Sponsoreret af Jemo Trading.

EEt klogt ordsprog lyder: Din bane er ikke bedre, end den bliver behandlet. Og det er noget om snakken. Når du har en ridebane, hvad enten det er en sand-, flis-, eller en fiberbane, så kan den hurtig blive dårlig for din hest – uanset om den er ny eller gammel. Især er den ikke god for hesten, hvis ikke den bliver vedligeholdt jævnligt. Nogle banetyper kræver mere vedligeholdelse end andre, men har du helt styr på, hvor meget vedligeholdelse din eller rideklubbens bane kræver? Vi har spurgt eksperterne hos Jemo Trading, som har specialiseret sig i at levere og vedligeholde ridebaner i Danmark, og svaret vil måske overraske… 

Hvor tit skal bunden harves og planeres?

Din ridebane har en ikke så uvæsentlig betydning for den rideoplevelse du og hesten får. Men hvad gør, at en bund er god eller dårlig at ride i? Det er slet ikke så lige til. Først og fremmest er der stor forskel på bundens materialer og struktur alt afhængigt af, hvad den bruges til. Det næste spørgsmål er: Hvordan skal bunden så vedligeholdes?  

Du skal harve/tromle eller planere din bund efter behov. Dette bør du gøre ud fra et hestevelfærdsmæssigt synspunkt. Hvis banen ikke harves ofte nok, danner der sig et hovslag, hvor overfladen er mere hård eller huller, som kan virke belastende for hestens led og sener. En god tommelfingerregel er, at går der mere end 10 heste på banen om dagen, skal den planes dagligt. Det betyder, at i mange rideklubber, som dagligt besøges af mere end 50 ryttere, vil det mest optimale være, at banen blev planeret flere gange dagligt. Det er dog ikke altid muligt. Morten Torup fra Jemo Trading anbefaler også, at banen planeres hver gang, der har været sprunget på den.  

Her ser du en video, der viser, hvordan en baneplaner fungerer i praksis. Læg især mærke til, at baneplaneren drejer med, så den ikke bliver trukket hen over banen sidelæns.

Hvilken type planer afhænger af hvilken type bund

“Jeg ser desværre rigtig mange, der bruger den forkerte planer til deres bund – eller slet ingen”

…siger Morten. Så lad os for en god ordens skyld lige gennemgå, hvilken type baneplaner du skal bruge til hhv. sand, træflis, fiber og AWT.  

Sand- og/eller træflisbunde: Sand er generelt let at flytte rundt på. Derfor har en sand eller flisbane behov for en baneplaner med relativ store harvetænder og en planer-”planke”, der jævner og pakker banen.

Fiberbunde: Generelt siger man, at man ikke harver en fiberbane, idet det ødelægger banen, men man trækker den, dvs. lufte, jævne og pakker den til igen. Harvning i dybden er ikke særlig sundt for banen. 

AWT: AWT er ren fiberbund og kræver næsten ingen vedligehold. Modsat de to andre typer bunde, skal denne kun tromles og man slipper desuden for vandingen. 

Hvordan med vanding?

Der er stor forskel på, om der er tale om konkurrencebrug eller dagligdagsbrug. Til konkurrencer vander man oftest banen kraftigt og planer den bagefter. Det gør man for at alle ryttere skal have samme bund at ride på – uanset om de er først eller sidst. Det betyder dog også, at banen er mere hård end normalt. Til dagligt er det vigtigt at huske, at banen skal være mere tør.  

En god tommelfingerregel, når det kommer til vanding, er, at banens øverste lag (1,5-2 cm) ikke skal være lige så våd som det, der ligger nedenunder. Er banen vandet optimalt, vil hestens hove også glide en lille smule, når den afvikler sine skridt.  

Brug Arpolith for at spare på vandet

Selvom det er dyrt at anlægge en ridebane, kan det godt betale sig at ofre lidt ekstra. For noget, der også er dyrt, er vandregningen. Konsekvensen af ikke at vande sin bane er, at det tørre sand er dårligt for hestens ben og så støver det oftest, hvilket er uhensigtsmæssigt både fordi banen blæser væk, men også for hest og rytter samt eventuelle tilskuere. 

Derfor anbefaler Morten Torup fra Jemo Trading at du bruger lidt ekstra på produktet Arpolith. Arpolith er vulkansk aske, som suger 30 gange sin egen vægt. Den harves ca. 3-4 cm ned i underlaget og der skal hældes nyt på ca. hver 3. år. Vandet i Arpolith frigives langsomt fra igen, hvilket betyder, at din bane holder sig fugtig længere. Morten forklarer;  

“Arpolith nedsætter udgifter til vanding med op mod 50% og har tjent sig selv hjem på ét år. Du slipper for støv, hvilket er sundere for både hest, ryttere og naboer, hvis din bane ligger op ad et boligområde.” 

Traktor frem for ATV  

En ATV er ofte ikke at anbefale, idet de ofte ikke har kræfter eller vægt nok. Dette betyder at man skal køre for stærkt og dette betyder at baneplaneren hurtigt kommer til at hoppe, eller ATV’en laver huller i banen, og specielt i hjørnerne vil den have problemer med i hjørner. Når man kører med en traktor med baneplaner efter, er det vigtigt, at man bruger en 3-punkts svingmekanisme, når man drejer, idet det gør, at selve baneplaneren svinger bag traktoren i hjørnerne og når man drejer. Man bør køre mellem 5 og 10 km i timen. Tommelfingerreglen er, at jo mere fugtig banen er, jo hurtigere bør du køre. Omvendt er den tør, skal man køre langsomt. Mellem 5-7 km i timen kan anbefales. 

Om Jemo Trading

emo Trading, ejes af Morten Torup. Firmaet har til huse ved Køge på Sjælland. Jemo har leveret ridebaner til det danske marked siden 2011. Med en baggrund som dressurrytter og drift af en professionel dressurstald i en lang årrække, har Morten Torup draget sig mange erfaringer med hensyn til ridebaner og toplag, og ikke mindst vedligehold.  

I starten af 90’erne lavede han ridebaner sammen med den verdensberømte banebygger og berider Herman Duckeck. Morten har desuden været ansvarlig for dressurbanerne på Barthahus Rideklub i Kokkedal i flere år og til tre Danmarksmesterskaber. Jemos overordnede mål er i følge Morten, at så mange ryttere i Danmark får gode baner at ride på, så vore heste får de bedste muligheder for et sundt hesteliv – og helst til en pengepung som passer de fleste! 

Læs mere om Jemo’s baneplanere HER

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Laura er uddannet kandidat i socialvidenskab og projektledelse. Laura er aktiv dressurrytter og rider en del stævner på sin 19-årige vallak. De fleste af sine ideer til artikler får hun imidlertid, når hun muger ud. Som skribent, brænder hun for at formidle aktuel hesteforskning fra ind- og udland, samt give sine læsere indblik i nye tendenser og trends i ridesporten.