Annoncørbetalt indhold: St. Hippolyt

Tilbage i 90’erne blev der gennemført en række hesterelaterede studier, der viste en sammenhæng mellem vægt ved fødsel og udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme i voksenalderen. Disse undersøgelser og antagelser modtog hård kritik i det videnskabelige samfund, da det ikke kunne være rigtigt, at miljøet i livmoderen kunne have indflydelse på voksenlivet. Men det sidste årti har forskere igen fundet, at tesen om, hvad der sker i livmoderen påvirker hesten resten af livet, god nok. Læs med, når eksperter hos St. Hippolyt gennemgår sammenhængen her..

‘Epigenomet’ programmerer livet

Et dårligt eller negativt miljø i livmoderen kan fremme en permanent metabolisk ændring hos fosteret. Dette kan være både neurologiske ændringer samt hormoner og stofskifte, der bliver programmeret anderledes med konsekvenser for føllets fremtid og holdbarhed som ridehest. Epigenomet, betragtes som cellens hukommelse af tidligere metaboliske og miljøhændelser, programmerer organismen for at sikre overlevelse også uden for livmoderen.

Den epigenetiske programmering anses, som arvelig, men ikke nødvendigvis permanent, da den ikke påvirker genetikken og cellernes DNA, men kun den måde generne kommer til udtryk. Epigenetiske ændringer opstår i høj grad af miljøfaktorer som f.eks. ernæring, eksponering for stoffer, forurening eller stress.

Udvikling, sygdom og holdbarhed

Det er ikke noget nyt at tale om miljøarv og vigtigheden af, at vokse op i et godt miljø og få det rigtige foder. Viden om emnet har dog været noget begrænset, men der er perioder som er særligt følsomme overfor ændringer. Dette kan f.eks. være ernæringsmæssige ændringer, forurening eller følelsesmæssig og miljømæssig stress.

Mangel på vigtige næringsstoffer, en lav proteindiæt eller forhøjet blodsukker (diabetes) i perioden under undfangelse er forbundet med ændret moderkagefunktion, hypersensitive lidelser eller forstyrret stofskifte hos afkom.

Moderkagens mange formål

Moderkagen er direkte forbundet med hoppen og den tilpasser sig moderen både i forhold til cellevækst, blodgennemstrømning og hormoner for at sikre den bedst mulige overlevelse for føllet. Ændringer i moderkagen har vist sig både at påvirke kredsløbet, funktion af bugspytkirtlen og nyrer. Denne metaboliske programmering har til hensigt at forberede og tilpasse føllet det miljø den skal leve i uden for livmoderen.

Er føllet født af en hoppe med forhøjet blodsukker eller insulin resistens, så vil føllet have tilpasset sig et miljø med højt blodsukker og insulin resistens, hvilket kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser for hesten på sigt.

Den første tid er en særlig følsom periode

Den første tid efter fødsel er også en særlig følsom periode, hvor det også er vigtigt at fodre korrekt og faktisk er det sundere for afkommet at holdes til den slanke side. Metabolisk programmering har vist sig også at have en effekt på knogleudvikling og funktion, hvilket delvist menes at være påvirket af forholdet mellem knoglevækst og energistofskiftet.

Med hensyn til muskelfunktion er der ikke meget forskning lavet på heste, men fra andre dyrearter (kvæg og svin) tyder det også her på at der er en sammenhæng mellem muskulaturen og energistofskiftet.

Hvilke ernæringsmæssige faktorer skal der være fokus på?

Både over og underernæring kan forårsage permanente stofskifte eller knoglemæssige ændringer hos det ufødte føl. Dette sker da moderkagen tilpasser sig den næringstilførsel, der kommer fra hoppen.

Underernæring

Hvis hoppen er underernæret under drægtigheden, kan moderkagen opregulere blodtilførslen, vitamin og aminosyretilførslen til fosteret, som kompensation for det lavere næringsstofniveau hos hoppen.

De undersøgelser, der er lavet på hopper, som har været underernæret har ikke i første omgang vist nogen påvirkning hos føllet, da føllene umiddelbart havde helt normal fødselsvægt. Men senere i deres udvikling kunne denne underernæring vise sig som sen udvikling af testikler hos hingste i 1-årsalderen, nedsat insulinfølsomhed omkring 19 måneder samt at pibeknoglens tykkelse også var mindre. Disse udviklingsmæssige ændringer kan få betydning for hestens fremtid og holdbarhed.

Overvægt

Overvægt har også indflydelse på føllet og det starter allerede som embryon – altså det helt tidlige fosterstadie. Hvis hoppen er overvægtig eller måske er insulin resistent under befrugtningsstadiet, så viser undersøgelser, at føllet også har nedsat insulinfølsomhed.

Så at sætte en overvægtig hoppe i fol for at slanke hende eller undgå, at hun bliver forfangen, er ikke det bedste grundlag, hvis ønsket er et sundt afkom med en god karriere i sporten. Føl født af hopper med overvægt og insulinresistens har vist sig at have øget systemisk inflammation, nedsat insulinfølsomhed samt øget risiko for udvikling af knogle og ledforandringer som f.eks. ledmus.

Stivelse og knoglevækst og ledmus

Blodsukker og insulinniveauet efter et måltid har stor indflydelse på knogleudviklingen og der blev i 2015 udført et studie, hvor drægtige hopper enten fik en diæt bestående af grovfoder eller en diæt med grovfoder og kraftfoder, hvor kraftfoderet havde et moderat indhold af stivelse. Her blev det fundet at afkom efter hopper, der havde fået diæten med kraftfoderet havde flere ledforandringer end de afkom, hvor hoppen udelukkende havde fået grovfoder.

