Sådan rider du med håndhest

Nu hvor vejret bliver bedre, er tanken om at ride tur meget mere tiltalende end den ellers er i de kolde vintermåneder. Dog er det danske sommervejr meget omskifteligt, og er du en af de heldige med mere end en hest, kan det være en fordel, at have dem med på tur samtidig. I artiklen her kommer vi med fif til hvordan dig og dine heste sammen kan komme på nogle skønne rideture.

Opgaven vil selvfølgelig altid være nemmere at gå til, hvis det er to heste der kan lide hinanden. De går med fordel allerede på fold sammen, eller er i hvert fald i stand til at stå bundet sammen uden at sparke. Det er vigtigt at du har god kontrol over den hest du rider på – du skal kunne styre den med tøjlerne i den ene hånd. Vær sikker på at den anden hest er nem at styre fra jorden først, og er okay med at blive styret fra dens venstre side.

Start altid med at øv på bane, før du prøver i naturen.

Sådan starter du
Start træningen ved at led hestene “næse til hale” i en lille volte begge veje rundt. På den måde lærer den ene hest at følge efter uden at blive konfronteret med noget, og du kan kontrollere hovedet mere effektivt.
Ved denne træning kan du se, om din hest egner sig til at blive ført eller ej. Den vil muligvis falde inden for en af disse tre kategorier:

Enten vil den følge efter, som var det den mest naturlige ting i verden med hovedet ved dit knæ, præcis som det skal være.

Hvis den trækker fremad og hellere vil være i front, kan du du med fordel bruge en trense. Da kan du trække træktorvet gennem bidringene, og på den måde have mere kontrol over hesten.

Den største udfordring kan være, hvis hesten der skal føres, konstant sakker bagud, og ikke gider blive ført. Her foreslår vi, at du træner din hest i at blive ført fra jorden først. Læg pres på ham, og giv efter som ros, når hesten tager et skridt fremad.

De bedste tips til at ride med håndhest
Igen anbefaler vi at starte med at træne på bane.
Hvis hesten der skal føres er ældre, er den sandsynligvis fin med at blive ført i hovedtøj. En yngre hest har muligvis bedst af at starte træningen i grime, så ikke den går i panik over presset på bidet.

Hold tøjlerne i den ene hånd, og det reb du bruger til at føre hesten i den anden. Med træning kan det at ride med håndhest, være god motion for begge heste.

Tag ekstra forholdsregler når du rider på vejen. Før altid hesten på din højre side, længst væk fra trafikken, og benyt dig af trense for mere kontrol. Husk reflekser på både dig og hesten, og vær opmærksom på om vejene er brede nok til to heste og trafik samtidig.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce