Giv udstyret nyt liv – uden brug af dyre produkter

Våde ridebaner og støvede ridehuse er hverdagskost for de fleste hesteejere på denne tid af året. Hvad der også er hverdagskost er al det arbejde der følger, når udstyret er blevet fyldt med mudder eller støv og det skal gøres rent og have sit shine tilbage efter rideturen. For nogle er der måske tale om den helt store rengøring hver eneste gang tingene har været i brug – for andre handler det bare om at få det til at se nogenlunde ud, så det er pænt, næste gang det skal bruges. Desværre koster alle de midler, vi skal bruge til det, som regel på den alt for gode side af 100 kr. Derfor har vi her fundet en håndfuld alternativer, som vi mener er helt uundværlige.

Babyvådservietter

Foto: 356 Minirisk

Malgré Touts bedste råd er helt klart, at du køber en ordentlig stak af de helt billige babyvådservietter uden parfume. Ind til videre er de billigste, vi har kunnet opspore, dem fra Minirisk, som du kan købe i de fleste af Coops butikker. De koster omkring 8 kroner for 100 stk., når de ikke er på tilbud, og så er de både svanemærket og astma- og allergideklareret. Dog kan du få billige vådservietter i de fleste dagligvarebutikker.
Det bedste ved vådservietterne er, at de kan bruges til stort set alt; til lynhurtigt at tørre gjorden, gjordstropperne, trensen og ikke mindst dine ridestøvler af efter en ridetur med lidt for meget mudder eller støv rundt om ørerne. Du kan også bruge dem til at fjerne diverse herligheder fra din hests næsebor og øjne, eller til selv at blive ren i ansigt og hænder. Babyvådservietter er intet mindre end skabt til livet med hest!

WD-40

Foto: WD-40

Ja, vi har nævnt det før. Dengang vi forklarede, hvordan du nemt fjerner burrer fra hestens hale, hev vi også fat i den multifunktionelle WD-40-spray. Nu er den her igen, og denne gang skal den bruges til dit udstyr. Det absolut bedste, du kan bruge den til, er at smøre metalspænderne på hestens trense, grime, dækken og øvrige udstyr. Som bekendt ruster metalspænderne på dit udstyr med tiden, hvis ikke du holder det rent. Derudover kan der sætte sig skidt og snavs, som gør spænderne svære at åbne og lukke. Med WD40 kan du på ingen tid løsne skidt i spænderne og forebygge rust, så de holder i mange år.
Og når du alligevel står med den multifunktionelle olie i hånden, kan du passende bruge den til også at shine hestens gamacher op. Tør dem først af med en klud – for eksempel en babyserviet – og spray så lidt WD-40 på dem. Brug en tør klud eller svamp til at fordele det over hele gamachernes overflade i et tyndt lag. Så skal de bare tørre, og vupti er de rene og skinnende som nye!
En flaske WD-40 koster som oftest omkring 30-40 kroner og kan købes i alle byggemarkeder og større supermarkeder.

Vinyl-makeup

Foto: Optimize

Luksusversionen af WD-40-sprayen er vinyl-makeup’en, som stadig er en hel del billigere end de produkter, du kan købe i din rideudstyrsforretning. Vinyl-makeup dufter en hel del bedre end WD40, og så er den ikke lige så fedtet. Fordi vinyl-makeup er lavet til at få plastik, PVC, kunstlæder og lignende til at skinne, er det perfekt til at give det meste af dit udstyr det sidste shine. Nogle vinylprodukter påstår også at kunne bruges på læder, men her vil vi selvfølgelig anbefale dig at være påpasselig, inden du smører hele din sadel ind i det. Til gengæld kan du uden tøven give dine kunstridestøvler, gamacherne og de lakerede dele på trensen nyt liv. En vinyl-makeup koster i omegnen af 50 kroner og er efter vores mening det bedste og mest effektive alternativ til de forskellige shine-produkter til rideudstyr. Du kan også få vinylrens som vådservietter. Find produkterne i byggemarkeder, store supermarkeder og hos thansen.

Skosværte

Foto: Shoe Finish

Skosværte hører til i enhver strigletaske, og den skal ikke kun bruges til støvlerne. Den er fantastisk til at give læder livet tilbage, for eksempel når sadlen er blevet slidt i sædet, afbleget af solen, eller når remmene på din trense er ved at miste sin farveintensitet. Påfør et tyndt lag og lad det tørre helt ind, inden du tørrer den overskydende sværte af inden udstyret tages i brug.
Sværten kan også bruges til dine gamacher, fordi den giver plastikken lidt ekstra dybde og får det til at se helt nyt ud.
Vores yndlingsskosværte hedder Shoe Finish og er både billig og let at bruge – og så fås den både i en sort og i en transparent udgave. Du kan finde den på hylderne i Normal og Rema 1000.

Hvad er dit bedste alternative produkt til pleje af dit udstyr?

Læs også: Ting, der ikke er tiltænkt hesteverden, men som vi bruger alligevel!

Artiklen er oprindeligt bragt i oktober 2019.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce