Fra naturens hånd er hesten udstyret med en utrolig skarp smags- og lugtesans. Ved hjælp af sine skarpe sanser kan den opsøge føde og vurdere, hvad der er godt for den. Men vidste du, at dens sanser faktisk kan sammenlignes med hundens og menneskets? Her forklarer dyrlæge Heidi Nielsen, hvordan de to sanser fungerer, og hvad hesten egentlig skal bruge dem til. Og så må vi hellere understrege, at hesten altid skal have lov til at bruge dem.

Lugtesansen er lige så god som hundens

Når det kommer til hestens lugtesans er den faktisk lige så god som hundens, fortæller Heidi Nielsen. Inde i hestens næse er der en labyrint af brusk, og i den bagerste del af næsehulens brusk er den yderste væg dækket af den såkaldte lugte-epitel, som er en slimhinde. Fra slimhinden sendes der via nervebaner lugte videre til hjernen og til lugtekolber inde i hjernen. Her analyseres lugtene, så hesten kan vurdere, hvad der er godt for den at indtage. Hestens lugtenerve er sådan bygget op, at lugte, der fanges med venstre sides næsebor, sendes direkte til lugtekolben i venstre side – og det samme sker i højre side, fortæller Heidi.

En hest har i den yderste del af næsen det såkaldte vomeronsale organ. Det bruges til at opfange en bred palette af duftindtryk. Organet ligger i den hårde del af ganen med åbning ud i næseboret – og på den måde forbinder organet lugtenerven fra den ene ende til den anden.

Hestens lugtenerve er sådan bygget op, at lugte, der fanges med venstre sides næsebor, sendes direkte til lugtekolben i venstre side – og det samme sker i højre side

Dyrlæge Heidi Nielsen

Bruges til at finde føde og venner

Hesten bruger sin lugtesans til at finde venner og mager, sanse farer, genkende territorium og sidst, men ikke mindst, til at finde og udvælge føde. Heste kan via lugtesansen opdage, om deres mad er god eller dårlig. Heste spiser derfor i reglen ikke foder, der er muggent eller planter, der er giftige. Som hesteejer skal dog alligevel altid være obs på giftige planter, fortæller Heidi. Nogle gange kan giftige planter nemlig have en kemisk opbygning som betyder, at de dufter som om, at de er spiselige for hesten.

Gemmer de nye duftindtryk

En hest kan forbedre sin lugtesans ved at trække overlæben op og baglæns i en bevægelse, man kalder flehmen. Når hesten flehmer, kommer lugten tættere på det vomeronsale organ, hvor den duften sanses. En hest flehmer som oftest, hvis den sanser en duft, som den ikke er stødt på tidligere eller, hvis hesten synes, at duften er meget interessant, fortæller Heidi. Hesten smiler altså ikke når den gør det, som mange måske tror.

Smagssansen er ligesom menneskets

Hesten kan smage sødt, salt og surt med sin meget veludviklede smagsans. Smagssansen hænger ganske ligesom hos mennesker meget tæt sammen med lugtesansen, og derfor bruger hesten både sin lugte – og smagssans, når den skal vurdere, om foderet er af en god eller dårlig kvalitet. En hest vil i reglen aldrig spise hø og foder, hvis det er muggent. Hestens smagsløg sidder primært i på hestens tunge og i enkelte dele af den bløde del af ganen.

Smagsløg er små reder af celler

En hests smagsløg er en slags små reder af celler, der gemmer sig i tungens væv. Her kommunikerer de med mundhulen ved hjælp af små smagsporer, hvor væsken fra munden siver ned og stimulerer de såkaldte smagsreceptor-celler.

Hertil er det hestens spyt, som opløser foderet. Når foderet først er flydende, kan det sive ned i smagsporene, videre ned til smagscellerne og herfra opfattes det af nerveceller.

Smagsløgene har små hårceller, der allesammen registrer, hvad hesten smager. Under dem ligger der små kirtler, som hele tiden udskiller rvæske, der renser smagsløgene, så de hele tiden er klar til at optage nye informationer. Når heste bider og slikker på ting, hjælper det dem via smagssansen til at danne sig et indtryk af, hvad vi nu end præsenterer dem for, fortæller Heidi. Det er for eksempel grunden til, at en hest ofte vil slikke på stort set hvad som helst, efter den har spist.

KONKLUSION
Fordi hestens sanser er en naturlig del af dens måde at forstå verden, er det vigtigt, at vi lader den bruge dem. Så afbryd ikke din hest, imens den spiser, og lad den altid lugte, kigge og betragte ting og sager, den er utryk ved, ved at bruge alle de sanser, den har behov for. Det får man i sidste ende den mest velfungerende hest ud af.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.