Annoncørbetalt | Skydsbjerg Horsetrucks.

Har du nogensinde overvejet at købe en hestetransporter i stedet for en hestetrailer? Hvis ikke, så er du gået glip af en mulighed, der kan gøre livet meget lettere at transportere din hest til stævne, træning osv. Det er langt nemmere, meget mere sikkert og ikke mindst en hel del mere komfortabelt for både hest og hesteejer at tage afsted i en transporter. Og ved du hvad? Den behøver ikke at koste en bondegård, og den kan køres på et helt normalt kørekort. Med hjælp fra en ekspert giver vi dig her en lang række gode grunde til at erhverve en transporter i stedet for en hestetrailer.

En moderne hestetransporter er god, fordi…

  • Den er langt mere sikker end en hestetrailer, både for dig og hesten.
  • Den er yderst komfortabel for hesten og god til heste, der ikke bryder sig om læsning.
  • Den kan køres på et almindeligt B-kørekort.
  • Du kan læsse hesten og køre afsted alene.
  • Der er et indbygget sadel og foderrum, hvorfra du både kan fodre hesten(e) og gøre dig klar til fx stævne.
  • Du må køre lige så hurtigt i den som andre bilister.
  • Den er nem at bakke med.
  • Du kan køre rundt i den lige, når du vil.
  • Den er billigere at køre i, end du tror.
  • Alt er bare nemmere med en moderne hestetransporter – den er så praktisk!

Hvad kan en moderne hestetransporter?

En hestetransporter er en trailer og en bil i én. Den kan fås til to eller flere heste, men i artiklen her handler det udelukkende om tohestes-modellerne. De er nemlig et rigtig godt alternativ til en normal hestetrailer. Hvorfor? Det forklarer vi med hjælp fra Peter Rasmussen, der ejer og driver Skydsbjerg Horsetrucks og dermed er helt inde i reglerne, når det kommer til at køre med en transporter fremfor en almindelig hestetrailer.

Sådan ser en typisk hestetransporter til to heste ud indvendigt. Denne model hedder Nuyts Smooth. Foto: Skydsbjerg Horsetrucks.

Praktisk – undgå stress og besvær

Selvom det er dejligt at have en trailer til sin hest, så kan det også være forbundet med besvær. En trailer kræver nemlig en bil, der kan trække, og så skal den af op på, hver gang den skal bruges. Desuden er den svær at bakke med, og mange heste bryder sig ikke om at gå ind i den, fordi indgangen er så smal. Alt det undgår du med en hestetransporter, forklarer Peter:
Rent praktisk er det nemmere at komme afsted for alle parter. Det er nemt at læsse hesten selv, man behøver ikke stresse med at skynde sig under forbommen og få hesten bundet fast. Det hele kan foregå stille og roligt.

Det fedeste ved en hestetransporter er altså uden tvivl det praktiske aspekt. Hesten (eller hestene) er nem at læsse alene, og du kan køre afsted uden at skulle have fat i en, der har trailerkørekort.

Kørekort – kræver blot et almindeligt

Men hvordan kan det dog lade sig gøre, at sådan en stor transporter ikke nødvendigvis kræver et stort kørekort? Jo, ser du… Det skyldes, at Skydsberg Horsetrucks er lavet, så de er lette og ikke overstiger den tilladte vægt for kørsel på almideligt B-kørekort – inklusiv hest og udstyr, selvfølgelig.

“De fleste tohestes-transportere på 3500 kg har en udfordring med vægten. Derfor har vi valgt og lave opbygningen i aluminium fremfor rustfrit stål. Så i princippet er en hestetransporter bare en stor firehjulstrækker“, fortæller Peter og tilføjer, at de lette modeller vejer omkring 2600 kg, hvilket altså giver dig rigelig plads til at læsse en hest eller to ponyer med udstyr. Derfor skal du altså ikke bruge tid og penge på at investere i et trailerkørekort for at køre denne type transporter.

Hastighed – kør lige så hurtigt som andre

Knyttet til kørselsforholdene gælder det også, at du må køre hurtigere med en hestetransporter end med en trailer, understreger Peter: “Man kører i samme hastighed som andre trafikanter. Så man skal ikke være nervøs for andre kører op bagi en”.

Med andre ord må du altså køre 110, 120 eller 130 km/t på motorvejen, alt efter hvad skiltningen viser, præcis som de øvrige billister. Med en almindelig trailer må du kun køre 80 km/t på motorvej, hvorfor en hestetransporter særligt er god, hvis man kører mange længere strækninger.

De fleste heste føler sig langt bedre tilpas i en hestetransporter fremfor en almindelig trailer. Foto: Skydsbjerg Horsetrucks.

Komfort – giv hesten en bedre tur

Komforten i en moderne hestetransporter er desuden helt i top. Der er en bred læsserampe i siden med en stor åbning, hvilket gør den velegnet til heste, der ikke er så glade for at gå i trailer. Rumdeleren inde i traileren er bevægelig, sådan at hoppe og føl fx kan stå sammen, eller du kan giv hesten mere plads. En transporter fra Skydsbjerg er desuden udstyret med puder i siderne og på skillevæggen, og så har den ventilation/blæser og tagvinduer, så din hest ikke får vind direkte ind i hovedet eller blive bange for det, den kan se udenfor.

