Af Helena Louise Cilius Vedholm

På Tronagergård ved man alt om hø og wrap. Margré Tout har været på besøg i høsten. Karl-Erik Larsen har gjort det til sin levevej at sælge topkvalitets wrap og hø til hele verden.  

Hø & wrap til hele verden

At det er en videnskab i sig selv at lave godt hø og wrap, bevidner Karl-Eriks store arrangement.

Han har en kæmpe viden, samlet gennem de sidste 25 år, om det han laver, og ingen detalje er for lille. Man kan bl.a. få hø, der er skåret på en speciel måde. Man kan få maskintørret hø, også kaldet grønhø, garanteret støvfrit – det er pakket og tørret i Holland. Madpakkerne, der er på 18 kg., er ligeledes kunsttørret for at sikre en optimal kvalitet.

Heste er jo lidt sarte dyr, og der skal helst ikke være forskel på indholdet i de wrap eller hø-baller, der bliver åbnet. Behovet for ensartethed er noget vi imødekommer – og vi presser baller i forskellige størrelser lige fra det, vi kalder madpakker, man nemt kan tage med til stævne, og til de helt store, der egner sig til stordrift. Vi kan dække alles behov, fra det mindre hestehold til de rigtig store stutterier.

Karl-Erik Larsen, Tronagergård.

En hel del klogere på hø og wrap, vinker jeg farvel til Karl-Erik, sætter mig ind i min bil og tænker på, hvor er der sket meget med grovfoderproduktionen over de sidste 30 år. Da jeg startede med at have hest for snart 40 år siden, var der ikke noget, der hed wrap.

Der var kun hø og halm, og der var ingen analyser – hvor er det godt, at vi ved mere om fodring af heste i dag, og at det er et emne, der bliver taget alvorligt, både af hestefolk – men også af landmændene, folk som Karl-Erik og folkene på Tronagergård. 

Hvad er godt hø og wrap? 

Alle hesteejere ved at godt hø og wrap er vigtigt, ikke kun for hestens generelle sundhed, men også for at sikre sig, at hesten får det foder, vitaminer og mineraler, den skal have. Hvert år omkring juni måned bliver der blandt heste folk talt ivrigt om vejret. Bliver det et godt hø år? Hvor mange slæt bliver der? Og hvad er sukkerindholdet mon? 

Grovfoderet er utroligt vigtigt for vores heste, og mange bruger tid og kræfter på at finde det helt rigtige grovfoder til deres hest. Men hvad er forskellen på wrap og hø/grønhø? Hvad er fordelene og ulemperne ved det forskellige?  

 er tørret græs, slået før græsset går i frø. Hø er ideelt grovfoder til heste, da der er et højt tørstof niveau og mere tyggetid. 

Wrap er græs, der er pakket ind i plastik for at kunne holde sig. Det bliver pakket, når det er delvist tørt, dvs. at risikoen for støv er meget mindre end ved hø. Selve indpakningen giver et iltfrit og surt miljø, der fremmer væksten af mælkesyrebakterier. 

Og så er der den mere og mere populære version – wraphø.  

Læs mere om forskellene på de tre fodertyper i den fulde artikel i magasin #25 – helt gratis!

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.