Meget er sket på få år, når det kommer til prisen på at starte stævne. Kan du huske dengang, hvor tilmeldingen foregik over en blanket i papirform og startlisterne blev hængt op foran banerne?

I dag har vi digitale portaler til at klare tilmeldingen, og de holder os konstant opdateret både før, under og efter stævnet. De, og mange flere ting, har gjort det til en nemmere, men også noget mere omkostningsfyldt fornøjelse at starte stævne. I hvert fald, hvis man sammenligner med, hvad man måtte punge ud for 10-15 år siden. Dog skal vi huske, at det snildt kunne have været meget dyrere…

Læs også: Misforstår du også dette i dressurreglementet?

Prisen på at starte stævne – før og nu

Lad os gå lidt tilbage i tiden – og lad os tage tilmeldingen til et klubstævne som eksempel. For år tilbage foregik en stævnetilmelding over DRF’s tilmeldingsblanket, som enten skulle printes, udfyldes og afleveres til stævnearrangøren, eller udfyldes digitalt og sendes over mail. En start kostede sjældent over 80 kr., og det krævede kun rytterlicens at starte A-, B- og C-stævner. 

I dag koster en start ved et d-stævne sjældent under 80 kr. og kan snildt løbe op over 100. Hertil betales et transaktionsgebyr på 40 kr. til rideforbundet og en årlig d-licens på 250 kr. Selvom det er svært at sammenligne stævnestrukturen førhen med strukturen i dag, så er der ingen tvivl om, at man som rytter – i dette tilfælde på klubniveau – i 2019 og fremover skal have flere penge op af lommen for at konkurrere. Så er spørgsmålet bare: Hvad bruges pengene til? 

Portalerne har gjort det lettere

En stor pengesluger er de digitale portaler, som stævnerne i dag administreres igennem, og som vi er rigtig mange stævneryttere, der er glade for. Hvor fedt er det lige, at man kan følge med i de opdaterede starttider og se stævneresultaterne med det samme på sin mobiltelefon? Havde man da bare opfundet det for 15 år siden… 

Først kom DRF Go! til i år 2013, og senere DRF Live i 2017, som arbejder sammen med portalen Equipe. Det er nok de færreste stævneryttere i dag, der kunne tænke sig at undvære dem. Men som sagt, så har de også sin pris. IT er dyrt at udvikle og vedligeholde, og det er særligt det, vi som stævneryttere punger ud for, når vi betaler licenser og gebyrer i forbindelse med en stævnetilmelding. 

IT er dyrt at udvikle og vedligeholde, og det er særligt det, vi som stævneryttere betaler for, når vi betaler licenser og gebyrer til rideforbundet.

Vi må heller ikke glemme den årlige inflation, som også er med til at hæve priserne på stævnedeltagelsen år efter år. Den kan selv ikke en interesseorganisation som DRF se sig fri af, hvor end de gerne ville. Det understreger DRF’s kommunikationsansvarlige, Julie Regtved. 

Klubbernes økonomi har forandret sig

Det er vigtigt at huske, at det er rideklubberne selv, som sætter priserne på starter og medlemskaber. Hvad det koster afhænger altså helt og holdent af den enkelte rideklubs økonomi.

Billigere grundkontingent

Der er ingen tvivl om, at det er dyrt være rideklub. For en rideklub, der afholder d-stævner, koster det 7.500 kr. årligt i grundkontingent at kunne afholde stævner under DRF og få adgang til portalerne. Dertil koster det 20 kr. pr. medlem og yderligere 11,36 kr. i forsikring pr. medlem.  

Ifølge rideforbundet selv vil en klub på 391 medlemmer, der afholder d-stævner, i dag skulle betale udgifter for lige under 20.000 kr. årligt. Og ja, det er mange penge, men engang var det faktisk endnu dyrere. Her måtte en rideklub af samme kaliber før år 2017 af med 50.000 kr. årligt. Se hele regnestykket her.

Hertil understreger Julie Regtved fra DRF, at det langt fra er alle rideklubber, der har så mange medlemmer, og derfor er deres udgifter ikke tilnærmelsesvis så høje. Det skal også tilføjes, at der fratrækkes 10 kr. pr. stævnestart årligt i rideklubbernes regnskab, så de har god grund til at tiltrække mange starter. Har en klub et vist antal medlemmer, og afholder de et vist antal stævner årligt med tilstrækkeligt antal starter, vil de begynde at generere overskud.

Alt i alt betyder det, at selvom medlemskontingentet og prisen på en stævnedeltagelse i de fleste rideklubber er dyrere end før i tiden, så er det ikke DRF, men rideklubberne selv, som får gavn af de penge. Og hvad går de så til? De går blandt andet til forbedringer og vedligeholdelse af faciliteterne.

Bedre og dyrere faciliteter

Fordi reglerne for hestehold er blevet skærpet, er det blevet dyrere for mange rideklubber at være til. Standarden for bundforhold, størrelsen på banerne mm. er øget, og det vejer tungt i regnskabet. Desuden giver det sig selv, at rideklubber med mange faciliteter, som løbende skal vedligeholdes og udskiftes, bliver nødt til at tage flere penge for en stævnetilmelding og et medlemskab end det er tilfældet for klubber med færre eller ringere faciliteter.

Vidste du for eksempel, at et dressurhegn koster et sted mellem 15.000 og 50.000 kr., og at bare et enkelt spring hurtigt kan løbe op i langt mere end 5000 kr.? Det betyder at prisen, du betaler for en stævnestart, hænger tæt sammen med kvaliteten af den bane og de materialer, du principielt får lov til at låne, når du deltager. 

Frivillige holder udgifterne nede

Og nu er det, vi skal huske, at det hele sagtens kunne have krævet et endnu større greb i lommen. Takket være en helt bestemt type mennesker – de frivillige – bliver udgifterne ved hvert eneste stævne nemlig holdt nede. Langt de fleste stævner bygger på timevis af ulønnet arbejde udført af de frivillige mennesker, der bare gerne vil hjælpe med at få det til at løbe rundt. Nogle skal sidde i sekretariatet mens andre skal sætte nedrevne bommene op, klatter skal fjernes fra banerne og kritikker skal fragtes frem og tilbage. Der er rigtig mange ting, som ikke ville kunne lade sig gøre uden de frivilliges bidrag.

“Det ville være endnu dyrere uden de fantastiske frivillige mennesker.”

Julie Regtved, kommunikationsansvarlig hos Dansk Rideforbund.
Smartere og nemmere har sin pris – også i fremtiden 

Her på redaktionen er vi overbevist om, at ridestævnerne i Danmark vil få gavn af endnu flere smarte IT-systemer i fremtiden. Tænk bare på dressurkritikkerne, som til mange d- og c-stævner skal bringes frem og tilbage mellem dommerbordet og sekretariatet. Ville det ikke være smart at få dem digitaliseret, ligesom til de større stævner? Uanset, hvad fremtiden bringer, så kommer det helt sikkert ikke til at blive billigere, hvis det også fortsat skal blive smartere og nemmere at være stævnerytter og -arrangør. Alt har som bekendt sin pris. Spørgsmålet er bare, om det er prisen værd. Hvad synes du? Er det for dyrt at starte stævne, eller er det lige, som det skal være?

Læs også: Misforstår du også dette i springreglementet? 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.