Annoncørbetalt indhold af Equsana.

Da jeg forleden gik ud på folden for at hente min hest, bemærkede jeg alle seks heste stå med hovedet i jorden. Det var på trods af, at der ikke var meget græs at ane, og så stod der endda to fyldte høhække lige ved siden af dem. Men nej. De bittesmå, nye græsskud var mere interessante.

Forårets kombination af vand og skarpe solstråler får de små græsspirer til at vokse – og hestene elsker dem! Men desværre er der også en fare ved det. Hestene kan nemlig ophobe store mængder sand i maven, når de går og nipper i de små græsskud. Sandet kan ligge i flere år og genere hesten, uden at man opdager det. Der findes eksempler, hvor heste har fået fjernet hele 20-40 kg jordpartikler fra mave-tarm-systemet og heldigvis efterfølgende fået det meget bedre.

Symptomer
Sand i hestens mave kan ikke bare give den sandkolik, hvor mave-tarm-kanalen irriteres og giver koliklignende symptomer. Det kan også føre til ondt i ryggen, nedsat præstationsevne og generelt give hesten en rigtig dårlig trivsel – særligt når den er i bevægelse. Jordpartiklerne vil lægge sig lige bag hestens mellemgulv, hvilket giver den store smerter, når den skal stramme mavemusklerne og løfte ryggen under rytter.

De mest typiske symptomer på, at hesten har for meget sand i maven er:

  • Nedsat præstationsevne
  • Modstand ved ikke at ville gå frem – nogle heste refuserer 
  • Vægttab
  • Mat pels
  • Manglende lyst til at spise
  • Slår ud efter maven (generelle koliksymptomer)
  • Ondt i ryggen og/eller brystregionen – fordi den spænder imod under rytter
  • Sur ved opsadling 
  • Gjordkramper
  • Krybbebider 

Svært at opdage
Chefdyrlæge Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis forklarer, at det kan være svært at opdage tilstanden. Det skyldes, at symptomerne ofte kan få ejer såvel som dyrlæge til at tro, at problemet ligger i hestens ryg, hals eller ben. Heldigvis er mange dyrlæger blevet bekendte med, at sand i hestens fordøjelsessystem kan være synderen.

Samlingen af jordpartikler i hestens mave og tyktarm kaldes i fagsprog for ’geosedimentering’. Når de fine partikler har ligget der længe, vil tarmens væg blive irriteret og fortykket, og der kan dannes slimhindesår i tyktarmen. Jarløv sammenligner denne ophobning med en “mørtellignende masse”, som naturligt nok giver hesten store smerter, særligt når den bevæger sig. Det giver ofte symptomer, som kan være svære at skelne fra andre.

Ofte vil en hest med irriteret slimhinde og slimhindesår blive behandlet for mavesår, og det bliver selvfølgelig heller aldrig rigtig godt, hvis det er en ophobning af geosediment, som er udfordringen. Behandlingen bliver derved symptombehandling, og den egentlige årsag bliver ikke fjernet,” forklarer Nicolai. 

Han forklarer også, at tilstanden kan give en fejlfunktion i tarmene og forringe optagelsen af næringsstoffer. Med andre ord skader sandet i mave-tarm-systemet hesten på mange måder, og det er vigtigt, at man undersøger den ved selv den mindste mistanke. 

Folden er synderen
Ophobningen af jordpartikler i hesten er ikke noget nyt fænomen, men det er et øget fænomen. Ifølge Jarløv skyldes det, at flere og flere heste ofte går på et mindre areal end de gjorde førhen – særligt i vintermånederne. Derfor bliver flere heste ramt af lidelsen.

”De seneste år er antallet af heste faldet lidt, men koncentrationen af heste på samme plads eller på samme område omkring hestestalden er blevet større. Det kan medføre, at der ikke vil være tilstrækkeligt med græs. Derved, og især i efteråret og vinterhalvåret, søger hestene efter græs, og nogle begynder at hive græsrødderne op, og derved indtager de jord og geosediment”, understreger han.

