Kære læser. Husker du fløjlsridebukser med skindbag? Husker du pandebåndene i plastik med røde og hvide trekanter? Skulle din hest også have hvid tape om roseknopperne? Og bestod dens kost af havre, melasse og byg? Så er du ikke den eneste. Her på redaktionen er vi også flere, der er fik vores første pony i 1990’erne. Lad os sammen mindes tilbage til en tid, hvor det var væsentligt mindre kompliceret at have hest, end det er nu, og hvor man kun havde brug for halvt så meget udstyr som idag. Og så spørger jer (og os selv), om det er blevet bedre at være hest idag end for 30 år siden.

Fra havre og halm til sukker- og stivelsesfri foder

Der er godt nok sket meget siden da. Vores syn på hestens ernæringsbehov har helt klart ændret sig. Den gang fodrede vi med hel- eller valset havre, byg, raket, melasse og lucerne. That’s it. Glem alt om stivelsesfrit foder eller musliblandinger tilegnet forskellige typer heste. Ingen stråfoder på folden og maks fem kg. hø i boksen om aftenen. Også med strøelsen er der sket lidt. Dengang blev der strøet med halm og boksen blev kun taget hver 14. dag. Mange ponyer boede i spiltove og boksene kunne ikke prale af at have vinduer og aftagelige krybber som i dag. Næh nej, staldlivet var godt nok noget andet for 20 år siden. Nu til dags findes der et utal af strøelsesprodukter, vores firbenede venner kan putte sig i. Lige fra allergivenlig tørv til økologiske træpiller. Mulighederne er virkelig mange! Og om man er til halm eller spåner er heldigvis en smagssag, men i dag er der mulighed for at vælge og tilpasse sin opstaldning efter sin hests behov. Den mulighed fandtes ikke for 30 år siden.

Dækkener og klipninger

Men det stopper ikke her. For vores omsorgsgen har også haft konsekvenser for vores hestes udeliv. Overalt ses mere eller mindre heldige forsøg på at aktivere dyrene på folden med forskellige ting, der skal simulere hestes naturlige adfærd så meget som muligt. I gamle dage kom heste på fold, og hvis de var heldige, fik de dækken på i vintermånederne. Men der var altså ikke dækkener med 100 g., 200 g. eller 300 g. fyld i og tre forskellige halse til. Den gang var der regndækken og vinterdækken. Bum! Og lad os også lige dvæle lidt ved klipninger om vinteren. I gamle dage fandtes én klippeskabelon, og det var kroppen, der fik den store tur. Der var ikke nogen, der overhovedet overvejede at klippe hestens ben. Og når man som undertegnede redaktionsmedlem havde en islænderpony, betød det, at den lignede en barberet pony med pelsede benvarmere hver vinter til manges morskab.

Sadelmagere, massører, kiropraktorer, tandlæger, alternative behandlere, you name it.

Dengang vi startede til ridning, fik vi den gode gamle sorte sikkerhedsridehjelm, a.k.a. den sorte gryde med øre. Den var obligatorisk på alle rideskoler før i tiden. Det samme var gummiridestøvlerne og de strikkede vanter med gummidutter. Senere hen fandt man ud af, at hageremmene var til mere skade end gavn. Også på modesiden er der sket lidt. I gamle dage var fløjsridebukser med skindbag det største hit ever! Idag skal ridebukserne helst have grip i numsen og hestens ben pakket ind i bandager hele vejen op til over knæene. Hestene gik med ponypuder og sadelformede underlag. Trenserne havde ikke næsebånd på, og sådan noget som anatomisk udformet udstyr var en by i Rusland. I dag er de fleste ridehjelme besat af diamanter og glimmer og koster spidsen af en jetjager. Vi har tjek på om udstyret passer og kaster med glæde tusindvis af kroner efter saddelmagere, massører, kiropraktorer og alternative behandlere, som skal forvisse os om, at vores heste har det som en blomme i et æg.

Fremtiden er teknologisk

Selvfølgelig er vi blevet klogere på hestevelfærd og biomekanik. Men hvad betyder det, at vi ved meget mere, når vi kigger på hestens trivsel. Nogle gange virker det som om, at markedet for skøre gadgets til heste er løbet helt af sporet. For nye teknologiske produkter og udstyrsformer kommer der flere og flere af. Ligefra magneter til kinesiotape har fundet vej ind i hesteverdenen. Og vi æder det hele råt. Selv Danmarks dressurdronnning nr. 1, Cathrine Dufour reklamerer gu’-hjælpe-mig for solbriller til sin hest. Hvad bliver mon det næste? Og hvad betyder det for vores heste, at vi har så mange muligheder for at indrette deres liv på denne måde? Vi kan i hvert fald konkludere, at markedet for nye teknologier boomer, ligesom behovet for specialdesignet udstyr og behandlinger. Men er det i virkeligheden et behov, som er opstået fordi markedet tilbyder os det? Gør det virkelig en forskel, om ens hest har et elektronisk massagetæppe på i forhold til en halv time med den gode gamle plastikgnubber? Nogle gange virker det til at den enkle løsning er den bedste. Er du enig?

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.