Vi taler ofte om de træningsrelaterede skader, der er forårsaget af, at hesten går på forparten, og vi dissekerer og analyserer hestens bevægelsesmønster i et forsøg på at forstå, hvorfor den går med mest vægt på forbenene. Men har du nogensinde tænkt over konsekvenserne af at være på forparten – set fra hestens perspektiv? Vi har taget udgangspunkt i forfatteren Kathy Farrokhzad’s arbejde. Ud over at have forfattet 5 bøger om dressurridning, skriver hun også jævnligt blogindlæg på sitet Horselistening.com.

Konsekvens #1: Den mister balancen

Fra dét øjeblik vi mennesker sætter os op på hestens ryg, roder vi med dens balance. For heste er fra naturens fuldstændig afbalancerede, og når rider, skal rytterens vægt distribueres nogenlunde lige, så balancen opretholdes. Men heste, der ikke er afbalancerede, og dermed fordeler det meste af vægten på forparten (fordi de har låsninger i kroppen, er unge og muskelfattige eller skåner sig), er i større risiko for at udvikle skader i forbene. Går hesten længe nok på forparten, kan det gå galt. Forbenene er nemlig ikke designet til at bære det meste af hestens og rytterens vægt i længere tid ad gangen.

Konsekvens #2: Tunge forben og små skridt

I følge Farrokhzad er en anden konsekvens af, at hesten går på forparten, at den udvikler tunge forben. Måske kender du lyden af tunge hove, der lyder højt og monotomt, når hesten traver på hovslaget? Hvis du nogensinde har spekuleret på, om hesten i det lange løb kan risikere at tage skade af at gå på denne måde, så er svaret “ja, sansynligvis”. Sådan et bevægelsesmønster sender nemlig kraftige stød op igennem hesten. Desuden forkortes skridtene og tempoet sættes op for at kompensere.

Konsekvens #3: Tabt ryg og hold i nakken

En hest, der er redet på forparten, må ofte kompensere i andre dele af kroppen. Så bliv ikke overrasket over at opdage, at en ‘forparts-hest’ er nødt til at smide ryggen eller måske endda blive mere svajrygget. Hestens ryg skal være ligesom en bro, og runde sig opad for at bruge sig korrekt og fordele vægten lige på alle fire ben. Ved at ‘broen’ vender nedad, kan vægten kun fordeles på forbenene.

Ligesom at ryggen kan sænkes, så kan nogle heste også have tendens til at blive meget høje i nakken, hvilket i sidste ende kan resultere i hold i nakkens facetled. Dette sker, når hesten forsøger at kompensere for den skæve vægtfordeling.

Konsekvens #4: bagbenenes aktivitet

Når nakken spænder og ryggen sænkes, kan bagbenene simpelthen ikke understøtte kroppen. Der er ikke plads til, at benene når frem og ind under kroppen, selvom det er her, de skal være for at modtage hovedparten af vægten.

Konsekvens #5: Tøjlekontakten

Når hesten går på forparten, føler vi ryttere (med god grund) at hesten er i ubalance. Som konsekvens af dette, kan nogle ryttere, for at afhjælpe den akavede følelse, komme til at tage for meget fat i tøjlerne for at holde sig selv i sadlen. Og det synes ingen hest er rart.

Konklusion

Konklusionen er nem. De fleste heste tager skade i længden, hvis de rides på forparten i for lang tid ad gangen. Husk altid, at hesten ikke har noget valg i de beslutninger, vi træffer som ryttere, derfor skal vi altid træffe de bedste valg på hestens vegne. Det er vores ansvar kontinuerligt at arbejde på at forbedre vores færdigheder og regelmæssigt udfordre os selv ved at lære nye ting. Det er også vores ansvar at lære, hvordan vi undgår at hesten får skader og endda forbedrer hestens fysiske og mentale velvære gennem ridning.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
KILDEHorselistening.com
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.