Et godt vinterdækken er vind- og vandtæt samt åndbart – og skal passe i størrelsen til din hest. Men dækkenbrugen skal naturligvis ikke overdrives. Bliver hesten overvarm under et dækken, kan mængden af naturlige bakterier og svampe i hestens pels stige til et unaturligt højt stadie. Dermed er der grobund for alvorlige hudinfektioner. Hesten kan risikere at blive ramt af stafylokokker, dermatofillus eller svamp – som f.eks. ringorm. Her er fire tips til at undgå, at dit dækken bliver en bakteriebombe.

1. Pas på de våde dækkener

Når det regner, og hesten står med dækken på, er risikoen for fugtskader og svamp, fordi den ikke kan komme af med varmen og fugten. De naturlige svampe og bakterier, som findes i hestens hår, opformeres og forplanter sig ned i huden på hesten. Dette kan give infektion i hud og hårlag. Dækkener har forskellige grader af vandtæthed. Et dækkens vandtæthed angives i HT, som står for “hydrostatisk trykhøjde”. mm på en lodret vandsøjle. For at dækkenet er vandtæt, skal HT-værdien som standardkrav ligge på over 750-1000. Dækkenets åndbarhed måles i MVP, der står for “moisture vapour permeability”. MVP-værdien skal være 1000 eller derover for at dækkenet kan kaldes åndbart. Så det gælder altså om at vælge et dækken med både høj HT og MVP-niveau.

Noget helt andet er betegnelsen denier. Denier er en måleenhed for tykkelsen på tråden, som er brugt i materialets overflade. Jo højere værdi af denier, des tykkere materiale er der tale om. 200 denier er altså et forholdsvis tyndt og knapt så vandtæt dækken, mens 1200 er kraftigere og varmere. Men det afhænger selvfølgelig af, at man sammenligner dækkener i den samme type materiale.

Tommelfingerregler, når du skal vælge vinterdækken:

  • 3000 i HT og MVP
  • Denier på over 1200.

Under et vådt dækken kan der gro rigtig mange bakterier. Især hvis hesten har det på indenfor i den lune stald. Derfor er det en god ide at have to at skifte mellem eller hænge dækkenet til tørre på en dækkentørrer. Vi er faldet over denne fra Skibby HC, med varme i rørene, som kan tørre dækkenet mens du er ude og ride. Det forlænger både dækkenets levetid og gør dækkentiden mere komfortabel for din hest.

Foto: Skibby HC

2. Giv din hest dækkenfri

Som vi nævnte, er dækkenets åndbarhed særdeles vigtigt for at minimere udviklingen af skadelige bakterier under dækkenet. Men husker du også at give din hest dækkenfri en gang imellem? Dækkenet skal helst af din hest minimum én gang om dagen, så pels og hud får mulighed for at ånde og se naturligt lys.

Især sadellejet skal du være opmærksom på. Hvis hesten konsekvent får dækken på selvom den er svedt i sadellejet, er der stor sandsynlighed for at den kan udvikle varmeknopper. Knuderne opstår af svedaflejringer eller snavs og støv, som presses sammen under dækkenet. Sørg derfor for at hesten er helt tør og ren når den får dækkenet på. Og husk så, at selv om du ikke rider hver dag, skal dækkenet af dagligt, og hesten strigles grundigt.

3. Vask dit dækken

Hvor tit bliver dit dækken vasket? Det er faktisk mere vigtigt end du tror. For med vasken, dræbes bakterierne. Det er en god ide at børste eller støvsuge sit dækken, hvis der er mange hår i det, inden du vasker det. De forsvinder nemlig ikke selv. Mange professionelle dækkenvaskere imprægnerer også dækkenet i forbindelse med vasken. Hvis din hest går med linere under sit dækken, er det desuden en god ide at smide dem i vaskemaskinen, når du skifter til en tyndere eller tykkere i løbet af dækkensæsonen.

4. Husk haleremmen

En ting, som er skyld i mange bakterielle infektioner, men som alt for mange glemmer, er haleremmen. Når den er placeret, hvor den er placeret, er den i skudlinjen for hestens afføring. Tit og ofte sætter der sig gamle afførringsrester, som er meget svære at få af igen, når først de er kommet. Hvis du derimod køber særskilte haleremme med en gummi-coating på, er du ude over problemet.

Læs også: Dækken eller ej?

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.