Af St. Hippolyt

Hovene er det bærende element hos hesten, og da hesten er en alsidig atlet, er den afhængig af stærke hove for at kunne udføre diverse ridediscipliner og absorbere de belastninger, der følger. Hestens hov er en kompleks sammensætning af bindevæv, nerver, brusk, knogler og blodtilførsler. Genetik er den væsentligste faktor for hovens kvalitet efterfulgt af foderet, motion og sæson. Derudover er beslagsmedens arbejde også af signifikant betydning. Der er endnu ikke fundet bevis for, at mørke hove er stærkere end lyse, trods det er en generel opfattelse blandt hestefolk. Heste, som er genetisk udrustet med gode hove, er mindre skrøbelige over for enkelte mangler i fodringen, men et begrænset eller et ikke-balanceret foder, kan have en negativ effekt på selv genetisk overlegne hove.

Aktivitet og stressniveau hænger sammen med en usund hov

Unge hingste kan i nogle perioder være presset hårdt, og dette kan medføre stress og nedsat ædelyst samtidigt med et stort behov for essentielle næringsstoffer. Desværre ses de mere alvorlige tilfælde af skrøbelige og flækkede hove oftere hos hingste end hos hopper og vallakker og i en sådan grad, at hingsten ikke kan gå i sporten. Der er ikke lavet undersøgelser på, hvorvidt det er hormonelt betinget, men der er teorier om, at et højere aktivitets- og stressniveau sammen med nedsat appetit, ringere fodring eller ikke balanceret fodring, på sigt kan påvirke hovenes kvalitet og vækst negativt.

Tidlige og sene livsstadier er særligt udsatte

Alle heste i alle livsstadier kan påvirkes af mangler i foderet og de efterfølgende skadelige virkninger. De tidlige og sene livsstadier er særligt udsatte og ekstra opmærksomhed på hestens foder i disse perioder er derfor vigtigt. Aldring af fordøjelsessystemet kan medvirke til, at absorptionen af næringsstoffer i tyndtarmen mindskes, samt at mikrofloraen i bagtarmen bliver mindre effektiv.

Hovens opbygning

Hoven består af en kapsel, som dækker både væggen og sålen. Hovkapslen indeholder hverken blodkar eller nerver, hvilket gør beslagsmeden i stand til at beskære og sko hesten. Mellem hovvæggen/kapslen og sålen findes den hvide linje, også kaldet sømlinjen. I midten af sålen starter strålen, som er blødere og skal føles læderagtigt. Strålen indeholder sanseceller, der sender signaler til hesten om det underlag, den går på.

Bagerst på hoven sidder ballerne. Disse fungerer som støddæmpere ved, at strålen og ballen presses sammen samtidig med, at den bagerste del af hoven udvider sig. Indvendigt i hoven sidder hovbenet, der fastholdes inde i hoven parallelt med hovvæggen ved hjælp af lameller. Der er 500-600 primære lameller i en enkelt hov, og for hver primære lamel er der mellem 100 og 200 sekundære lameller.

Et close-up-billede af hovens lameller.

Hovvæggen består hovedsageligt af det strukturdannende protein keratin. Keratin indeholder en høj procentdel af svovlholdige aminosyrer som fx cystein, der danner bindinger mellem enkelte molekyler, hvilket skaber en stærk, men bøjelig struktur. Denne proces kaldes keratinisering af hovvævet.

Hovens vækst

Hovens vækst starter oppe fra kronranden og nedad mod tåen. Under normale omstændigheder tager det 9-12 måneder for hoven at vokse hele vejen ned fortil i tåen. Derimod vil udvoksningen af den bagerste del af hoven, fra kronranden til enden af hoven ved dragterne, kun tage 4-5 måneder. Dette betyder, at hornet ved dragterne er yngre og vil være mere elastiske. Hvor hurtigt hovene vokser afhænger blandt andet af alder, sæson, sygdom, træning og ernæring. For føl vil hoven vokse i gennemsnit 15 millimeter om måneden, mens den hos udvoksede heste vokser gennemsnitligt 9 millimeter og for seniorheste ned til 6 millimeter om måneden. Vinteren er det tidspunkt på året, hvor hoven vokser mindst, mens den om foråret vokser mest.

Ernæringsmæssig understøttelse

For at sikre de bedst mulige forudsætninger for en velfungerende hov er der flere ernæringsmæssige parametre, som har betydning.

Energi

Energi har stor betydning for hovens vækst. Derfor vil hovene også typisk have øget vækst i forbindelse med et højere energiindtag, fx i forbindelse med afgræsning i forår- og sommermånederne. Får hesten ikke tilstrækkeligt med energi vil dette på sigt hæmme hovens vækst, da hesten må hente den manglende energi fra depoter i kroppen og dermed nedprioritere ikke livsvigtige kropsfunktioner som fx hovens vækst.

