Muk er ikke altid “bare muk”. Ofte forbinder vi det med svampe- eller bakterievækst på hestens ben, hvilket forårsager en let hævelse. Men det kan ske, at hævelsen tager til, og til sidst står hesten med et ømt og stolpelignende tykt ben. Når det sker, er der tale om en penicillin- eller anden antibiotikakrævende infektion, og så skal vi tage situationen rigtig alvorligt.

Hvert år på denne tid ender heste med at stå med blodforgiftning eller det, der er værre, fordi deres ejer enten tror, at det bare er en hævelse, der skal gås væk, eller fordi der ventes for længe med at tilkalde dyrlægen. Her gennemgår vi nogle af de følger, en bakterieinfektion kan have og viser dig til sidst et eksempel på en stærkt behandlingskrævende hest.

Antibiotika er den eneste kur

Hvis din hest skal komme helskindet igennem en infektion i benet, så er der kun én kur, der dur, og det er antibiotika. I nogle tilfælde skal hesten endda have forlænget kuren for at slå infektionen ned. Kun dyrlægen kan (og bør) ordinere penicillin eller anden antibiotika til din hest, så tøv ikke et sekund med at ringe, hvis den pludselig står med et hævet ben i mudderet.

Læs også: MUK: Step by step – do’s & dont’s

Lymfangitis

Lymfangitis kaldes på dansk lymfekarbetændelse. Det er en lidelse, hvor lymfekarrene inficeres og hæver op. Infektionen sker oftest gennem en lille rift eller et sår på hestens hud, som så udvikler sig til muk. Hævelsen skyldes dog ikke kun betændelsen i karrene, men også væskeansamlinger. Benet bliver kun mere hævet, jo længere tid der går, før hesten kommer i behandling. Hesten kan desuden blive halt eller snuble meget. Hvis infektionen når op over de dybe, større lymfekar, kan der opstå feber. Sker dette, kalder man infektionen for rosen. Hvis ikke man behandler en bakterieinfektion rettidigt, kan sygdommen blive til kronisk lymfekarbetændelse, også kaldt elfenben.

Strepto- og stafylokokker

Lymfangitis opstår normalt på grund af streptokokker eller stafylokokker.

Stafylokokker er egentlig en massebetegnelse for en lang række bakterier, men som regel taler man om de gule af slagsen. Gule stafylokokker kan give langt mere alvorlige infektioner end de øvrige typer. Selvom infektionen starter i huden, kan den i værste fald brede sig til de indre organer. Da gule stafylokokker kan være resistente over for nogle typer penicillin, bør dyrlægen altid undersøge bakterien nærmere for at finde den rette penicillinform til at dræbe den. Stafylokokker smitter ved direkte kontakt.

Streptokokker forbindes ofte med sygdomme som kværke, hvor slimhinderne i halsen rammes. Dog kan streptokokker også sagtens forårsage infektion i huden og altså give lymfangitis. Hvis hesten bliver ramt af bakterien, er det vigtigt, at man også efter endt behandling er opmærksom på symptomer på den dødelige tilstand brandfeber. Streptokokker smitter gennem luftbårne dråber som spyt.

Blodforgiftning

Når en infektionsramt hest ikke kommer i behandling i tide, kan lidelsen udvikle sig til livstruende blodforgiftning. Tilstanden kan fremkomme hurtigt såvel som langsomt, alt fra få dage til flere uger. Kendetegnene er et strittende hårlag og kulderystelser i begyndelsen efterfulgt af vekslende kropstemperaturer fra dag til dag. Nogle dage kan hesten have høj feber – andre dage slet ingen. Når hesten først har fået blodforgiftning, kan man ikke være sikker på, om den overlever. Med den rette behandling klarer de fleste den dog, selvom det ofte resulterer i kraftigt vægttab og afkræftelse efterfølgende.

Stivkrampe

En anden skæbnesvanger følgevirkning af en infektion i benet er stivkrampe; en tilstand, der opdages efter 5-15 dage, men som de fleste heste heldigvis er vaccineret for. Stivkrampe ses bl.a. ved, at hesten bliver let nervøs, får forstoppelse og til sidst får svært ved at optage sit foder. Gangen bliver stiv og øm, og posituren kan minde om den stive stilling, hesten også indtager ved forfangenhed. Løfter man imidlertid hovedet på sin hest og ser, at blinkhinden falder frem foran øjeæblet, så har den med sikkerhed fået stivkrampe. Normalt vil en stivkramperamt hest dø eller blive aflivet. Hvis du dog overholder din hests vaccinationer, behøver du ikke at bekymre dig om det.

Kilder: Birthe Valling & Jens Bakkegaard (2017). Dyrlaegevagten.dk: Lymfekarbetaendelse, Birthe Valling & Jens Bakkegaard (2017). Dyrlaegevagten.dk: Stivkrampe, Birthe Valling & Jens Bakkegaard (2017). Dyrlaegevagten.dk: Blodforgiftning.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.