Forskning om hovedskader i sport viser, at mange ryttere ikke kender symptomerne ved en hjernerystelse. Derfor er de tilbøjelige til at ride videre. Det forklarer den newzealandske sundhedsforsker med pHD i sportsskader, Dough King. Netop det har military- og eventrytter Vicky Mathiesen oplevet flere gange. Derfor dykker vi ned i hendes historie og forklarer, hvilke konsekvenser det kan have at ignorere symptomerne på en hjernerystelse.

Ryttere slår sig 20 gange oftere

Dough Kings undersøgelser viser blandt andet, at ryttere kommer 20 gange oftere til skade end motorcykelryttere, og at hestesport er farligere end både motorsport og rugby, fordi langt flere ryttere falder af og slår hovedet.

Vicky ved, hvad det handler om

Lad os gå en del år tilbage i tiden. Vicky er ude at prøveride en unghest. Her oplever hun, at hesten midt i et galopanspring får gjordkrampe, sætter af i en serie bukkespring og slynger hende ud over skulderen, hvor hun på vej i faldet mod jorden rammer hestens forben. Hun får en flænge i sin kind og hjernerystelse som konsekvens af faldet – og hun kommer da også på skadestuen – hvor kinden bliver lappet sammen.

Vicky Mathiesen og hendes tro følgesvend, Dejo. Foto: Thomas Ix.

Allerede dagen efter er Vicky på benene og ude i stalden, hvor hestene skal fordres, lukkes ud, og der skal muges ud i boksene. Hun beskriver, at det føltes som et maraton at klare pligterne, fordi hjernerystelsen gav hende symptomer:

”Jeg havde kvalme, var svimmel, og mit hoved gjorde meget ondt. Jeg satte mig flere gange på gulvet, mens jeg kiggede på hestene og prøvede at tage mig sammen til at passe dem, selvom jeg bare havde lyst til at ligge ned”.

To dage efter sit styrt er hun dog tilbage i sadlen. Hun deltager i springundervisning og efter tre dage er hun tilbage på sit arbejde på fuld tid. Den historie er langt fra enestående. Over hele landet er hestemennesker tilbage i sadlen allerede få dage efter et fald – og det er et problem.

Hjernerystelser er velkendte i ridesporten

På verdensplan findes der omkring 30 million ekvipager, som deltager i konkurrencer med deres hest. Og når den ene af partnerne i forholdet er et massivt dyr, som kan bevæge sig med 40-50 km i timen, er det selvsagt farligt, når der opstår situationer, hvor rytteren falder af eller hesten vælter, og rytteren i værste fald kommer i klemme. 

Når ridningen går galt er det oftest hovedet og den øverste del af kroppen, som bliver beskadiget. Med andre ord er hjernerystelser velkendte i ridesporten – desværre.

Dough Kings undersøgelser viser, at der er forskel på, hvor på kroppen ryttere kommer mest til skade. Ryttere under 18 år beskadiger oftest kraveben, albuer og håndled, når de falder af. Ryttere over 50 år beskadiger som oftest ribbenene, mens aldersgruppen 18–50 år statistisk set har en forhøjet risiko for at få hjernerystelse i faldulykker. Både for aldersgruppen under 18 år og for den over 50 år gælder det, at hjernerystelse er den anden mest rapporterede skade.

1-2 rideulykker årligt har døden til følge

I danmark ligger rideulykker på en fjerdeplads over alvorlige sportsskader. I alt skadestuebehandles omkring 7400 personer årligt, fordi de er kommet til skade i forbindelse med ridning. Næsten 60% er piger under 19 år, og desværre har 1-2 af dem årligt døden til følge.

Kilde: Speciallæge Martin Lind, Sundhed.dk, 2019.

Ryttere rider videre

Det store problem er, at ryttere ofte ikke anmelder deres skader og mere eller mindre ubekymret rider videre. Ofte er det fordi, de slet ikke er opmærksomme på, at de har fået en hjernerystelse, men tror, at de “bare har slået hovedet lidt”. Det medfører, at de ikke får holdt den nødvendige pause fra ridningen. I den forbindelse er det kortlagt i undersøgelsen, at op mod 72 procent af de ryttere, som får hjernerystelse, selv afgør, hvornår de er parate til at begynde med at ride igen.

Hvad der ydermere vækker stor bekymring i forskergruppen er, at op mod 12 procent af gruppen er børn, hvor forældrene efter at barnet har haft hjernerystelse personligt afgør, at nu er barnet klar til at begynde på ridningen igen – uden et forudgående lægetjek

Læs også: Ryttersikkerhed – så farlig er ridning

Lyt til symptomerne

Det er vigtigt at lytte til symptomerne på en hjernerystelse. Gør man ikke det, kan man risikere at få en ‘kronisk hjernerystelse’, som gør hjernen ekstremt lyd- og lysfølsom resten af livet. Dyrlæge, rytter og mor Liselotte Larsen måtte i 2017 erkende, at hun ikke havde lyttet til symptomerne fra to hjernerystelser og lider i dag af svære komplikationer og må gå med støjdæmpende ørerpropper og lysreducerende kontaktlinser. Det skriver Center for Kommunikation.

Hjernerystelsens symptomer
  • Kortvarig bevidstløshed
  • Hukommelsestab (også selvom man hurtigt husker igen)
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Kvalme med eventuelt opkast
  • Efterfølgende koncentrationsbesvær, træthed og synsforstyrrelser

Kilde: Læge Henrik Ømark Petersen, Netdoktor.dk, 2008.

Bemærk, at dele af denne artikel bygger på informationer fra 2016.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.