Alt for mange mindre ponyer lever en trist tilværelse som selskabspony. Livet som selskabspony kan nemlig både være ensformigt og ensomt, da fokusset hovedsageligt er placeret på den større hest, som den er tiltænkt at skulle holde med selskab. Vi mener, at der skal mere fokus på livskvaliteten for de små. Derfor får du her lidt inspiration til at gøre det sjovere at være selskabspony.

Det er tit og ofte shetlandsponyer, der får rollen som selskab til de større rideheste. Og ideen er god nok, for heste er sociale dyr og har brug for at interagere med andre artsfæller. Men da shetlandsponyer er nøjsomme dyr, tåler de ikke særlig meget græs eller foder. De kræver faktisk en del motion for at undgå at blive overvægtige og sidste ende være i risiko for at blive forfangne. Dertil kommer en del pelspleje om vinteren og regelmæssig trimning af hove, hvis den da ikke går med sko. Shetlandsponyen er også kendt for at være en sand udbryderkonge. Derfor er et godt hegn essentielt, når man skal anskaffe sig sådan én som selskabspony.

Så med alle disse forbehold – hvordan får man så skabt et godt liv for selskabsponyen, så den ikke overses i en travl hverdag? Vi har ladet os inspirere af et forholdsvist nyt amerikansk koncept, der hedder Paddock Paradise.

Paddock Paradise: nøglen til et aktivt hesteliv

Uanset hvad du bruger din hest til, så kan du altid forbedre hestens liv gennem fysisk aktivitet og en afvekslende hverdag, hvor den får bevæget sig på folden.

Paddock Paradise er et koncept, der er udviklet af tidligere beslagsmed Jaime Jackson. Ideen bag konceptet er at give hestene fysiske omgivelser, der afspejler den naturlige hesteadfærd hos vilde heste mest muligt. Heste er nemlig konstant bevægelse i naturen. I gennemsnit går heste 10 – 20 km i døgnet efter føde i det fri. Paddock Paradise (eller PP, som vi kalder det fra nu af) handler om at få hestene til at bevæge sig mest muligt, ligesom på vandrefolde. Men forskellen på traditionelle vandrefolde og konceptet PP er, at man lægger forhindringer, som hestene skal forcere, såsom bomme eller væltede træstammer.

Afspejler naturlig adfærd

Hestens foderkilder skal være tilgængelige på en måde, der afspejler dens adfærd i naturen. Det vil sige, at foderkilder ikke skal være nemme at gå til. I stedet kan man hænge det op i træer eller gemme det inde i stammer, så hesten skal lede efter føden ligesom den ville i naturen. Mange, der bruger konceptet PP, hænger for eksempel hønet i træerne. Et andet godt tip er at bore huller i en gammel plastikdunk og fylde den med lucerne. Du kan også placere grene eller stammer på folden. De bliver brugt til at gnave i, klø sig på, flytte eller springe over. Alt sammen er med til at hesten skal aktivere sig selv fysisk og psykisk for at få føde. Og en aktiv hest er en glad hest.

Derudover er PP også med til at sørge for et naturligt slid af hestens hove. Ved at placere foderkilder og vand forskellige steder er du med til at sikre at din selskabspony får tilbagelagt større afstande end den ville, hvis den stod på en traditionel firkantet fold.

Her ses et eksempel på en vandrefold, der er indrettet efter konceptet i paddock paradise. Vi har lånt billederne fra Hobbyheste.dk.

Læs mere om Paddock Paradise hos hobbyheste.dk her

Det er vigtigt at huske sig selv på, at en selskabspony kræver mindst lige så meget opmærksomhed og træning som andre heste, hvis de skal uddannes og kunne bruges. Især hvis de skal blive gode børneponyer. De er velegnede som køreponyer og til forskellige typer jordarbejde. Det er nemlig en lille hest udenpå, men en stor hest indeni.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.