Annoncørbetalt indhold: HH Care

Lige nu går vi føltiden i møde rundt omkring i Hestedanmark. At fodre den drægtige hoppe korrekt og sørge for at hun får nok næringsstoffer, mens hun er i fol, er særdeles vigtigt for hendes kommende føl. Hvis du ikke kender næringsniveauet i hoppens foder, er det vanskeligt at vide, om hun får alt det, hun skal bruge. Mangelfuld fodring af hoppen er særlig kritisk for føllet i første og sidste trimester og kan have afgørende betydning for føllets udvikling og ikke mindst holdbarhed senere i livet. Derfor får du 3 tips i samarbejde med HH Care til, hvordan du optimerer fodringen af din drægtige hoppe.

Fodring af den gravide hoppe: De første fire måneder

Protein er den vigtigste bestanddel, hoppen har brug for i de første fire måneder. Føllet vokser fra en mikroskopisk celle til en mellemstor hund i løbet af denne periode, og derfor er det kritisk, at livmoderen får den rette proteinmængde og adgang til alle de essentielle aminosyrer. Dårlige proteinniveauer har vist sig at føre til lavt progesteron og risiko for abortering (1).

Tip 1: For lidt protein i kosten kan føre til abort

Et godt avlsfoder sikrer en god vækst og udvikling af knogler, muskler, led og hove samt fordøjelsessystem, som alle er vigtige parametre for en sund og velfungerende hest. Derfor anbefaler HH Care avlsfoderet Zucht fra Marstall, som sikrer en god vækst og bl.a. har et højt proteinindhold.

Så meget protein har ‘den kommende mor’ brug for

Det er som udgangspunkt altid en god ide, at der findes en foderanalyse af det foder, din hoppe spiser i løbet af sin drægtighed. På den måde ved du, om din hoppe er dækket ind i forhold til proteiner og mineraler. Rigtig mange foderfirmaer tilbyder foderanalyser til billige penge, og det er godt givet ud, så du får et overblik over, hvad din hest spiser.

Tip 2: En drægtig hoppe på 500 kg bør få ca. 900 gram protein dagligt gennem sit stråfoder og grovfoder.

Hvis hoppen er nøjsom, og udelukkende lever af stråfoder og græs, har den brug for hele 1100 gram protein dagligt. Dette skyldes, at kvaliteten af protein i strå er dårligere end i fuldfoder. Hvis stråfoderet indeholder under 11% protein, mister du 100 gram protein pr. 10 kg stråfoder, din hest spiser, per dag (2).

Vitaminer og mineraler

B-vitaminer er meget vigtige for det metaboliske væv og den opdeling af celler, der sker i livmoderen under graviditeten. En hoppe med diarré eller med stærkt reduceret foderindtag bør suppleres med ekstra B-vitamin.

E-vitamin er en af de vigtigste, men ofte oversete vitaminer, som findes i god mængde i grønt græs og godt hø. E-vitamin i kombination med selen er afgørende for et sundt og modstandsdygtigt immunsystem hos både hoppe og føl.

I et dansk studie fra 2011 fandt forskere frem til, at hopper i fol, som fik E-vitamin de sidste fire uger af deres drægtighed, havde væsentlig flere antistoffer i deres tarme, end hopper der ikke fik E-Vitamin (3).

Din hoppe har brug for mellem 1.000-2.000 internationale enheder (IE) pr. dag af vitamin E. Læs efter på dit foder, om det indeholder nok, for mange foderprodukter indeholder faktisk slet ikke nok til at imødekomme hestens daglige behov (4). Marstalls Zucht indeholder både E- og B-vitamin samt selen, som fremmer drægtighed og sikrer føllets vækst.

Læs mere om Marstall Zucht >> HER

Tip 3: Om vinteren indeholder græs og stråfoder meget mindre E-vitamin, så er din hoppe drægtig mellem oktober og april, bør du sikre at den får nok på anden vis.

Fodring af den drægtige hoppe: De sidste 4 måneder

Det er i løbet af de sidste fire måneder, at føllet vokser mest i sin mors mave. Derfor har hoppen et markant højere behov for energi. Derfor er det vigtigt, at hoppen ikke er i energiunderskud i drægtighedsperioden især i de sidste måneder før folingen. Sker dette, hæmmes føllets udvikling og hoppen bliver sværere at få i fol igen.

Det er vigtigt løbende at kontrollere hoppens huld. Hvis din hoppe ikke spiser nok foder i de sidste 4 måneder af graviditeten til at imødekomme dens energi- og proteinbehov, skal du have en back-up plan. HH Care kan rådgive dig i forhold til den bedste måde at sikre din hoppe og dens kommende føl er godt dækket korrekt ind i kosten.

Fodring efter folingen

Hoppen skal efter foling producere ca. 15 liter mælk i døgnet til føllet. Derudover skal hoppen indtage energi til vedligeholde hendes krop. Ydermere skal hun være i stand til at producere nye ægløsninger og blive drægtig igen (5). Det giver sig selv, at det er en hård omgang for den nybagte mor.

Derfor giver mange tilskuddet SynBioVit, der kan forbedre kvaliteten af hoppens råmælk ved at tilføre et øget antal hvide blodlegemer til de første livsvigtige mælkedråber og dermed sikre, at føllet bevarer et stærkt immunforsvar.

Læs mere om Syn Bio Vit >> Her

Har du brug for lidt rådgivning eller har du et spørgsmål? Så kontakt HH Care. De rådgiver hesteejere landet over om foderprodukter og udarbejdelse af foderplaner >> Klik her

Læs også: Sådan påvirker hoppens foder føllet

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.