“Jeg har ikke opfundet mit eget træningssystem. Alles systemer bygger på andres systemer, og jeg har været så heldig at lære af mange store ryttere gennem tiderne. Med tiden lærer du bare at udvikle det, der fungerer for dig.”

Carl Hester til Dressage Today.com

Selvom Carl Hester måske ikke har opfundet sit helt eget træningssystem, er der alligevel en række værdifulde træningstips, strategier og filosofier fra den fem-gange olympiske mester og verdensklasserytter, som vi har valgt at dele her. Så læs med og bliv klogere på mesterens metoder.

1. Brug hellere pengene på undervisning end en dyr hest

Hvis du ikke har muligheden for at købe dig en fantastisk hest, skal du købe det, du har råd til, også selvom det måske er en 2-årig. Efter at jeg havde opnået international succes, troede jeg, at jeg ville få Grand Prix heste stillet til rådighed uden videre. Men nej. Så jeg købte det, jeg havde råd til. Derudover skal du få dig en god træner, hvilket er en vigtigere investering på den lange bane, end hvad du lægger af penge i en hest. De bedste ryttere har altid mange heste, og de får inspiration og regelmæssig undervisning. En dyr hest er ikke forudsætningen for at du kan ride, det er undervisning og læring!

2. Horsemanship er vigtigt

Efter de olympiske lege i London blev jeg spurgt, om jeg troede, at vores succes skyldtes, at vi lukkede vores heste på fold. Nej, det er hele pakken! Det er kombinationen af ridning, træning, horsemanship og tilgangen til vores heste, der er årsagen. Vi sørger for, at vores heste bevæger sig og får mulighed for at se andre ting end en ridebane.

Man skal tilegne sig viden om hestes trivsel og velfærd. Det er én ting at være en god rytter, men det er langt mere interessant at se, hvad en rytter ellers ved. Jo mere du læser, og jo mere du kan sætte andre menneskers praksis til handling, desto mere interessant og tilfredsstillende bliver din ridning. Det er vigtigt at lære om hestepleje, træning, biomekanik, velfærd og meget mere for at hesten trives.

3. Fokusér på rytterens position

Vi vil altid skulle arbejde med hestens skævhed eller vores egen. Du løser ikke problemet ved at kigge ned til den ene side. Du skal kigge op og ud gennem hestens øre for at komme skævheder til livs. Dommerne sidder jo ikke nede på halsen af hesten eller på dine hænder. De sidder ude foran dig og hesten, og det er her, du skal kigge hen.

4. Glem ikke hænderne

Ofte matcher rytterens højre hånd ikke med hans/hendes venstre hånd. Det hjælper at se på dine hænder og se, hvad de gør. Folk har vaner, der er så indgroede, at de føles normale, men det betyder ikke, at de ikke kan laves om. Jeg har elever, der spørger mig: “Hvordan forbedrer jeg mine hænder?” Selv Charlotte [Dujardin, red.] ved, at hun kan have problemer med sine hænder og hun arbejder for at forbedre det. Du kan altid blive bedre over en lang periode, så tag det ikke personligt, hvis din træner siger det samme hver gang.

5. Rytterens selvbæring

Det er ikke kun hesten, der skal være i bæring – rytteren skal det faktisk også. Mange ryttere har deres skuldre bag deres hofte, og jeg siger dem, “Hvis du var en hest, ville du være hulrygget lige nu.” At sidde på en hest handler nemlig mere om at sidde opret i sadlen end at kaste overkroppen tilbage.

Vær også opmærksom på din vægtfordeling i de opadgående overgange. I fremadgående overgange til galop for eksempel, skal du gå en lille smule med frem med overkroppen, så din hest ikke skal bruge kræfter på også at løfte dig med ryggen. Ellers skiller hestens for- og bagpart i overgangen. Når du skal ned i trav igen, skal hesten være fremadsøgende og med næsen og hovedet foran lod. Du skal med andre ord stoppe hesten bagfra og ikke forfra.

Generelt, når du beder din hest om at gå frem, skal overkroppen gå med frem. Når du skal tilbage, skal du også føre din overkrop tilbage.

6. Nedsidning op igennem dit hoved

Når du rider nedsidning, skal din overkrop så at sige strække sig op gennem dit hoved, og din underkrop skal trækkes med ned til dine fødder. Nedsidning kan være hårdt, så rid endelig letridning i intervaller, hvis du har brug for at få vejret. Du kan sagtens lave samlende øvelser, såsom tempovekslinger, overtrædninger osv. i letridning og skifte til nedsidning, når din hest slapper af. At ride letridning i passage er noget, jeg gør meget for at lette arbejdet for mine heste og for at få mere udtryk og løft i bagbenene.

7. Volter med overgange

20-meter volten. Lav så mange overgange, du kan på 20 meters volter. Hvor mange? hundredvis. Jo flere overgange, jo mere lydighed, smidighed og spændstighed. Hvad lærer hesten ellers i 20-meters volter? De lærer at vende sig uden hjælpemidler. De lærer at lave deres overgange bagfra og ikke forfra.

8. Strækøvelser og afslapning

Dette er en væsentlig del af arbejdet på alle niveauer. Unge heste finder deres balance i strækøvelserne, og de lærer grundlæggende selvbæring. Det er vigtigt, at ryttere ikke trækker hestens hoved ned eller holder det nede. Det skal komme helt naturligt fra hesten selv. Det samme gælder afslapning. Du kan ikke tvinge en hest til at slappe af. Du er nødt til at hjælpe den til det. Når du arbejder på en volte og laver overgange, hjælper det hesten til at være afslappet og lydhør. Hesten har brug for dig til at hjælpe den med at låse sig op, så den kan slappe af.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.