Og så er der temperaturen. For når man er afsted til stævne eller et andet arrangement, hvor man har brug for at lade hesten stå for sig selv i traileren, er det rart, at man ikke skal være bange for, om den fryser eller har det for varmt. Derfor er alle bilerne fra Skydsbjerg isoleret og lavet af et temperaturregulerende materiale. Peter uddyber:
“Om sommeren kan en hestetrailer blive stegende varm, når man holder stille i solen. I vores hestetransportere er vægge og tag lavet i samme materiale som en kølebil, så den har altid en behagelig temperatur.”

Plads – til dig selv og dine ting

Selvfølgelig er komforten også god for dig. En transporter fra Skydbjerg Horsetrucks har nemlig rig plads til udstyr med to sadelbomme, to trenseholdere, spejl og noget at sidde på – helt som et rigtigt sadelrum. Fordi frontgitrene til hestene kan åbnes og lukkes, kan du også fodre dem, nusse med dem og give dem vand derindefra. Og så har transporteren plads til to passagerer foruden dig selv – altså tre i alt.

Sadel- og foderrummet i en transporter fra Skydsbjerg Horsetrucks er rummeligt og med mange praktiske detaljer. Modellen her hedder Nuyts Smooth.

Sikkerhed – den helt store forskel

Den største forskel er dog sikkerhedsniveauet, forklarer Peter:
“Den meste sælgende bil er vores Nuyts Stallion. Her er intet, hesten kan hoppe over eller side fast i. Den er virkelig bygget til at kunne holde til noget og få nogle på kassen. Så du undgår mange grimme situationer, hvor en hest f.eks. er hoppet over bommen, en væg eller har fået et forben over snoren.”

Modellen er desuden lavet med ekstra stærke vægge, så hesten ikke kan gå igennem væggen ved en ulykke – og heller ej gøre skade på passagererne.

Og så er der installeret et overvågningskamera, så du hele tiden kan holde øje med, at din hest (eller heste) har det godt under turen. En moderne hesteransporter har kort sagt et helt andet sikkerhedsniveau, end vi kender det fra almindelige hestetrailere, og det kan visse sig at blive rigtig meget værd i sidste ende.

Økonomi – alle pengene værd

Nu kommer vi til det sidste forhold – økonomien. Og egentlig kan lige så godt sige det, som det er: En transporter er dyrere end en normal hestetrailer. Men der er mange muligheder for at betale den af og måske dele den med andre, så det i sidst ende koster det samme – eller endda bliver billigere, end hvis du havde købt en trailer alene.

Og så får du alene fordelene med: sikkerheden, komforten og det praktiske aspekt. Er det ikke de ekstra penge værd? Hestetransportere bliver mere og mere populære, så det er der noget, der tyder på. Mere om det om lidt.

For eksempel kan en hestetransporter hos Skydsbjerg Horsetrucks leases for 143 kr + moms dagligt. “Typisk betaler man 10-20 % i udbetaling, som hvis det var en almindelig bil, og det samme i scarpværdi efter 5-7 år. Jeg foreslår altid, at man tager snakken individuelt, så den passer perfekt til ens egen økonomi og muligheder”, fastslår Peter og uddyber: “Mange har desværre kun fokus på den månedlig omkostning og glemmer lidt det er vigtigt med en realistisk scrapværdi”. Til den uvidende læser kan vi fortælle, at scrapværdien henfører til den pris, du skal betale for din transporter, når leasingperioden er forbi.

Vi må hellere nævne, at de transportere, Skydbjerg leverer, typisk – og overraskende – kører imellem 10,5 og 11,5 km på literen. Og så vil vi understrege, at et servicetjek ikke er så meget dyrere end hos andre biltyper. Et alm service koster typisk 3.400 kr. Når det kommer til vægtafgiften, så er den for erhvervsdrivende en markant lavere udgift, end den er for private. “Vægtafgiften for erhverv er typisk 8000 kr om året og 15.000 kr for private”, fortæller Peter. Derfor er det ikke underligt, at det som oftest er folk, der skal bruge en hestetransporter til et erhvervsmæssigt formål, der anskaffer sig én.

Dog overrasker det Skydsbjerg Horsetrucks, at de oplever flere og flere private, der henvender sig. Det mener Peter, at der er en helt særlig forklaring på:
“De fleste, der køber en hestetransporter, har noget erhverv. Men en del private er også begyndt at prioritere det pga. den store sikkerhed fremfor en trailer, og fordi det er nemmere for ens kone/kæreste/datter/søn og komme afsted alene, da det hele er nemmere at håndtere.”

Skydsbjerg Horsetrucks

Du er altid velkommen til at kontakte Peter fra Skydsbjerg Horsetrucks på tlf. 61 46 67 12 eller på email [email protected] Han vil med garanti give dig et par gode råd med på vejen. Du kan også altid besøge horsetrucks.dk.

Skydsbjerg Horsetrucks er absolutte eksperter inden for hestetransportere til både private og erhverv. Foto: Skydsbjerg Horsetrucks.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.