Pas på med stivelsen

Efter dette forsøg blev der udført endnu et studie med drægtige hopper, hvor begge grupper fik kraftfoder med stivelse, men hvor den ene gruppe fik lidt mere stivelse end den anden. Her var der også signifikant flere ledforandringer hos de afkom, hvor hoppen fik den høje stivelse. På baggrund af disse studier anbefales det, at hopper ikke får mere end 1g stivelse pr kg kropsvægt pr måltid under drægtigheden.

Det skal dog lige nævnes, at det ikke kun er stivelse, der forårsager øget glukose og insulin efter et måltid, men forskellige sukkerarter gør også. Så i dette tilfælde kan det ikke udelukkes at både sukker i kraftfoder, men også sukker i grovfoderet kan have en betydning i forhold til korrekt knogleudvikling hos føl.

Om mængden af sukker og stivelse også påvirker knogleudvikling hos føllet i de første leve år er ikke undersøgt, men der er samme anbefaling i forhold til stivelse indtil yderligere studier er blevet udført.

Essentielle fedtsyrer til drægtige hopper og føl

Ved delvist at erstatte energitildelingen med olie eller olieholdige frø med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer er det vist at risikoen for metaboliske udfordringer reduceres. I det første trimester udvikles føllets nerver og her er spiller de essentielle fedtsyrer en vigtig rolle. Der er også i disse undersøgelser vist at de afkom hvor hoppen i sidste trimester samt efter foling har fået essentielle fedtsyrer, er en bedre udvikling generelt hos føllene og deres hukommelse samt indlæringsevne er forbedret. Hos hingste gælder det, at sædkvaliteten forbedres betydeligt både med hensyn til kølesæd og frostsæd.

Vitaminer og mineraler

Der er generelt ikke lavet mange undersøgelser med vitaminer og mineraler på heste, men i 2011 blev det fundet at et tilskud af naturligt vitamin E de sidste 3 måneder af drægtigheden øgede indholdet af vitamin E i hoppens råmælk samt i plasma hos føllet efter foling. Vitamin E er en stærk antioxidant og har vist at være en vigtig brik i hestens immunforsvar.

Det samme gør sig gældende for β-karoten, som er en forløber for vitamin A, og får hesten β-karoten kan den selv omdanne det til vitamin A i sin tarm. β-karoten er både en vigtig komponent i råmælken, men har også vist sig at øge succesraten for drægtighed ved inseminering.

Udover mineralerne kalcium og fosfor, som har stor indflydelse på knogleudvikling, så er der også undersøgelser med kobber og selen, som begge har betydning for korrekt knogle og muskeludvikling. Her er det dog vigtigt at nævne at både kobber og selen ikke må gives i for store doser, da de begge potentielt kan være giftige ved overdosering.

Men et ekstra tilskud af mineraler sidst i drægtigheden kan være med til at føllet lagrer vigtige mineraler i sin lever. Disse mineraler skal den bruge de første par uger til måned af livet uden for livmoderen, hvor den har begrænset indtag af føde udover mælk.

Gærkultur og tarmflora

Der er indenfor de sidste 10 år begyndt at komme mere og mere fokus på tarmflora og vigtigheden af diversitet og etablering af tarmfloraen fra en helt ung alder. Råmælken og den vigtige kolostrum har vist sig at påvirke immuncellerne i tarmen samt etablering af tarmflora.

En sund tarmflora har betydning for sundhed og forebyggelse af sygdomme samt adfærd og indlæring. Et tilskud af levende gær til hoppen sidst i drægtigheden har vist sig at være til stor gavn for føllets tarmflora og immunforsvar samt en mindre stressreaktion omkring fravænning. Hvilket kan være en fordel, da der kan være mange sygdomme og sundhedsmæssige udfordringer forbundet med stress.

Referencer:

  • Adkin A, Warren L, Mortensen C and Kivipelto J (2013a) Maternal supplementation of docosahexaenoic acid and its effect on fatty acid transfer to the foal. Journal of Equine Veterinary Science 33 336.
  • Adkin A, Muniz A, Mortensen C and Warren L (2015) Maternal fatty acid supplementation influences memory and learning ability in yearling and 2-yearold horses. Journal of Equine Veterinary Science 35 419.
  • Barker DJP and Thornburg KL (2013) Placental programming of chronic diseases, cancer and lifespan: A review. Placenta 34 841–845.
  • Barker DJP, Fall C, Osmond C, Winter P, Hales CN, Cox L and Clark PMS (1991) Fetal and infant growth and impaired glucose tolerance: Authors’ reply. BMJ : British Medical Journal 303 1474–1475.
  • Chavatte-Palmer, P. & Robles, M. (2019): Developmental programming: can nutrition of the mare influence the foal’s health? Proceedings of the 9th European Equine Health and Nutrition Congress. Pp. 55-75.
  • Peugnet P, Wimel L, Duchamp G, Sandersen C, Camous S, Guillaume D, Dahirel M, Dubois C, Jouneau L, Reigner F et al. (2014) Enhanced or Reduced Fetal Growth Induced by Embryo Transfer into Smaller or Larger Breeds Alters Post- Natal Growth and Metabolism in Pre-Weaning Horses. PLoS ONE 9 e102044.
  • Peugnet P, Robles M, Mendoza L, Wimel L, Dubois C, Dahirel M, Guillaume D, Camous S, Berthelot V, Toquet M-P et al. (2015) Effects of Moderate Amounts of Barley in Late Pregnancy on Growth, Glucose Metabolism and Osteoarticular Status of Pre-Weaning Horses. PLOS ONE 10 e0122596.
  • Peugnet P, Robles M, Wimel L, Tarrade A and Chavatte-Palmer P (2016a) Management of the pregnant mare and long-term consequences on the offspring. Theriogenology 86 99–109.
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.