Artiklen indeholder annoncørbetalt indhold fra Equsana og Tronagergaard Straw

Hestekroppen er afhængig af at få godt stråfoder indenbords hele året rundt. Det gælder også de mange timer, som hesten – forhåbentlig – går rundt ude på folden. Men når det er vinter og forår, og de sparsomme græsstrå, der er tilbage fra sommeren, bliver dækket af mudder eller sne, så er det vores pligt at give vores heste noget andet af lige så god kvalitet at tygge på. 

To eksperters bud

Hvilket stråfoder, der er bedst at give, og hvorfor det er så vigtigt, har vi fået to eksperter til at svare på. Agronomen Kathrine Gaarde Madsen, der til dagligt har sin gang hos Equsana, ved lige præcis, hvad der sker, når det rigtige såvel som det forkerte grovfoder lander i hestens mave. Og så er der stråfodereksperten Karl-Erik Leander Larsen fra Tronagergaard Straw, der har mange års erfaring i at producere kvalitetshø til hele verden. Begge ved de, hvor livsvigtigt stråfoder af den rigtige kvalitet og type er for en velfungerende hest. Og så er de i øvrigt helt enige om, hvad man gør, hvis hestene på folden har forskellige behov. 

Derfor er stråfoder vigtigt på folden 

“Heste har brug for fibre fra grovfoder for at få dækket deres energibehov og for at opretholde en sund fordøjelse.” Det er kort sagt grunden til, at strå af den rigtige art og kvalitet er så vigtigt for vores heste, forklarer Equsanas agronom, Kathrine. Hun uddyber, at fordøjelsen tilgodeses bedst, hvis hestene ikke står uden grovfoder i mere end fire timer ad gangen. Lige netop derfor er stråfoderet en vigtig følgesvend på vinterfolden, hvor græsset er bidt ned, eller hvor mudder og sne har overtaget. Men der er mange flere gode grunde. Her kommer fire af dem. 

Stråfoderet en vigtig følgesvend på vinterfolden, hvor græsset er bidt ned, eller hvor mudder og sne har overtaget.

Fibre fremmer fordøjelsen 

Grovfoder er strukturfoder, hvilket betyder, at det indeholder mange fibre. Og lige netop disse er noget af det vigtigste i godt strå, forklarer Kathrine: “Fibre er med til at stimulere en sund fordøjelse. De bidrager bl.a. til en god peristaltik i tarmen, hvilket betyder, at fibre er med til at skubbe foderet afsted gennem hestens fordøjelsessystem”. Med andre ord er stråfoderet med til at forhindre forstoppelse, og det sørger for at holde konstant gang i systemet. 

Spyt skaber balance i maven 

Til en sund fordøjelse hører også et sundt miljø i maven. Her bidrager grovfoderet til hestens egenproduktion af den neutraliserende smørelse – spyttet – som skal bruges for at opretholde det rette pH-balance. “Når heste tygger grovfoder, producerer de en masse spyt, som har en afgørende rolle for hestens mavesundhed. Spyt er basisk og er derfor med til at skabe balance i hestens mavesæk og med til at neutralisere det sure miljø i hestens mave”, forklarer Kathrine. Derved undgås for eksempel mavesår. “Jo mere grovfoder, der tildeles, og særligt jo oftere det tildeles, des større effekt har det i forebyggelsen af mavesår”, understreger hun. 

Grovfoderet bidrager til hestens egenproduktion af den neutraliserende smørelse – spyttet – som skal bruges for at opretholde det rette pH-balance i maven.

Grundlaget for at holde varmen 

Når temperaturen falder, har stråfoderet endnu en betydningsfuld funktion, hvor selv ikke det tykkeste dækken kan følge trop. Det grove foder hjælper nemlig hesten med at holde varmen indefra. Det sker ifølge Kathrine, fordi hesten er ekspert i at optage energien. 

Det kan være svært at forstå, at der kan være specielt mange kalorier i sådan en omgang tørt grønfoder – er det ikke bare lidt som at spise salat? Men nej, det er det bestemt ikke. Her tilføjer Kathrine, at hesten har en uovertruffen evne til at omsætte fibrene i den bagerste del af tarmen: “Hesten er ekspert i at fordøje fibre og optage energi. Når hesten fordøjer fibre i bagtarmen, sker det vha. mikroorganismer, som omdanner cellevægsstofferne i fibrene til kortkædede fedtsyrer, der er energi for hesten. Denne energi kan hesten bruge til bl.a. at holde varmen. Fordi de kan omdanne fibre til energi, kan langt de fleste heste holde varmen udelukkende ved at få tildelt rigeligt med grovfoder.  

Beskæftigelse til hovedet 

Når man tænker på, at en hest er skabt til at æde mindst 12 timer i døgnet, og allerhelst 16-18 timer, så er det ikke kun de fysiske i tilstande i kroppen, der er afhængige af stråene. Det har også en betydning for hestens psyke. Ødelagte grimer, iturevne dækkener og tabte sko er oftest resultatet af et par hestes lidt for kedelige timer på folden. Et resultat, som langt hen ad vejen kan undgås, hvis hestene i stedet holdes beskæftiget ved at æde. Jo mere man kan sprede tildelingen af stråfoder ud over dagen, jo bedre er det både for hestens mave og for dens hoved. 

