Nu er det forår og græsset begynder at komme frem rundt omkring på markerne. Men især nu skal man være varsom med det energirige forårsgræs, for det kan nemlig ofte være årsagen til fodringsrelaterede lidelser såsom fx. diarré, kolik og forfangenhed. Vi har ladet os inspirere af HESTEZONEN.DK og hat samlet de vigtigste tommelfingerregler, når det gælder indgræsning. Sidst i artiklen får du et indgræsningsskema, som vi har fundet hos EQUSANA.

Regel #1: Pas på sukkerindholdet

At forårsgræs er sukkerholdigt, er noget, de fleste hesteejere efterhånden ved, men vi frisker det alligevel lige op igen: Sæsonens første græs er meget blødt og saftigt med et lavt indhold af fibre. Dertil kommer, at så længe vi har dag- og nattetemperaturer under 7-8 grader, indeholder græsset en del sukker. Du skal derfor passe på mængden, din hest indtager.

Sukker er yderst vigtigt for græsset, da græsset ikke kan vokse, hvis det ikke danner sukker. Græsset danner sukker i dagtimerne ved hjælp af fotosyntese, hvor kuldioxid og vand omdannes til sukker ved hjælp af lysenergi/solstrålerGræsset oplagrer sukker og bruger det som energi til at vokse af. Væksten sker aften/nat i repirationsprocessen, hvor sukkeret ved hjælp af vand og ilt omdannes, og bruges som energi til græssets vækst.

Regel #2: I gråt og lunt vejr danner græsset mindre sukker, end når solen skinner.

Som hesteejer kan det være vanskeligt at finde ud af, hvornår på dagen man bør lukke hesten på græs. Dette leder os til tommelfingerregel nr. 2. Græssets sukkerindhold følger nemlig ikke kun døgnrytmen i forhold til solopgang og solnedgang. Græssets indhold af sukker hænger også nøje sammen med temperaturerne og vejret, ligesom der også er forskel på græs-sorternes evne til at danne sukkerstoffer. Når vejret er gråt og lunt, dannes der mindre sukker, som følge af de mindre temperaturudsving. Græsset har nemlig ikke det samme behov for at oplagre sukkeret for at vokse.

Regel #3: Vær obs på lune dage og kolde nætter

Når græsset er i god vækst, altså når solen skinner om dagen og det er lunt om natten (når der er ca. 10 graders varme eller derover) vil det betyde, at der er lavest sukker indhold i græsset i morgen og formiddagstimerne. Problemet for hestefolk er bare, at når solen skinner om dagen og nætterne er kolde (forår, efterår og vinter), så vokser græsset ikke om natten, men ophober i stedet sukker. Der vil således være mere sukker i græsset i morgentimerne. Gav det mening? Ellers kan det stilles op således:

Sol om dagen + lune nætter = mindst sukker om morgenen og formiddagen

Sol om dagen + kolde nætter = mest sukker om morgenen og formiddagen

Regel #4: Stresset græs er farligt

Når græsset ikke kan gro, stresser det, og når det stresser lagrer det sukker. Det gør sig også gældende, hvis græsset dødbides – altså bides helt kort. Det er nemlig de nederste ca. 5 cm af græsstrået, der indeholder den største mængde sukker.

Regel #5: Sørg for at hesten har lidt i maven, inden den lukkes på græs

Giv gerne hesten lidt magert hø, før den lukkes på græs. Det vil mætte den lidt, og samtidig virke lidt som “buffer” for sukkerstofferne i græsset.

Læs også: Miniguide til forfangenhed – det er ikke kun græssets skyld!

Regel #6: Lad din hest græsse ind over 4 uger

Flere studier har vist, at jo kortere tid heste og især ponyer er på fold, jo mere græs indtager de pr. time. Heste har således flere tempi, hvormed de græsser, og man skal derfor være særlig obs på sin hest, da ikke alle heste græsser ens. Tommelfingerreglen er, at man skal gå så langsomt frem som muligt.

Mængden af græs på marken har naturligvis også en stor betydning for, hvor meget græs hesten kan nå at indtage. Lad aldrig din hest starte sin indgræsning på en stresset mark, eller i perioder hvor græsset har meget højt sukkerniveau (se regel #3).

Indgræsningsskema

Vi har taget udgangspunkt i et indgræsningsskema, lavet af dyrlæger hos EQUSANA. Du kan finde det i sin fulde længde >> HER

Læs også: Så meget græs spiser din hest i løbet af en dag

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.