De sidste par timer har der været tvivl om Dansk varmblods hingstekåring lukker ned på grund af Corona-virusen. Men den gode nyhed er, at Hingstekåringen forbliver åben.

Vi bringer her den officielle pressemeddelelse fra formanden for Dansk Varmblod, Jan Pedersen og direktør Casper Cassøe:

INFORMATION FRA DANSK VARMBLOD OM COVID-19

Dansk Varmblods hingstekåring har været i gang siden i tirsdags.

I forbindelse med regeringens anbefaling i forhold til arrangementer, der samler over 1000 mennesker, hæfter vi os ved, at der ikke er kommet et påbud fra myndighederne, men alene en anbefaling. Hvis regeringen havde den holdning, at det ville være uansvarligt at gennemføre arrangementet, ville vi have fået et pålæg, og det har vi ikke.

Ryttere, udstillere, et større antal tilskuere, officials og de mange frivillige hjælpere, der står bag arrangementet, har været i MCH Messecenter Herning siden tirsdag. Vores gæster befinder sig allerede nu i messecenterets haller, og følger dagens konkurrencer.
Derfor er der fortsat ingen ændringer til arrangementets afvikling.

Jan Pedersen
Formand Dansk Varmblod

Casper Cassøe
Direktør i Dansk Varmblod

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.