Protein

Hovvæggen består af 93 % protein på tørstofbasis, hvilket betyder, at protein også har stor betydning for hovkvaliteten. Proteinkilder af en høj kvalitet vil kunne dække hesten med de aminosyrer, som er essentielle for hovvækst. De svovlholdige aminosyrer, methionin og cystein, er vigtige byggesten for hoven og især for keratin, som bidrager med styrke og struktur til hoven.

Tildeling af tilskud med enkelte aminosyrer, har ofte ikke samme effekt, da de kan forårsage ubalance i den totale aminosyretildeling og dermed skabe andre problemer eller mangler. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tildele et kraftfoder, som indeholder højkvalitetsprotein, balanceret i henhold til de andre næringsstoffer, der er i foderet. Naturlige kilder til god kvalitetsprotein er grovfoder med en bred diversitet af græsser, lucerne, ølgær, hørfrø og spirulina-alger.

Fedtsyrer

I det yderste lag af hovvæggen findes der sammen med keratin også fedt. Når fedt er tilstede i den rette mængde, vil det danne en ubrudt barriere, som holder på fugten i de indre lag af hovstrukturen og holder vandet ude. Desuden skaber fedtsyrerne en barriere for at afholde bakterier og svampe fra at trænge ind i hovens horn. Hvis hesten går på friskt græs, så vil den få opfyldt behovet for essentielle fedtsyrer med et forhold på 4:1 – 6:1 af omega 3 og 6. I dette tilfælde vil det højst sandsynligt ikke have en indflydelse på hoven at give hesten ekstra fedtsyrer.

Får hesten derimod tørt hø – eller i denne tid meget tørt græs, så vil fedtsyrerne være tilstede i mindre grad, og det vil her være nyttigt at tildele ekstra fedtsyrer. Den vegetabilske kilde til fedtsyrer, som ligger tættest på fedtsyresammensætningen i friskt græs, er hørfrø og chiafrø. Andre planteolier er højere i omega 6 end omega 3.

Vitaminer

Vitamin A og E er essentielle, hvorimod vitaminerne D, C, B og K bliver produceret i kroppen. Alle B-vitaminerne er aktivt involveret i mange processer i kroppen inklusiv en aktiv del af hovens vækst og sundhed.

Biotin er det B-vitamin, der forbindes med hovens styrke og er ofte hovedkomponenten i tilskudsprodukter til hove. Biotin hedder også B7, er vandopløseligt og produceres i tilstrækkelige mængder i hestens bagtarm. Der er endnu ingen studier, der har konstateret et decideret behov for biotin udover det, hesten selv kan producere. Er hesten på en diæt hovedsageligt bestående af grovfoder, vil det være usædvanligt, at den er i underskud af B-vitaminer. På den anden side så består størstedelen af hoven af protein, og B-vitaminerne spiller en essentiel rolle i dannelsen af disse proteiner. Biotin afhjælper defekter i hovens struktur og horn og i tilfælde, hvor der er forstyrrelser i hornets elasticitet.

Biotin kan ikke forbedre eksisterende horn, men kan kun forbedre det nye horn, derfor går der op til 15 måneder, før man kan se en effekt ved tildeling af biotin. Andre B-vitaminer kan også have indflydelse på hovens vækst og styrke. Dette gælder blandt andet B6, B9 og B12 vitaminerne. Tilskud, som indeholder ingredienser som klid og ølgær af god kvalitet vil indeholde naturligt forekommende biotin samt andre B-vitaminer.

Læs også: Nu er det B-vitamintid. Her er listen af gode egenskaber

Mineraler

Visse mineraler er ligeledes blevet undersøgt for deres effekt på hovkvaliteten. Især kalcium, kobber, zink og selen har en vigtig betydning for hovvævets kvalitet.

Kalcium

Kalcium er et makromineral, hvilket i modsætning til mikromineralerne betyder, at hesten har behov for en relativ høj mængde af mineralet for at dække sit behov. Kalcium er nødvendig i aktiveringen af enzymet, der er involveret i keratiniseringen, som former hovvæggen. Hos kvæg har man observeret ringe i hovvæggen omkring kælvning og laktation grundet hypocalcemia, som betyder lavt kalciumindhold i blodet. Grovfoder og specielt lucerne har ofte et meget højt indhold af kalcium.

Kobber

Kobber er ligeledes fundet nødvendigt, da det enzym, som danner bindingerne i keratin, er kobberafhængigt. Indirekte vil kobber derfor påvirke hovens styrke og hårhed af hovvæggen. Yderligere er kobber en vigtig komponent i de antioxidanter, som beskytter cellerne. Grovfoder alene er ikke tilstrækkeligt dækkende med kobber, og det er derfor nødvendigt at tildele kraftfoder eller mineraltilskud for at imødekomme hestens ernæringsmæssige behov. En naturlig kilde til kobber er blandt andet hirse og forskellige frø.

