Har du nogensinde overvejet, hvordan hesten mon oplever verden og hvad der foregår i dens hoved? En gruppe canadiske forskere undersøgt, hvordan hesten oplever det at være på ridebanen. Denne adfærd kan give os ryttere stor indsigt i hestens natur, den viser os, hvor og hvornår hesten er mest tryg. Læs derfor med, når vi går i dybden med studiet her.

Væk fra hestens natur

For dig er ridebanen måske en del af hverdagen og et naturligt element i din daglige ridning. For hesten er det et anderledes miljø, som ikke minder om dens natur – det er et sted, hvor den bliver separeret fra dens flok, hvor den ikke har adgang til vand og foder, og hvor stedet derfor kan føles utrygt og fremmed.

Dette er der desværre mange ryttere, som ikke tænker over i deres daglige træning – men noget tyder på, at det burde vi. Canadiske forskere fra Canadian Centre for Behavioural Neuroscience, University of Lethbridge, mener, at det ville være langt mere etisk korrekt, hvis vi brugte mere tid på at lade hesten udføre dens naturlige udforskende adfærd, når vi tager den med på ridebanen.

Bevæger sig i cirkler fra deres tryghedsbase

Hesten er af natur et undersøgende dyr. Når hestene var blevet tilpas tryg ved et sted, begynder de at gå under og undersøgte periferien af det sted, de opholder sig. Det samme kunne de canadiske forskere se. Ofte oplevede de, at hestene gik langsommere ind mod ridebanens midte, hvor de stoppede op, og med spidsede ører betragtede den anden ende af ridebanen. Til sidst vendte de sig om og gik i et hurtigere tempo tilbage til deres hjemmebase, hvor de følte sig mest tryg.

Denne adfærd kan give os ryttere stor indsigt i hestens natur og vise os, hvor og hvornår hesten er mest tryg. Derudover kan det fortælle os noget om, at hesten har mod på at undersøge nye steder, så længe den har mulighed for at vende tilbage til dens tryghedsbase.

Brug denne adfærd i træningen

Der er mange ryttere, som kender dette adfærdsmønster, og nogle kender også til årsagerne bag, men der er desværre ikke så mange, som er gode til at få denne viden implementeret i deres daglige arbejde med hesten. Mange ryttere har måske skridtet varm i naturen, og lige så snart de kommer ind på banen, samler de tøjlerne og går i gang med “det rigtige arbejde”. Men ifølge forskerne fra University of Lethbridge er dette altså ikke en hensigtsmæssig måde at arbejde på.

De foreslår i stedet, at man lader hesten gå for løse tøjler et par omgange, får lov til at snuse og undersøge det, den har behov for, før i går igang. Ved at give hesten lov til at undersøge ridebanen, mindsker man risikoen for en ængstelig og anspændt hest, der har fokus på at komme tilbage til hjemmebasen i stedet for på træningen.

Har du en ængstelig hest?

Hvis man har en hest, der ikke bryder sig om at være alene på ridebanen, og som er meget fokuseret på udgangen, kan man med fordel tage en hest mere med ind på ridebanen. Dette er kendt viden blandt mange hestefolk, men årsagen er den, at hestens hjemmebase nu flyttes fra udgangen til, at hjemmebasen nu går rundt inde på banen sammen med den.

Mange ryttere har også oplevet, at deres heste bliver mere anspændte og tilbageholdende, jo længere væk de kommer fra hjemmebasen. Nogle oplever, at deres heste kigger særligt meget på ting i den modsatte ende af indgangen til ridebanen, men i modsætning til hvad mange ryttere mener, så er det sjældent objektet, der er farligt, men i højere grad placeringen af dette, som hesten er utryg ved.

Man kan derfor ofte prøve flytte de ting, som hesten kan være utryg ved, tættere på dens tryghedsbase – hvad enten dette er ved ridebanens udgang eller i nærheden af en anden hest.

Ligesom med så meget andet træning, hvor vi arbejder med hestens instinkter, kan man også træne hesten til at være mere afslappet på ridebanen og havde mindre fokus på flokken. Men uanset om det er en trænet eller en ung hest, så er det vigtigt at have hestens natur med i baghovedet, når du sætter dig op på den.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.