Du er helt frisk igen om 3 uger

Sådan lød beskeden fra lægerne på hospitalet. Men det skulle vise sig langt fra at holde stik. Maria er mor til 2 børn og er bosat med sin mand på en gård på Amager ved København. Maria har redet siden hun var 5 år gammel og har hele livet været aktiv dressurrytter. Og selvom lægerne tog den skæbnesvangre beslutning og fejlopererede hende tilbage i efteråret ’18, nægter hun stadig at lade sig knække. Dette er Marias historie. Den handler om at kæmpe sig tilbage til livet og tilbage på hesten.

Begyndelsen på et mareridt

Det begynder 31. oktober sidste år, hvor Maria Claumarch er i stalden hos sin dressurhest. Hun bliver sparket over knæet og køres med ambulance til Hvidovre Hospital. Her konstaterer lægerne, at knæet er ødelagt og at knæskallen skal skubbes på plads igen. På trods af, at Maria fortæller lægerne, at hun ikke kan mærke sin fod, sendes hun hjem med en skinne på, mens hun venter på nye ligamenter. Lægerne fortæller også, at hun må støtte så meget som muligt på benet. Der forventes at gå tre uger.

Herfra begynder alting for alvor at gå galt. Hvad der skulle være en hurtigt operation og et simpelt genoptræningsforløb ender i et mareridt. Da lægerne åbner Marias ben, kan de se, at den er hel gal. De vælger dog alligevel at operere knæet færdigt og Maria overflyttes direkte i forlængelse af operationen til Rigshospitalet. Her forsøger læger at få gang i blodtilførslen til underbenet med hjælp fra en pacemaker og transplantation af arterier fra det raske ben – intet hjalp desværre og efter tre døgn fjerner de hendes underben.

Marias ben kort tid efter operationen.

Erkender fejloperation

Otte dage senere kommer Maria hjem, for under 12 timer senere at blive indlagt igen med blodprop i lungerne. Herefter påbegyndes genoptræning – men det er med stærke og næsten konstante smerter. I begyndelsen af januar i år er hun derfor tilbage på Rigshospitalet – denne gang fjerner de yderligere et stykke af hendes ben og over knæet.

Lægerne erkender, at Maria er fejlopereret, og for de fleste vil et mistet ben, være ensbetydende med at drømmene er knust. Men sådan er Maria ikke indrettet. Allerede mens hun ligger i sygesengen, begynder hun at lægge planer. Planer om at komme tilbage på hesten og ride. For samvær med hestene og træningerne i ridehuset kan ikke undværes:

“Uden heste i mit liv, ville jeg være en dårligere mor. Det er hos hestene, at jeg lader mine batterier op. Uanset hvor skidt jeg har det, får jeg det altid bedre, når jeg er sammen med dem.”

Maria har nu et kunstigt ben, som erstatning for det ben, lægerne ved en fejl tog fra hende. Men det kan hun ikke ride med. Derfor er der startet en viral indsamling, så Maria kan få et ekstra ben, som ikke gnaver og generer, når hun rider.

Oppe på hesten igen

Da Maria efter lang tid rejste sig fra sygesengen igen, begyndte det omfattende arbejde med at lede efter en egnet parahest. Det skulle vise sig ikke at være nemt. En parahest skal nemlig være rolig og sensitiv overfor hjælperne, og ikke mindst tålmodig, fortæller Maria, og fortsætter: “Det er vigtigt, at den er tålmodig og ikke bliver frustreret, når den ikke forstår rytterens signaler.” Valget faldt derfor på en rød hoppe, som Maria har opstaldet ude i stedet for hjemme ved de andre heste. Årsagen er, at de hjemmelige omgivelser ikke har de optimale forhold, som er nødvendige for at hun kan ride: “Jeg kan for eksempel ikke køre en trillebør, så jeg har svært ved at muge ud. Men jeg prøver så vidt muligt at gøre al ting selv, også selvom benet mangler.”

Drømmen om VM i 2022 lever, men Maria mangler fortsat et ben, som ikke gør ondt, når hun rider. Marias normalte kunstige ben kan hun nemlig ikke ride med. Derfor er der startet en privat indsamling, som du kan læse mere om på nedenstående link:

Indsamling: Nyt ben til Maria

Maria er klassificeret som pararytter i grad 5, som er den mildeste kategori. Her ses hun på sin parahest, som skal med til VM.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.