Mange professionelle trænere tilskynder til brugen af rotunder. De er især nyttige, når man arbejder med heste fra jorden eller de helt unge heste. I dette mindre, og mere trygge rum, kan det være lettere at etablere en god kontakt til sin hest i, sammenlignet med en ridehushal eller en ridebane. Derfor giver vi dig tre gode grunde til, at regelmæssig træning i rotunde er en god ide for dig og din hest.

Hesten bliver mere afslappet

Uden hjørner er din hest fri til at bevæge sig rundt. Hjørner stopper hestens fremdrift og energi helt naturligt. Derfor vil din hest sandsynligvis slappe mere af i en rotunde, fordi dens bevægelser ikke bliver afbrudt eller den er tvunget til at stoppe op i hjørnerne. Et kontinuerligt flow, hvor den er i bevægelse, tilskynder den til at slappe af. Det gør den, når den viser tegn såsom at sænke hovedet, slikke sig om munden eller tygge.

Rotunder er også gode til at få dig til at slappe af, fordi du kommunikerer med hesten på mindre plads og ikke er tvunget til panisk at holde fast i longetorvet, fordi hesten er vild eller ser sin chance til at løbe afsted med dig.

Kommunikation på hestens præmisser

I en rotunde er din hest fri, og kommunikationen mellem jer er mere lige. Hesten bestemmer selv, hvornår den ønsker kontakt og hvornår den er klar på leg. Derfor er rotunder også et godt sted at øve tricks med din hest, såsom spanske skridt, fangeleg eller noget helt tredje. Rotunder er gode steder at styrke forholdet til din hest og at opbygge tillid og respekt mellem jer.

Træning i rotunde er en god måde at få din hest til at fokusere på dig og dine kropssignaler. Den lærer at respektere dit personlige rum, så den bliver nemmere at håndtere i dagligdagen.

Et godt sted at tjekke sin hest

Når du har hesten løs i rotunden, har du gode forudsætninger for at vurdere din hests bevægelsesmønster. Det kan være nyttigt, når du skal købe ny hest eller tjekke om den er halt eller stiv til den ene side.

Som ethvert andet træningsværktøj kan brug af rotunder også misbruges. Det er vigtigt, at du udvikler gode teknikker og forstår, hvordan du bruger de få kvadratmetre korrekt. I sidste skal det jo helst være en god oplevelse for både dig og din hest.

Læs også: Sådan longerer du en god trav ind i din hest

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.