Ødelagte grimer, iturevne dækkener og tabte sko er oftest resultatet af et par hestes lidt for kedelige timer på folden.

Strå er ikke bare strå 

Og hvilket stråfoder er så det bedste at give hestene på folden? Strå er jo som bekendt ikke bare strå, og fordi hver type har sine fordele og ulemper, er det meget forskelligt, hvad vi vælger at fodre med. Som med så meget andet, der har med heste at gøre, er valget af grovfoder lidt af en videnskab. Ja, det nærmer sig næsten en hel religion – hvor nogle sværger til den ene type stråfoder, sværger andre til en anden. 

Wrap

Wrap er som regel det mest energi- og næringsfyldte af slagsen. Det skyldes, at det bliver pakket ind, imens det endnu er fugtigt. Indpakningen gør det nemt at opbevare, fordi det kan stå udendørs. Til gengæld er det dyrt, og så har det en relativt kort holdbarhed, særligt når pakningen er brudt. 

Hø kan holde sig længere, fordi det er tørt. Det giver det også et lidt lavere næringsindhold. Derudover kræver høet at stå tørt, hvilket sætter krav til pladsen i stalden, en lade eller en anden form for overdækning. 

Frøgræs

Frøgræs og halm er i manges øjne slet ikke egnet som hestefoder. Vi kan da også hurtigt blive enige om, at det i hvert fald aldrig bør bruges som den primære foderkilde. Nogle vælger at benytte sig af det, fordi det giver tyggetid uden at give ret meget energi. Står det til vores eksperter, findes der dog en løsning som er langt bedre end det – og den løsning handler om tørt hø og wrap. 

Når behovene er forskellige 

Det giver sig selv, at en lille, rund shetlandspony ikke kan tåle den samme mængde energi som en stor, ilter varmblodshest. Så hvad gør man, hvis de går på fold sammen? Man giver dem et grovfoder med så lavt sukker- og proteinindhold som muligt. Det findes der i godt, tørt hø eler wrap. Det forklarer Karl-Erik, der har over 25 års erfaring i at producere kvalitetsstråfoder hos Tronagergaard Straw. Fordi tørt stråfoder egner sig til et hestehold med forskellige behov, er efterspørgslen på det stort, fortæller han. 

“Tørt hø er et magert produkt, som er godt at fodre med ad libitum”, forklarer Karl-Erik.

Med det lave sukker- og proteinindhold kan næsten enhver hest tåle at spise sig mæt i det på folden, uden at deres ejer skal frygte en forfangen eller for rund hest. Derfor er det absolut det mest optimale at fodre med på en fold med forskellige typer heste. 

En lille, rund shetlandspony ikke kan tåle den samme mængde energi som en stor, ilter varmblodshest.

Det samme understreger Kathrine. Helt præcist fortæller hun, at man bør bruge en grovere type grovfoder, som har et moderat til lavt energiindhold. “På den måde tilgodeser man de nøjsomme heste, hvis man har en meget blandet flok. Til gengæld bør man vælge et energirigt grovfoder til for eksempel varmblodshesten, når den kommer ind på boks, så den får nok energi til huld og evt. træning”, tilføjer hun. Det er Karl-Erik i øvrigt helt enig i. “Det er nemmere at give end at fjerne energi”, understreger han. 

Det bedste foder til folden 

Af samme årsag har Karl-Erik og Tronagergaard Straw specialiseret sig i at producere stråfoder af høj kvalitet og med forskelligt energiindhold. Faktisk har de et helt unikt produkt, der passer som fod i hose til et hestehold bestående af både nøjsomme og energikrævende heste. Selv kalder de for “Kentucky-hay” eller bare “Kentucky-hø”, fordi det er – stort set – lige så tørt som det hø, man kan få i Kentucky. Det gør det til et magert stråfoder med lang holdbarhed – og så kan det både fås indpakket eller som almindelige baller. 

Det smarte ved de indpakkede af slagsen er ifølge Karl-Erik, at de let kan gives på folden uden spild. Fordi høet er tørt, gærer det ikke inde i indpakningen ligesom wrap, og derved kan det holde sig længe efter åbning. Det gør det muligt at fodre med en hel minibig ude på folden, også selvom man har et mindre hestehold. Hvis man skærer et par ‘mulerette’ huller i hvert hjørne af indpakningen, kan hestene guffe på høet i mange timer uden fare for, at de ligger sig i det, træder i det eller det, der er værre.  

Frygt ikke støv

Man ikke skal være bange for det støv, som naturligt findes i tørt hø.

Til sidst tilføjer Karl-Erik, at man ikke skal være bange for det støv, som naturligt findes i tørt hø. For det første er støvet ikke farligt, og for det andet er luftfugtigheden om vinteren så høj, at det lægger en dæmper på partiklerne. Er det ikke nok, så forslår han, at man på helt klassisk manér giver høet en hurtig tur med vandslangen. Så har man uden tvivl det mest optimale stråfoder til folden, som tilmed både er godt for varmblodshesten, fjordhesten, araberen, islænderen eller hvem, man måtte have til at gå sammen. 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.