Zink

Zink er et mikromineral, som understøtter vedligehold, reparation og reproduktion af epitelceller (ydre overflade væv) i hovvæggen og er tilstede i høje mængder i normalt hovvæv. Zink er en vigtig komponent i syntesen af keratin, kollagen og lipoproteiner, hvilket bidrager til hovens styrke og funktion. Zink er altså med i mange forskellige processer i hoven, og zinkmangel kan derfor også vise sig på forskellige måder. De mest normale symptomer på zinkmangel er langsomt voksende hove, tynd hovvæg og svækket horn.

Et studie viser, at 25 heste med ringe hovkvalitet har lavere niveauer af zink i blodet og i hovvævet sammenlignet med 38 heste med normale hove. Ydermere har et studie fra Japan vist, at heste, der er på en diæt lav på zink og kobber, har mere tilbøjelighed til at udvikle White Line Disease, der også svækker hoven. Langt det meste grovfoder indeholder ikke tilstrækkeligt med zink, og det er derfor nødvendigt at tildele kraftfoder eller et dækkende mineraltilskud for at imødekomme hestens ernæringsmæssige behov. Zink findes blandt andet i kornkim, frø og urter.

Selen

Selen er et essentielt mikromineral, som bl.a. hjælper med at beskytte cellemembranen mod oxidativt stress. Da selenmangel kan føre til et svækket immunforsvar, er det ikke usædvanligt for hesteejere at bruge tilskudsprodukter med selen. Men større tildeling af selen skal håndteres med forsigtighed eftersom overdrevet supplement af selen kan føre til forgiftning med alvorlige symptomer til følge. Så følg altid anbefalingen på produktet eller søg rådgivning hos en professionel. Flere steder i Danmark er jorden selenfattig, og et grovfoder vil derfor ikke være dækkende alene. Selen findes naturligt i råvarer som ølgær.

Kisel

Kisel, også kaldet silicium, er mindre kendt, men er de senere år vundet mere frem i sin betydning af hår, hud, hove og bindevæv. Der er ikke nogen norm for tildeling af kisel for at opretholde vedligeholdelsesbehovet hos hesten. Det findes i store udstrækninger i jorden, og menes derfor, at dække hesten naturligt via afgræsning og grovfoder. Der er dog flere tilskud, der indeholder kisel og kiselsyre finder du blandt andet i korn, frø, tang og brændenælde.

Sammenfatning

Hestens hovkvalitet er i høj grad genetisk betinget. Som hesteejer bør fokus være både på ernæring og trimning for at styrke hoven så godt som muligt. Vigtige næringsstofgrupper, der bør være ekstra fokus på specielt i denne tid med den varme sommer og tørke, er protein, essentielle aminosyrer, essentielle fedtsyrer og sporstoffer. Alle dele kan være en mangelvare i græsset og et tilskud kan derfor være nødvendigt. Derudover kan supplement af B-vitaminer være nødvendigt for at opretholde næringsstoftilførsel til cellerne i hoven.

Kilder

Butler, D.K. (1985). Principles of Horseshoeing II. Butler Publishing

Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance. Saunders, Elsevier, Edinburgh

Geyer, H., Schulze, J. (1994). The long-term influence of biotin supplementation on hoof horn quality in horses. Schweiz Arch Tierheilkd. 136 (4): 137-149.

Josseck, H. Zenker, W. & Geyer, H. (1995). Hoof horn abnormalities in Lipizzaner horses and the effect of dietary biotin on macroscopic aspects of hoof horn quality. Equine Vet J. 27(3): 175-182.

Kellon, E.M. (2008). Feeding the hoof.

National Research Council (NRC). 2007. Nutrient Requirements of horses, 6th ed. Washington, DC: National Academy Press.

Reilly, J.D., Hopegood, L., Gould, L. & Devismes, L. (1998). Effect of a supplementary dietary evening primrose oil mixture on hoof growth, hoof growth rate and hoof lipid fractions in horses: a controlled and blinded trial. Equine Vet J Suppl. 26: 58-65.

Reilly, J.D., Cottrell, D.F., Martin, R.J. & Cuddeford, D.J. (1998). Effect of supplementary dietary biotin on hoof growth and hoof growth rate in ponies: a controlled trial. Equine Vet J Suppl. 26: 51-57.

Zenker, W., Josseck, H. & Geyer, H. (1995). Histological and physical assessment of poor hoof horn quality in Lipizzaner horses and therapeutic trial with biotin and a placebo. Equine Vet J. 27 (3): 183-191.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.