Det ser endelig ud til at vejret er ved at vende, og langsomt, men sikkert, bliver vi mindet om hvad det danske forår og sommer egentlig indebærer. Du går måske allerede med tanken om at blive sommerklar til bikini på stranden, så du kan få bare lidt farve på dine blege ridebuksestænger, men hvad med hesten? Din hest har muligvis også nydt lidt for godt af vinteren, men frygt ej. Her i artiklen vil du få en fitnessplan til at få din hest tilbage i form – men husk: Det er blot en guide, og vi anbefaler ALTID at gå i sammenråd med din dyrlæge – især hvis din hest skal genoptrænes efter en skade.

Læg ikke for hårdt ud

Inden man går i gang med fitnessplanen, er det vigtigt, at du sikrer dig, at din hest er i god nok form til det arbejde, du byder den og at helbreddet er i orden. På den måde undgår du bedst muligt overanstrengelse eller skader.

Det er lidt ligesom med mennesker – man skal passe på med ikke at lægge for hårdt ud.
Overordnet kan man godt følge guiden vi lægger ud, men det er vigtigt at huske at hver hest er forskellig og der er nogle faktorer, der skal tages højde for, heriblandt hestens alder, dens nuværende form, skader og i hvor god form den har været i tidligere.

De fleste fitnessprogrammer kan deles op i tre stadier:

  1. Roligt arbejde for at forberede kroppens muskler, sener og ledbånd
  2. Arbejd på at forbedre styrke, udholdenhed og grundlæggende fitness
  3. Hårdere arbejde for at forberede hesten på for eksempel military-stævner.
Når alle tre stadier er gennemført, vil din hest forhåbentlig være i god nok form til at konkurrerer reglmæssigt.

Et fitnessprogram til din hest

Programmet, der er beskrevet nedenunder, vil være passende for en hest, der gennem vinteren, kun har været på tur nu og da, men gerne skulle blive klar til lette konkurrencer i sommerperioden. Det anbefales at hesten har en dag fri om ugen. Denne fridag kan senere hen blive til en marktur, hvor hesten får mulighed for at strække ud og slappe af.

Uge 1: Omkring 20 minutters skridt på vej om dagen

Uge 2: Omkring 30-40 minutters tur på vej om dagen

Uge 3: Øg tur på vej til 60 minutter om dagen. Inkluder gerne bakker

Uge 4: Udvid turen til op til 90 minutter om dagen. Det kan godt være for eksempel 45 minutter om morgenen og 45 minutter om aften. Inkluder trav på passende underlag.

Uge 5: Begynd på stille ridning i ridehus eller på bane – max 20-30 minutter. Du kan nu motionerer din hest op til 2 timer om dagen, og inkluderer travarbejde op af bakke (ikke på asfalt)

Uge 6: Gradvist øg tiden du bruger på at skole din hest og introducer galop, når du er ude at ride tur, på passende underlag.

Uge 7: Byg mere galop på dine træningsession, også op af bakke. Forsæt træningen i ridehus/ridebane. Du kan også begynde at springe.

Uge 8-9: Forsæt det nuværende arbejde, og introducer noget hårdere arbejde, f.eks. samlet galop. Dette kan også gøres som intervaltræning.

Hvis man arbejder fuldtid kan det være svært at tilpasse 2 timers ridning ind om dagen, men selvom det måske synes som meget, vil det aldrig føles som spildt arbejde. Du kan med fordel spørge en professionel til at hjælpe dig med nogle af træningssessionerne – det vil helt sikkert være godt givet ud i sidste ende.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.