Vi hestemennesker er et underligt folkefærd. Vi bruger det meste af vores tid i stalden, har stort set intet socialt liv og bruger alle vores penge på vores firbenede ven. Vi sætter altid vores heste før os selv, hvilket gør os fantastiske og empatiske mennesker. Her på redaktionen har vi sammenlagt mere end 40 års hesteerfaring, hvilket gør os i stand til at samle en liste over de mest udbredte facts om hestefolk. Måske du kender de til de fleste?

Vi styrer en stor bue udenom børn. Medmindre du har lavet dine egne, så undgår vi dem helst, fordi de larmer og er krævende. Hvis hesten derimod er krævende eller får et flip, så er vi der med det samme og får beroliget dyret.

Vi har stort set aldrig tid til andet en hesten. Indkøb, biografture, kæresteaftener eller middage med veninderne skal planlægges i god tid (læs: min. 6 måneder i forvejen). Til gengæld ser vi vores staldkammerater mere end vores familie.

Vi hader store folkemængder og larm fra andre mennesker. Er du til koncert, står du gerne nede bagved i behørig afstand fra de andre. Hestemennesker foretrækker generelt stilhed, lyden af blæsten i træerne eller hove mod asfalt.

Vi vil hellere gå en hel dag i hestemøg end at træde i en fugleklat. Det er faktisk noget af det mest ulækre, vi ved. Vi er ikke sarte – vi kan bare ikke klare andre dyrearters ekskrementer!

At holde stalden og boksen ren er ikke noget problem. At holde hjemmet og bilen ren er en kamp, vi ikke orker. Faktisk ligner vores bil altid noget, der er løgn. Det samme gælder vores hjem. Men det gør ingenting, så længe boksen står i vatter og staldgangen er fejet.

Alle hestemennesker har på et eller andet tidspunk i deres liv drømt om at galopere hen over en golfbane – indrøm det bare!

Vi er klodsede. Ikke når vi sidder på hesten. Der er vi yndefulde og fuldt ud i kontakt med vores krop. Men så snart vi hopper af hesten, falder vi over vores egne ben, går en hel dag med noget mellem tænderne og toiletpapir under skoen.

Hver gang vi skal beslutte noget, spørger vi altid os selv: “Kommer det til at påvirke min ridning??”. Vi kan kun svare ja til at tage på ferie eller i sommerhus, hvis det ikke går ud over vores hest.

Vi arbejder for at holde fri og for at financiere vores hest. For det er dybest set hesten, der er vores passion – og ikke karrieren.

Sidst men ikke mindst er vi håbløse til at være kreative. Andre griner af os, når vi forsøger at tegne noget. Billedkunst i skolen var også lidt af et mareridt. Til gengæld er vi gode til at holde overblik og struktur, skrive foderplaner og tilrettelægge træningsskemaer.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.