En hest med et ry for at være pålideligheden selv begynder at refusere ved springene. En dressurhest bliver pludselig tilbageholdende med at bruge sin bagpart og viser modstand under rytter. En lærepony begynder at bukke, stejle og nægter at gå frem. Masser af lidelser kan forårsage adfærd som ovenstående – hovproblemer, smerter i led eller dårlig sadelpasning, for at nævne nogle få. Men en stadig mere almindelig diagnose stilles hos flere og flere rideheste- og ponyer: Kissing Spines. Men hvad stiller du op, når diagnosen er stillet? Få svaret her.

Hvad er kissing spines egentlig?

Føler du hen ad hestens rygs midtlinje, mærker du toppen af torntappene som punktformede knogledannelser beliggende i hele ryggens forløb. Torntappene er opretstående knogleudvækster fra ryghvirvlerne. De forreste torntappe er 8 til 10 cm høje, hvorefter højden aftager længere bagud. Hver torntap er adskilt med et lille mellemrum, hvis størrelse varierer fra hest til hest. Tætsiddende torntappe betyder, at nogle af rygsøjlens torntappe rører eller hinanden. Typisk observeres dette bagerst sadellejet eller lænden.

Hos en lille del af heste med tætsiddende torntappe opstår der rygsmerter eller præstationsnedsættelse, men langt de fleste klarer sig uden problemer.

Hørsholm Hestepraksis

Tætsiddende torntappe er IKKE nødvendigvis det samme som kissing spines. Hvis de tætsiddende torntappe medfører symptomer, såsom dem vi nævnte i starten, kaldes tilstanden ”kissing spines.”

Kissing spines kan sammenlignes med en harmonika. Når de enkelte torntappe skubbes for tæt sammen, forårsager det intens smerte hos hesten. Symptomerne kan være meget forskellige, men ofte vil hesten ikke gå frem under rytter. Den sænker ryggen og løfter hovedet, går uroligt, pisker med halen og forsøger i værste fald at kaste rytteren af.

Det mest almindelige sted kissing spines findes på hesten er placeret i området lige bag sadlen. Det er her, vinklen på ryggens spinøse processer anatomisk ændrersig, så der er større risiko for problemer.

Hestens rygsøjle. Læg mærke til området markeret med orange og grøn. Her ændrer torntappene retning. Det er ofte her, kissing spines opstår. Kilde: Netvet.co.uk

Ikke længere en dødsdom

En undersøgelse fra 2011 viste at selvom 39 procent af ridehestene i undersøgelsen havde kissing spines-lignende torntappe på deres røntgenbilleder, udviste en mindre procentdel kliniske symptomer på lidelsen. Operation er derfor ikke altid den mest oplagte løsning. Det er ligeledes også kun i slemme tilfælde, at en aflivning er den eneste løsning.

Hvor man før mente, at operation var den eneste løsning, har man idag fået mere viden om lidelsen og oftest vælger dyrlægen en behandling bestående af træning og smertestillende medicin. Nyere videnskabelige undersøgelser har nemlig vist, at medicinsk behandling sammen med et grundigt træningsprogram til ryggen kan hjælpe en stor del af hestene til at bruge ryggen rigtigt. Faktisk den samme type træning, som vi mennesker får ordineret af vores læge eller fysioterapeut, hvis vi har ondt i ryggen.

Formålet med træningen er at styrke ”core” muskulaturen, så hesten opnår en muskelstyrke, der sætter den i stand til at løfte overlinjen, så den rundes i stedet for at sænke den. Hesten skal lære at søge frem og ned og bagparten skal trækkes ind under kroppen.

Den medicinske behandling består normalt af en kombination af rygblokader med binyrebarkhormon, der virker lokalt samt med andre antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. phenylbutason eller meloxicam), der virker i hele kroppen. Formålet med den medicinske behandling er at fjerne rygsmerterne, indtil træningen begynder at give resultater.

Hvilken type træning?

Mange hesteejere, som får diagnosen kissing spines, får anbefalet at bruge pessoa-systemet i genoptræningsfasen. Formålet er at få styrket hestens overlinje så musklerne i ryggen hjælper med til at holde torntappene spredt, også når vi begynder at ride hesten. Hvis vi derimod sætter os op på ryggen af en hest, som ingen muskler har i overlinjen, vil torntappene samle sig og gnide mod hinanden, hvilket er ekstremt smertefuldt for hesten.

Om du er til pessoa-systemet eller ej, er en smagssag. Det vigtigste er, at hesten får trænet ryggen til at kunne bære dig, før du sætter dig op. Her er, i følge Agria.dk et par gode øvelser til træning af ryggen:

  • Tilbagetrædninger – Det er nok at få hesten til at træde ét skridt tilbage, mens den suger på biddet og derefter straks ride frem igen. I det øjeblik, hesten tager det første skridt fremad, bruger den rygmusklerne. Det gælder om hele tiden at være eftergivende på tøjlen. Vær opmærksom på, at hvis hesten ikke går til biddet, kan øvelsen gøre mere skade end gavn.
  • Bakketræning er vældig godt for hestens ryg – dog mest mest opad. Hold derfor et par pauser, når du rider nedad for at skåne din hest.
  • Arbejde med sænket hals – Når man får hesten til at gå med sænket hals, mens den stadig har bagparten godt inde under sig, bliver rygmusklerne styrket og strakt ud. 
  • Gymnastikspring – Helst med hesten løs og uden rytter. Det er mums for hestens ryg at springe en lille serie lave bomspring på 3 til 4 stykker. Hesten er nødt til at hvælve og løfte ryggen ved hvert spring.
  • Træning fra jorden – Hvis man har erfaring med at longere og i det hele taget arbejde med hesten i lange liner, kan denne type træning uden rytter være en god afveksling for heste med dårlig ryg.

Læs også: At have en hest med dårlig ryg og Styrkeøvelser til din hest: Ryggen

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.