Hestens trav kan være kilde til megen frustration hos os hestemennesker. Nogle er ilende, andre jappende og andre igen uenergiske. For den to-taktede gangart kræver balance, indundergriben og smidighed for at score høje karakterer hos dressurdommerne. Charlotte Dujardin, (som ikke behøver nogen nærmere introduktion) og den amerikanske dressurlandstræner afholdte for nyligt en masterclass på sitet Dressagehub.com. Charlottes pointe er, at hver hest kan udvikle en fantastisk trav. Læs – og se med, når vi gengiver hendes pointer med udgangspunkt i Dansk Rideforbunds træningsskala, så du kan forbedre din hests trav.

Galop og skridt er vigtigere

Når Charlotte kigger efter nye heste, kigger hun primært efter heste med en fantastisk skridt og galop. Traven er nemlig noget, der kan rides i hesten ved senere lejlighed i takt med, at hesten får mere styrke. Galoppen og skridten er nemlig de to gangarter, som man ikke kan ændre på. Man kan forbedre dem, men ikke ændre dem. Det kan du derimod med traven, siger hun og uddyber:

“Jeg er aldrig bekymret for heste, der har en dårlig trav. Med min træning og mit system kan jeg få den til at se spektakulær ud. Selv en grim hest kan se virkelig smuk ud.

Du skal ikke vinde på opvarmningen

Opvarmningens formål er at få hesten løsgjort. Det er i følge Charlotte ikke her, du skal bede din hest om at præstere at gå i den højeste form for selvbæring og med øget skridtlængde. Opvarmningen er til for at varme musklerne op og forberede hesten på de svære øvelser, der kræver muskelstyrke. Lad i stedet hesten selv om at vælge sin skridtlængde og sørg for at få strukket overlinjen godt igennem ved at lægge den lang og dyb, så den strækker halsen så meget som muligt.

Det vigtigste er, at den bruger sig rigtigt. Traven behøver ikke at være fantastisk fra starten af, så længe jeg kan mærke, at dens bagben er aktive og at den bruger sig rigtigt.”

Hemmeligheden er spændstighed

Når hesten er varmet godt igennem på begge volter, kan du begynde at forlange mere kvalitet i traven. Charlotte gør det, at hun sætter sig ned, tager lidt mere tøjlekontakt til hesten og skaber spændstighed ved at trykke lidt til hesten.

Spændstighed er det begreb, som er taget ud af træningsskalaen. Man bruger det herhjemme til at beskrive, hvordan man overfører en energisk fremadgående, men kontrolleret kraft, fra bagparten igennem hestens krop. Det ultimative mål er, når denne kraft kommer til udtryk gennem hestens bløde og gennemarbejdede ryg og en blød kontakt med rytterens hån, eller som Charlotte siger; Hestens skal føles let fortil og fremme for hjælperne.

Pas på kadencering

Spændstighed må ikke forveksles med ordet aktivitet, som kun refererer til hestens naturlige evne til at tage store jordvindende trin. Hvis en hest arbejder spændstigt, vil svævningsmomentet blive større. Dette er vigtigt at kunne, når hesten eksempelvis skal ind og gå piaff eller passage. Det er dog vigtigt her at påpege, at dette svævningsmoment ikke må blive af længere varighed (for så bliver hesten kadanceret), hvilket er forbundet med spænding, stiv ryg og modstand fortil.

For at være i stand til at arbejde med bæring i trav og galop, må hesten først og fremmest være i stand til at vise, at den er gennemarbejdet, løs over ryggen og have en let kontakt til biddet. Bæring kan kun vises i trav og galop, idet der ikke er noget svævningsmoment i skridt. Her menes en energisk skridt. Charlotte siger:

“Jeg lægger benet til og står en smule imod på tøjlen. Med dette får jeg løft og spændstighed.”

Spændstighed er ønsket om at hesten går energisk frem i selvbæring, som kommer bagfra og går frem til biddet gennem en smidig og svingende ryg. Spændstighed gør det muligt for hesten at bevæge sig på en kraftfuld og atletisk måde og gør, at den viser elastiske og udtryksfulde gangarter. Men det er alt sammen et spørgsmål om træning. Så er det jo bare med at komme i gang.

Se klippet med Charlotte her:

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.