestes gødning. Herefter klækker ægget i tyndtarmen og larven vil herefter vandre mod leveren og lungerne og derefter tilbage igen. Når den er tilbage i tyndtarmen, ligger den igen æg der bliver udskilt gennem gødning. Dens livscyklus tager omkring halvanden måned, hvorfor der også anbefales at behandle følg når det er 2-3 måneder og igen når de er 5-6 måneder.  

I dag fodre vi vores heste ret godt, men det betyder at det kan være sværere at se symptomer, som eksempelvis mat pels, vommethed og trivelighed. Et føl eller unghest kan derfor have et højt antal af parasitterne før der kommer advarselstegn. Har hesten for mange spoleorme kan det resultere i forstoppelse i tyndtarmen og endda luftvejssymptomer, der skyldes larvens gang fra tyndtarm til lunger.  

Med tiden som hesten bliver ældre, udvikler den immunitet over for spoleormene. Derfor er denne orm sjældent årsag til problemer hos de voksne heste. 

SMÅ STRONGYLIDER – CYATHOSTOMER 

Små strongylider er den parasit der oftest fremtræder i hos din hest. Parasitten kan gå i en dvaletilstand i enten stortarmens- eller blindtarmens slimhinde. Det betyder at den kan være inaktiv i din hests indvolde vinteren over og bryde ud i de tidlige forårsmåneder. Dette kan resultere i diarré, hvis din hest har mange små strongylider, eller hvis din hest har mange kan den risikere at blive dehydreret. Har din hest små strongylider, er det måske noget du selv har set. For ofte kan man spotte dem i gødningen når de bryder ud og giver anledning til diarré. 

Læs også: 7 tips til at forebygge parasitter hos din hest

STORE STRONGYLIDER – STRONGYLUS VULGARIS (BLODORM) 

Store strongylider er hestens farligste parasit, og er selv i mindre antal er farlige for din hest. Blodormen er 2-5 cm lang og har en livscyklus på 6-11 mdr. Hesten smittes, som ved mange andre parasitter primært på marken. Efter optagelse klækker æggene i tarmen efter ca. 3 dage. Herefter vandrer larvene gennem tarmvæggen og op til krøspulsåren hvor de får næring. Her kan de gøre stor skade på hesten da de kan give betændelse og danne blodpropper i krøspulsåren. En større mængde af parasitten kan give blodpropper, der kan tilstoppe mindre kar og mindske blodtilførslen til tarmen. Her kan en del af tarmen risikere at dø. Symptomerne på blodormen er diarré, feber, nedsat appetit, vægttab, kolik.  

BÆNDELORM 

Bændelormen er en parasit, der bor i overgangen mellem tyndtarmen og blindtarmen. Er der et stort antal af bændelorme kan din hest risikere forstoppelse i tyndtarmen. Det kan være svært at tjekke om hesten har bændelorm, da de ikke altid udskiller æggene jævnt. Der skal også helst være over 20 bændelorme i hesten før den vil vise nogle symptomer. 

DIN GØDNINGSPRØVER KAN VÆRE FALSK NEGATIV 

Selvom din hest er blevet testet for parasitter, kan prøven godt være falsk negativ. Det betyder at din hest har parasitter, men at de ikke bliver opdaget gennem den valgte test. Årsagen til dette resultat kan være, at parasitten ikke er i et stadie, hvor de lægger æg der bliver udskilt i gødningen. 

Læs også: Bruger du pæren?

Artiklen er oprindeligt bragt i september 2019

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce