Det kender du alt for godt, hvis du er staldens “dyrlæge”

Opkald midt om natten om en mulig kolik-hest, sår der skal renses, haltheder der skal vurderes. Som staldens dyrlæge er du vandt til lidt af hvert! Af en eller anden årsag er det dig, der er blevet udnævnt til staldens dyrlæge. Det kan være træls, men også lidt rart at være udråbt til eksperten alle kommer til, når der er noget galt med hyppen. Mon ikke du kender til nogle af disse ting, hvis du er staldens dyrlæge?

Annonce

Læs også: Vidste du det om ridesporten? – 6 historiske facts

Dine staldkammerater ringer på alle tidspunkter af døgnet. “Joo, jeg kan da sagtens lige smutte ud midt i morfars 80-års fødselsdag og lave en grundig diagnosticering over telefonen.” Du kan hurtigt og præcist spore dig ind på, hvad der er galt og ved, hvornår det er tid til at tilkalde ‘den ægte dyrlæge’. Men generelt er grænser noget, du skal arbejde på.

Du er den person i stalden, der snakker allermest om afføring – altså hestens. Okay, du er faktisk den eneste, der gør det! Du ved alt om konsistenser, lugte og tidspunkter for, hvornår det er bedst din hest lægger en hilsen i boksen. Måske du ligefremmen har trænet din hest til at kunne på kommando?

Du er en smule presset over alle de klamme billeder, dine staldkammerater sender til dig. Klamme hovbylder, kødsår og udslæt er hverdag for dig. “Damer! Jeg er IKKE jeres dyrlæge, så hvis I tror, der er noget galt med hyppen, så ring venligst til én”, må du ofte fremstamme.

Du ved alt om smegma og hoppers brunstcyklus. De andre synes, det er det klammeste i verden, men du har det faktisk okay med det. Du får heldigvis ikke billeder tilsendt af disse ting, men hvis der er noget galt på nederste etage, får du det helt sikkert at vide og ved, hvad du skal stille op.

Annonce

“Har du ikke lige noget metacam, vetflex eller mediscrub liggende?”, spørger dine staldkammerater dig med jævne mellemrum. Og jo, selvfølgelig har du da det. Du går aldrig ned på lægemidler eller medicin og har altid et helt lager liggende.

Du har fået dine staldkammerater til at stoppe med at rulle øjne af dig – mest fordi du har fået dem overbevist om, at portionsanrettede æblestykker, vægtafmålt foder og mindst fire forskellige typer tilskud er vejen frem. Musse skal ikke mangle noget! Og det skal de andres heste heller ikke.

Du ved alt om, hvordan man pakker en hov ind i bleer, vat, gaffatape eller andet alternativt. Faktisk har du det store kørekort i gaffatape. Som bonus ved du også alt om, hvordan man lapper et dækken, fikser en ødelagt grime eller reparerer et hegn.

Vi ved det ikke med sikkerhed, men vi gætter på, at du er jysk. Det kommer til udtryk ved, at du lavmælt og sikkert klapper hesten på halsen og siger med fed dialekt: “Det skal nok bli’ godt igen”, hvorefter du stikker hænderne i lommen på dine blå overalls og tygger videre på dit halmstrå.

Læs også: Foldtid kan forlænge hestens levetid

Artiklen er oprindelig bragt i april 2020 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce