De fleste af os ryttere modtager med jævne mellemrum undervisning. Men har du nogensinde tænkt på hvilken undervisningsstil, du personligt lærer bedst af? En dygtig underviser bør – med udgangspunkt i dine personlige træk – nemlig tilrettelægge sin undervisning alt efter, hvordan du bedst kan forstå og omsætte viden. Nogle ryttere lærer bedst af at få skåret tingene ud i pap. Andre foretrækker en mere pædagogisk tilgang. Så tag vores test, som er baseret på Kommunernes Landsforenings skabelon for god undervisning, så du kan finde ud af den måde, du som rytter lærer bedst på.

Spørgsmål 1: Hvor lang tid bruger du på at varme op før undervisningen?

  • A: Du er lynhurtig, så 20 minutter er nok for dig. Så har du både nået at skridte varm, galopere og trave, snakket med et par rideveninder og samlet pære op. Bum!
  • B: Du kommer altid i god tid (gerne minimum 40 minutter før), så du kan nå at folde skridttæppet ordentlig sammen, spænde gjorden efter, tjekke at næsebåndet ikke er for stramt og skridte minimum 15 minutter.
  • C: Du satser på en halv time, men ender altid med at komme for sent ud af døren og i gang. At komme til tiden kan generelt være svært for dig.
  • D: “Uha, det kommer meget an på, hvordan hesten og jeg har det, den dag”, tænker du. Generelt er du meget optaget af, om hesten er glad eller ked af det og forsøger altid at tilrettelægge din træning efter dette.

Spørgsmål 2: Din underviser beder dig om at tage bøjlerne af. Hvad er din reaktion?

  • A: “Ja tak! Det har jeg da allerede selv tænkt på flere gange. Jeg kan også sætte mig omvendt i sadlen, hvis det er..?” Du er i hvertfald altid klar på at prøve nye ting af.
  • B: “Altså rent teoretisk giver det god mening at tage bøjlerne af med jævne mellemrum”, tænker du. Så længe det er noget, du har læst i en lærebog et sted, er du altid med på at prøve nye ting.
  • C: “Hvad mener du med bøjler? – Nåår dem, jeg bliver ved med at tabe?” Dine bøjler har alligevel deres eget liv alligevel, så why not?
  • D: “hmmm, ja, det kan jeg vel godt…”, tænker du. Med fare for, at du kommer til at ligne en sæk kartofler på en hest, indvilger du i at tage dem af. Men egentlig foretrækker du helst at bøjlerne bliver på.

Spørgsmål 3: Din underviser siger med halvirriteret stemme, at du skal koncentrere dig mere. Hvad tænker du?

  • A: Det gør dig ikke noget, for du er allerede fokuseret på næste øvelse og er fuldt ud koncentreret om denne.
  • B: Det kan vel debatteres, tænker du. For du var selvfølgelig fokuseret på, om hestens hoved var i lod, om den arbejdede korrekt over ryggen eller noget helt tredje. Du er meget optaget af teorierne bag det, du laver, skal passe – også når du rider.
  • C: Du tænker ikke så meget over det… Hvad var spørgsmålet?
  • D: Du kan gå i dagevis og gruble over den bemærkning. “Var han/hun sur? Gør jeg det ikke godt nok? Er jeg en dårlig rytter?”

Spørgsmål 4: Kan du bedst lide at tage teten, eller at din underviser instruere dig i, hvilke øvelser du skal lave?

  • A: “Det er mig, der tager initiativet.” Hvis det stod til dig, lagde du 8 volter ind på en langside eller sprang banen to gange fra hver side af. Du giver den nemlig fuld gas til undervisning, og så er det bare trænerens opgave at følge med.
  • B: “Min undervisning består af lige dele øvelser og lige dele dialog med min træner, hvor vi debatterer de nyeste tyske træningsfilosofier bag.”
  • C: “Det er helt klart min underviser, der styrer hvad jeg skal”. Så slipper du nemlig for at tænke selv.
  • D: Du kan godt lide, når din underviser tager teten, så længe vedkommende roser dig til skyerne, når du gør det, du får besked på.

Spørgsmål 5: Lader du din underviser ride din hest?

  • A: Ja da, det må vedkommende gerne. Så kan du nemlig lige nå at skyde en film af din fine lille musse ride en nulrunde eller en versade til et 10-tal.
  • B: Det kommer meget an personens teoretiske forståelse og om du har 100 procent tiltro til hans/hendes ridefærdigheder.
  • C: Ork ja, så slipper du jo for at svede, tænker du!
  • D: Det kommer an på, om din hest kan acceptere at få en fremmet rytter op på ryggen, tænker du. Så du er nødt til lige at spørge den først…

Svar:

Flest A’er: Aktivisten
Aktivisten kaster sig ubekymret ind i nye opgaver. Aktivisten er en hurtig, energisk, engageret og spontan rytter, og det skal ikke trække tingene i langdrag.
Aktivisten er typisk en meget talende person og siger gerne sin mening om tingene. Tidspres er som regel ikke noget problem for aktivisten.

Undervisningsstil:
– Korte her og nu aktiviteter.
– At lære nye alternative øvelser, vedkommende kan tage med ind i sin daglige træning.
– Udfordringer og ‘lektier for’ til næste lektion.
– Træningsplaner og målsætninger er gode til aktivisten.
– Responderer godt på en kontant undervisningsstil.

Flest C’ere: Den distræte
Den distræte har ikke noget problem med at kaste sig ud i nye opgaver, men kan have tendens til at miste overblikket, hvis vedkommende bliver bedt om for meget på én gang. Den distræte rytter arbejder bedst, når vedkommende bliver guidet i hvad, han/hun skal gøre. Den distræte rytter er positiv og har stort set aldrig nej-hatten på i undervisningen. Så skal vedkommende i hvert fald have en dårlig dag.

Undervisningsstil:
– Få opgaver ad gangen.
– Konkrete instruktioner.
– Enkle målsætninger.
– Responderer godt på kontant en undervisningsstil

Flest B’er: Pragmatikeren
Pragmatikeren går op i teorier og stiller spørgsmålstegn ved mange ting. Teorier giver mening, hvis de kan omsættes i praksis. Derfor handler det om at efterprøve viden i bøgerne på hesteryg. Pragmatikeren har brug for at snakke med sin underviser og løbende have dialog om hvordan det går. Derfor er vedkommende også lidt af en ‘control freak’ hvad angår ridning. Øvelserne skal helst sidde lige skabet første gang, ellers bebrejder pragmatikeren sig selv.

Undervisningsstil:
– Tålmodighed, da pragmatikeren stiller mange spørgsmål i løbet af en ridetime
– Fokus på teorierne bag øvelserne.
– Fokus på midlet frem for målet.
– Responderer godt på en anerkendende undervisningsstil.

Flest D’ere: Reflektoren
Reflektoren er en ”tænker”, som elsker at observere, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere. Den reflekterende rytter er meget optaget af, hvad andre tænker om vedkommende, hvad underviseren beder om, og vil tit gerne have forklaret øvelsen en ekstra gang, før han/hun springer sig ud i den.

Undervisningsstil:
– Observationer, tænketid,
sammenligninger og refleksion over konkrete opgaver.
– Gentagelser.
– Responderer godt på en anerkendende undervisningsstil.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.