Hubertusjagten er nok den mest traditionsbundne af alle ridediscipliner. Engang var den ikke kun fyldt med rødklædte ryttere og deres spring- og løbelystne heste. Den bestod også af en stor flok hunde af racen Foxhound samt et byttedyr – ofte en ræv – i front. Her var målet at løbe byttedyret træt, ind til det faldt om af udmattelse, hvorefter en udvalgt jæger steg af sin hest for at dræbe det. I dag er der kun de eventyrlystne heste og ryttere – som endda sjældent reelt er jægere – tilbage. Derfor er det store spørgsmål, hvorfor disciplinen stadig er så populær, og hvorfor vi holder fast i nogle af traditionerne, når andre for længst er ebbet ud. 

Fra parforcejagt til hubertusjagt

Traditionen om at jage en byttedyr ved hjælp af hunde stammer fra det, man kalder parforcejagt, som netop handler om at udmatte dyret, før det dræbes med en dolk. “Par force” betyder “med magt”. Men hvor kommer navnet Hubertus så fra? Selvom hubertusjagten ikke længere har noget med reel jagt at gøre, så er den opkaldt efter jagtskytshelgenen – Hugbert – også kaldt Hubertus, som levede i 6-700-tallet. 
I den moderne hubertusjagt er ræven erstattet af to rævehaler, som sidder på jakken af de to mest erfarne ryttere. Hundene er der heller ikke længere, og i modsætning til førhen, så er jagtruten planlagt. Det betyder til gengæld, at der kan komme masser af tilskuere for at overvære ridtet. Og sådan har det være lige siden år 1905.

Hvorfor holder vi traditionen i live? 

Men hvorfor? Hvorfor mon denne i vor tid umiddelbart formålsløse disciplin, hvor der ikke engang er nogen ræv at ride efter, kan samle så mange forskellige mennesker? Hvad er det, der gør, at vi hestefolk såvel som ikke-hestefolk er så glade for at holde traditionen i live? Vi tror, det handler om fem vigtige forhold, der blandt andet handler om fællesskabet og at man får lov til at opleve et stykke af fortiden.

Læs hele artiklen i det nye magasin #27 i…

Oplev årets hubertusjagt på søndag d. 3. november fra kl. 11. Du kan følge med live her.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.