Udtrykkene “benløfter” og “rygløfter” (vores ydmyge oversættelse af de engelske betegnelser; leg mover og back mover) bliver kastet rundt i debatten i diverse hestefora i løbet af det sidste årti. Men hvad præcist betyder disse udtryk, hvordan kan du se forskellen og gør det virkelig noget at en hest fx. er en benløfter? Vi har stukket hånden ned i en hvepserede, og tager dig med til bunds i debatten.

Hvad er en benløfter?

Du kender dem måske. Heste med kæmpe gangarter og forben, der stritter helt op til skyerne. Det er de spektakulære heste, der det seneste årti er begyndt at dukke flere og flere op af i de internationale konkurrencer. En af de mest velkendte benløftere, der nogensinde har eksisteret, dukkede op på dressurbanerne i starten af 00’erne. Det var den sorte hingst Totilas. Hvis ikke du kan huske ham, så se klippet herunder:

Totilas var kendt for nogle fuldstændig vanvittige gangarter. Problemerne med en benløfter kan dog være, at der tit og ofte mangler sammenhæng mellem forpart og bagpart. Forbindelsen kan i svære tilfælde se ud som om, at den er tabt mellem de to dele af hesten.

Foto: FEI

Dette er et billede af en benløfter. Man kan se, hvordan vinklen på den venstre forben er forskellig fra vinklen på den diagonalt modsatte bagben. Bagbenene skubber bagud, og ryggen er en smule sænket snarere end hævet og indkoblet. Halsen er trang, og næseryggen er bag lod.

En benløfter skal man tage gangen ud af

Hvis du selv har en hest, der har tendens til høje knæløft og en bagpart, der ikke rigtig følger med, er der råd og hente. Vi har kigget på to danske eksperters bud på, hvordan du kommer problemet til livs.

Claus Toftgaard:

“Kigger vi tilbage på ridningen for 10-20 år siden, er der sket en kæmpe udvikling. Vi er gået fra en Fiat til en Ferrari. Problemet er bare, at vi mangler kørekortet til at kunne betjene så meget power.”

“Det er denne nye form for hestetype, som mange har problemer med i dag. Tit og ofte er de hypermobile i deres led, hvilket giver stor flotte gangarter med høje knæløft og dybe rygge. Det nytter ikke noget, at vi træner og rider dem, som vi gjorde i gamle dage. Vi skal blive bedre til at varetage god og fornuftig træning og ikke lader os forblinde af, at det skal se godt ud. Vi skal med andre ord bruge meget mere tid på grundridning og først bruge de store ‘gangartsgear’, når vi er langt nok i hestens uddannelse til at de kan bære det.”

Læs hele artiklen om Claus Toftgaard her

Michael Sinding:

“Det vigtigste ved en sund og velfungerende ekvipage er følelsen af harmoni og balance. Desværre ses det bare alt for ofte, at samarbejdet ikke lægger tilstrækkelig vægt på hestens præmisser. Jeg savner generelt, at rytterne var lidt mere villige til at gå på kompromis”, fastslår Michael.

“Jeg synes, der er alt for mange ryttere, der ikke ser hesten som et individ, der kræver en skræddersyet behandling og konstant er i udvikling. I mine øjne er den gode rytter en, der formår at ride mange typer af heste og tilpasser sin ridning og træningsmængde til den enkelte hest – og samtidig accepterer og respekterer, at hesten er et levende væsen med lav intelligens, men med en utrolig god hukommelse”.

Læs artiklen om Michael Sinding her

Hvad er en rygløfter?

En rygløfter er en hest, der er engageret, bevæger sig fremad og bruger hele kroppen korrekt. Der er en tydelig sammenhæng mellem forpart og bagpart.

Foto: FEI

Vi har udvalgt Cassidy som et godt eksempel på en rygløfter. Det kan man se, ved at vinklen på forbenet næsten er den samme som på det diagonalt modsatte bagben. Man kan med andre ord tegne to streger ned gennem venstre forben og højre bagben, som giver nogenlunde den samme vinkel. Man kan også se, at ryggen er mere med, og hestens hoved og nakkeposition er foran lod.

Konklusion: Sammenlign med dit arbejdsliv

Rygløfteren har måske ikke de samme prangende gangarter, som en benløfter. Omvendt har den nemmere ved at arbejde biomekanisk korrekt, og dermed tage mere af vægten på bagbenene. En rygløfter er typisk mindre anspændt, og de er gladere i deres arbejde. Og så er for- og bagbenenes rækkevidde og vinkel nogenlunde parallelle.

Benløfterne har sværere ved at arbejde biomekanisk korrekt. Ligesom med mennesker, der bruger deres kroppe forkert, kan musklerne degenerere hurtigere, hvilket betyder, at hestens arbejdsliv kan reduceres markant. Det svarer lidt til mennesker, der laver de samme forkerte løft dag ud og dag ind på deres arbejde, og så til sidst udvikler en arbejdsskade. Så har du en benløfter derhjemme, er det vigtigt at du har disse ting for øje i din ridning.

Konklusionen er, at mennesker og heste i virkeligheden meget ens. Det gælder om at bruge kroppen fornuftigt og passe på den i det lange løb. Tag hellere lidt af gangen ud af din benløfter, så den ikke går i stykker.

God ridetur!

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.