Forebyggelse
Det er især de meget madglade heste, som har tendens til at få lidt for meget sand med indenbords – eller heste, som ikke har andet at lave på folden. Jarløv fortæller, at særligt midaldrende og ældre heste er disponeret for det. Den ideelle løsning er at sætte sine heste på én stor fold, hvor der altid er noget at tygge i – både sommer og vinter – uden at hestene kommer i for tæt kontakt med jordbunden.

Er man nødt til at have sine heste stående på en jordfold, så er det næsten umuligt at aflede dem fra at nippe i de små nye græsspirer. Godt med lækkert hø eller wrap på folden kan nok glæde hestene, men på et eller andet tidspunkt vil græsset begynde at trække. Først når græsset har nået en vis længde er chancen for, at hesten får jordpartikler med ind i systemet minimal. Er folden imidlertid lille, så vil græsset hurtigt blive bidt så langt ned, at hestene igen kommer i tæt kontakt med jorden og øge deres chancer for at få sand i maven. Derfor er også Jarløvs holdning helt klar:

Hvis det er muligt, skal man prøve at undgå at bruge helt slidte folde. Er det ikke muligt, kan man lave ’rene folde’ med sand eller lignende, der er uden græs og rødder, som hestene kan gå og rode efter.”

En gødningsprøve er ikke nok
Hvis du har mistanke om, at en hest har ophobet for mange partikler i mave-tarm-systemet, så skal du naturligvis kontakte en dyrlæge. Mange hesteejere har selv forsøgt at lave en sandprøve på hestens gødning – og det har også førhen været den mest brugte metode af dyrlæger. En sådan prøve viser dog kun grove jordpartikler og kan derfor være meget misvisende. Den “mørtelmasse”, som Jarløv taler om, vil man ikke kunnen opdage med en gødningsprøve, forklarer han:

Laver du en sandtest på en hest med geosediment i maven, vil den være negativ, fordi det er så sammenkittet, at det ikke kommer med gødningen ud. Det er i det hele taget en svær diagnose at arbejde med, fordi symptomerne spænder så vidt. Derfor kræver det en klinisk undersøgelse, hvor en af mulighederne er, at man tager et røntgenbillede af maven, hvor de finere partikler kan ses.” Han understreger dog, at en røntgenbillede aldrig kan stå alene. Nogle heste vil nemlig slet ikke vil være generet af det, billedet viser.

Sådan fjernes sandet
Det er ganske normalt at behandle sand i maven med loppefrøskaller, og det kan også sagtens bruges imod de grove jordpartikler. Men da de fine partikler ikke umiddelbart kan gødes ud, skal der en mere avanceret form for loppefrøskaller til. 

Produktet Sand Out fra Equsana, indeholder både loppefrøskaller, solbær og ølgær. Sand Out fåes også som piller, de såkaldte pellets, som kommer med æble, kokosolie og ølgær og kan købes rundt omkring i butikkerne fra uge 13 og herefter i deres webshop. Kombinationen af ølgær, æble og loppefrøskaller gør produktet velegnet til heste, der har gået eller går på jordfolde eller nedbidte græsmarker, og dermed er i risiko for at indtage sand og jord.

Og faktisk har Equsana endnu en nyhed i deres Sand Out familie – den hedder Sand Out Basic og er 100 % psyllium loppefrøskaller. Sand Out Basic er ligesom Sand Out i granuleret form, blot er Sand Out basic helt uden smag og dermed kun bestående af 100 % loppefrøskaller.

Loppefrøskaller er kendt for at reducere ophobningen af sand i hestens tarme, da det danner en gelé lignende masse, der binder sand/jord.samler de fine partikler i maven, sådan et de kan transporteres med ud, når hesten gøder. 

Virkningen vil man opleve ved, at afføringen bliver tungere – og forhåbentlig bliver hesten gladere. Måske kan man ligefrem se, at hestens afføring er fyldt med sand, og at behandlingen derfor har effekt.

Du kan læse mere om Equsanas Sand Out produkter HER

Læs også
Har din hest ler i maven? – ikke sand, men ler
Græsningssæsonen står for døren!
Pas på med dækkenerne i forårssolen

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.