Annoncørbetalt indhold – LED Light Danmark.

Lys er livsvigtigt for vores heste. Desværre er der bare rigtig mange stalde, hvor mængden af det langt fra er tilstrækkeligt – også selvom det holder sig inden for lovgivningen. Hestens søvnrytme, vækstfase, hormonbalance og fældningscyklus er bare nogle af de processer, som har hårdt brug for lyset til at kunne fungere. Desuden bør lyset ikke bare være af god kvalitet, men også falde på de rigtige tidspunkter af døgnet. En god løsning er at bruge LED-lys, som er langt billigere i drift end almindelige glødepærer. Og da det ikke er helt ligegyldigt, hvilken type lamper, du sætter op i en stald, har vi rådført os hos specialisterne fra LED Light Danmark.

Udover at give et godt lys til alle hestene skal lamperne kunne holde til støv, sand og fluer og til at blive spulet grundigt over med en højtryksspuler i ny og næ. De skal også være hårdføre nok til at kunne klare den ammoniak og fugt, som er umuligt undgå i staldluften, også selvom man lufter godt ud.

Citatet uddybes længere nede i teksten.

For lidt lys kan skade hestekroppen

I et fysisk perspektiv er det især knoglevæksten, der har brug for lyset. Helt konkret sker der det, at lysets stråler opfanges af nervecellerne i øjet og af huden, hvor det reagerer med stoffer i huden og frembringer d-vitamin. Uden d-vitamin kan hesten ikke optage calcium og fosfor, som er en grundsten for blandt andet dens knogler. Derfor kan det hæmme væksten, give knogleskørhed og derved øge risikoen for skader, når hesten får for lidt lys. Også musklerne og nervecellerne – ja faktisk alle cellerne i hestekroppen – har brug for calcium og fosfor og dermed også d-vitamin.

Her er det vigtigt at nævne, at kunstigt lys ikke udgiver tilnærmelsesvis så mange UV-stråler, som almindeligt sollys gør. Derfor vil lyset i stalden aldrig kunne tildele hesten de samme d-vitaminer, som dagslyset kan, og derfor skal hesten naturligvis gå ude så mange timer som muligt. Det, som godt lys i stalden imidlertid kan bidrage med, er at opretholde den døgnrytme, som er så vigtigt for, at en hestekrop kan fungere optimalt.

Uden lys ingen reproduktion

Udover evnen til at kunne fælde og sove, som heste nu engang skal, så kan et dårligt lys – og dermed en afbrudt døgnrytme – påvirke hestens evne til reproduktion. For eksempel er hopper mere forplantningsdygtige, når de lyse timer er længere end de mørke. Derfor er det helt essentielt, at en avlshoppe såvel som enhver anden hest oplever flest lyse timer i døgnet. Og da det særligt er en udfordring på denne tid af året, er det nødvendigt med et godt kunstigt lys inden døre.

Mørke gør hesten træt og trist

At opleve mere end bare et par timers lys dagligt er også meget vigtigt for hestens psyke. En hest vil – præcis som det er tilfældet med mennesker – føle sig træt, energiforladt og trist, hvis den ikke får nok lys. For at have en glad og velfungerende hest, der har lyst til at arbejde og i det hele taget har mod på livet, er det derfor vigtigt at den oplever så mange lyse timer, som det er naturligt for en hests døgnrytme. Derfor er det især om vinteren vigtigt at lade lyset stå tændt i stalden nogle timer efter, at hestene er blevet lukket ind og mørket faldet på.

Hvad siger lovgivningen?

Lov om hold af heste § 14

Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med
kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

Stk. 2: Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt:
1) Belysningen skal være jævnt fordelt således, at hestene kan se hinanden og få et visuelt
overblik over deres omgivelser.
2) Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke.
3) Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan
tilses. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe for hestene.

Dette lys kan du bruge

Som du kan se i lovgivningen ovenfor, så er det vigtigt, at lyset i stalden er af den rette kvalitet. Spredningen skal være god nok til, at alle heste får lys nok, ligesom det er vigtigt, at hestene ikke kan komme til skade på armaturerne.

Eksperterne fra LED Light Danmark forklarer, at lamper til staldbrug i det hele taget skal kunne holde til lidt af hvert. Ikke mindst skal lamperne kunne holde til støv, sand og fluer og til at blive spulet grundigt over med en højtryksspuler i ny og næ. De skal også være hårdføre nok til at kunne klare den ammoniak og fugt, som er umuligt undgå i staldluften, også selvom man lufter godt ud.

Triproof-lampen er ideel til at give din hest det lys, den har brug for. Foto: LED Light Danmark.

For at kunne klare livet i en stald skal lamperne kort sagt have en god lysspredning, ikke have nogle skarpe kanter, være bundsolide og ikke tillade noget som helst at trænge ind. Og hvordan finder man så lige en lampe, der kan alt det?

Her er svaret den slagfaste lampe Triproof (som snart omdøbes til LIMA), som finde i forskellige styrker. Desuden kan den fås med sensor, så du kan sætte lyset på stand by, bede lyset om at dæmpe sig eller fortælle det, hvornår det skal slukke. På den måde kan du nemt give hestene de lyse kvalitetstimer i stalden, som de så hårdt har brug for.

Fire store fordele ved LED

Fordelene ved LED-lys er mange, men disse fire skal især fremhæves:

  1. Du kan spare op til 70% på elregningen i stalden ved brug af LED-lamper.
  2. Skifter du til LED-lys i løbet af år 2020, dvs. inden d. 1.1.2021, så kan du få et betydeligt tilskud fra staten.
  3. LED er langt mere miljøvenligt end andre lyskilder – det har intet mindre end energimærket A+.
  4. LED-lys har en levetid, der er 5 gange så lang, som andet lys, så det skal meget sjældent skiftes ud – ofte med mange års mellemrum.

Gode råd gives med glæde

Overvejer du at få udskiftet lyset i din stald, i dit ridehus eller på din ridebane, så vil eksperterne fra LED Light Danmark altid gerne give dig en energiberegning med på vejen. I artiklen Få en lysere fremtid i stalden kan du se et eksempel på sådan én og desuden blive klogere på, hvordan du søger om energitilskud hos staten. Er du i tvivl om noget, så kan du altid ringe til LED Light Danmark. De giver med glæde deres bedste råd med på vejen.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.