Lige om lidt er 10’erne forbi. Men hvor blev de af? Og hvad fik vi ud af dem? Når vi her på redaktionen tager os selv i et kort øjeblik at tro, at det da “bare er et par år siden”, at dressurlandsholdet stod med en OL-bronzemedalje om halsen, så ved vi, at årtiet er fløjet afsted. For det er som bekendt over 12 år siden, at de stod der på skamlen i Beijing. Men det er jo sådan, at når man har travlt, så løber tiden. Og vi i den danske ridesport har om nogen haft travlt.

10 ting, der forandrede Hestedanmark

  • 2011: Lovgivningen om sikkerhed og ventilation i stalden samt forbuddet mod spiltov træder i kraft. 
  • 2013: Stævneportalen DRF Go går i luften og sætter stævnelivet ind i en ny, digital tidsalder. 
  • 2013: Danmark er vært for EM i spring, dressur og para-dressur. 
  • 2014: Det offentliggøres af Dansk Landbrugsrådgivning, at hele 32% af omsætningen i hestesektoren kommer fra varer og tjenester som rideudstyr, forsikring og staldbyggeri. 
  • 2016: Den skærpede lovgivning om gulv- og foldarealer træder i kraft. 
  • 2016: 16 vilde ponyer slippes løs i Mols Bjerge – og de stortrives endnu. 
  • 2018: Para-rytter Stinna Tange og Horsebo Smarties bliver verdensmestre. 
  • 2018: Springrytter Emil Hallundbæk og Cool Hand Look 3 vinder deres første internationale six bar challenge over et spring på 2,04 m. 
  • 2019: Danmark har to dressurryttere i top 10 på verdensranglisten i dressur. 
  • 2019: Dressurrytter Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy slår verdens bedste ekvipage, Isabell Werth og Weihegold Old, i grand prix freestyle ved Saab Top 10. 

Verden er blevet overrasket

Først og fremmest har vi knoklet for at vedholde vores plads blandt de dygtigste ryttere i verden – og det er mere end lykkedes. Med vores “kun” ca. 90.000 registrerede hestemennesker har vi hele to topryttere placeret øverst på verdensranglisten i dressur, en para-rytter, som både er OL-bronzevinder og verdensmester, samt en purung springekvipage, der kan springe over to meter mod verdenseliten. Vi tør godt sige, at verden er blevet overrasket over, hvad hestefolket i lille Danmark egentlig kan.  

Industrien er eksploderet

Også det helt trivielle liv med hest, mudder og lidt for mange dyrlægeregninger har nået nye standarder. Aldrig har det været lettere – og dyrere – at starte stævne. Aldrig har gennemsnitsprisen på et sadelunderlag været så høj. Aldrig har teknologi været så stor en del af udstyret til vores heste. Og aldrig ville man for 10 år siden have troet, at en ridehjelm til 800 kr. kunne kategoriseres som en billig én af slagsen.

På indkøb under Hest og Rytter-messen ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2019. Samlet udgør udstyr- og serviceindustrien inden for hestesport 32 % af den samlede omsætning i hestesektoren.

Industrien for rideudstyr er eksploderet på ganske få år, og det sætter vores shoppeelskende og omsorgsfulde hesteejer-gen på noget af en prøvelse.

Derfor kan jeg ikke lade være med at understrege: Husk nu at være kritisk. Husk at være fornuftig. Industrien lever af din dybtfølte lyst til at forkæle dig selv og din hest. Men måske er pengene nogle gange bedre brugt på en stor dyrelægeregning eller en ordentlig omgang undervisning. Am I right? 

Læs også: 5 nytænkende stykker rideudstyr, du skal glæde dig til!

Hestevelfærden er tårnhøj

Vi må heller ikke glemme, at hestevelfærden har nået helt nye højder. I Danmark er den tårnhøj, og den vokser år for år. Reglerne for sikkerhed og ventilation i stalden er blevet skærpet, spiltorv er blevet forbudt og fold- og staldarealerne er blevet større. Lige om lidt kan vi heller ikke se os fri af de retningslinjer for højden til loftet og bredden på boksen, som i snart 10 år har været på alle staldejeres læber. Endelig bliver det realiseret, og vi kan se frem til endnu flere tiltag, som i fremtiden vil komme vores elskede og hårdtarbejdende heste til gode. Det fortjener de – og vi skylder dem det. 

Boksene og loftshøjderne er blevet en hel del mere rummelige for de fleste heste inden for de sidste 10 år.

Naturen er ikke blevet glemt

Slutteligt har vi danskere ikke glemt, at det er naturen, som har skabt hestene. Det har vi respekt for. Alternative terapi- og træningsformer er blomstret frem i forsøget på at forstå og behandle dyrene på deres præmisser. Derfor har vi lukket en flok vilde ponyer ud i den bare, danske natur; en slags hyldest til hestens selvstændighed. Vi har vist, at vi mennesker endnu ikke har drevet deres instinkter helt på flugt, og at vi bestemt heller ikke har lyst til det. Vi har vist ansvar.

Som du kan se, har 10’erne unægtelig været 10 år, der har forandret Hestedanmark. Og hvad skal den nye årti dog ikke bringe? Her på redaktionen glæder vi os mere, end det kan betale sig at formulere med ord. Så jeg tror bare, at vi parerer her og slutter af med at fortælle, at vi for alt i verden håber, at vi mødes derude til 10 nye år. De vil utvivlsomt blive lige så travle og gode som de forgangne – hvis ikke endnu bedre. Tak, fordi du læser med. Du er en del af Malgré Tout. 

Læs mere i magasin #29

I Malgré Touts gratis, digitale magasin nr. 29 går vi tæt på to sportslige stjerner, som vi med garanti vil se meget mere til i det kommende årti: OL-springhåbet Emil Hallundbæk og dressurrytter Sanne Svendsen, der er med hjælp fra Cathrine Dufour er gået fra at ride MA til grandprix på internationalt niveau på kun et år. Derudover sætter vi fokus på den gode hestevelfærd ved at give dig en guide til, hvordan man fodrer på folden, når hestene har vidt forskellige behov, og hvordan man sikrer sig, at hesten er glad. Læs magasinet i Malgré Touts App (bedst hvis du læser fra en telefon eller tablet) eller på MalgréTout.dk (bedst hvis du læser fra en computer).

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.