Efter at bestyrelsen bag Hingstekåringen valgte at gennemføre arrangementet på trods af regeringens anbefalinger, var forskerer og hestefolk hurtige til at gå ud og kritisere beslutningen. Mange mente, at Herning var et epicenter for corona-smitte, og at dette skyldes afholdelsen af hestearrangementet, som blev besøgt af over 50.000 mennesker. Men nu har en gruppe forskere i en måned forsøgt at blive klogere på præcis hvor, spredningen er opstået og om Hingstekåringen var skyld i de mange midtjyske smittetilfælde. Læs resultaterne her.

Shitstorm mod Herning var ubegrundet

I coronapandemiens tidlige fase var Herning den kommune vest for Sjælland med flest indlagte patienter med Covid-19 i forhold til indbyggerantal. Og hvordan kan det så være?

Jo, mange mente at årsagen skulle findes i afholdelsen af Dansk Varmblods Hingstekåring, der årligt trækker mellem 50-70.000 hestefolk til sig fra hele landet. Til Jyske Vestkysetn har virolog Allan Randrup Thomsen vurderet, at hingstekåringen i Herning Messecenter med flere end 50.000 gæster har været en sandsynlig kilde til smitte.

Læs også: Dansk Varmblod om corona-panikken: Vi vil ikke skuffe publikum

Trusler mod arrangørerne

Det fik hestefolk over hele landet til at rejse en kraftig kritik mod arrangørerne af Hingstekåringen, hvor trusler og hadefulde beskeder blev sendt. Men kan det passe at Hingstekåringen var synderen?

Det har en gruppe forskere siden den 26. marts forsøgt at blive klogere på, og nu er de klar med første resultat af deres undersøgelse. Det oplyser DR Midt & Vest.

“De første data viser, at der er tale om et sammensat og varieret smittebillede, hvor både udlandsrejser, deltagelse i arrangementer og især tæt fysisk kontakt med en Covid-19 positiv person udgør de sandsynlige smittekilder.”

Det fortæller overlæge Annette Haagerup, der er forskningskoordinerende ledende overlæge ved NIDO Danmark, Center for forskning og uddannelse i Hospitalsenheden Vest. til DR.dk

Hvilke udlandsrejser og arrangementer, der konkret er tale om, er datagrundlaget for spinkelt til at sige noget om, lyder det i præsentationen af undersøgelsen. Årsagen er, at de mange patientjournaler, som forkerne har undersøgt, ikke alle oplyser, hvor patienterne formodes at være blevet smittet.

Læs også: DRF’s seneste updates om corona-forbuddet

30 Herninggensere smittet

Det fremgår til gengæld, at den massive smitning af herninggensere faktisk allerede fandt sted før hingstekåringen, der løb af stablen fra den 4. til den 8. marts. Dertil bør man lægge, at hingstekåringen hvert år besøges af mennesker fra hele Danmark, og derfor ikke kun består af herningsgensere.

Hvad der så er årsagen til, at Herning blev særligt hårdt ramt af corona-smitte, må derfor endnu forblive uvist. Dr.dk oplyser, at der i alt er gennemgået 109 journaler fra Covid-19 patienter på hospitalsenheden, der også omfatter sygehuset i Holstebro og en række mindre sygehuse i det midt- og vestjyske.

Af de 109 patienter havde 30 postadresse i Herning, mens de 14 kom fra Holstebro. Gennemsnitsalderen lå på 64 år. I omkring halvdelen af journalerne var det ikke angivet, hvordan patienterne var blevet smittet med Covid-19.

“Vi har brug for flere oplysninger fra patienterne for at få et meget mere helstøbt billede af smittekilder og sygdomsforløb”

… siger Annette Haagerup til DR.dk.

Smittet i slutningen af februar

På baggrund af undersøgelsen og den generelle viden man har om inkubationstid for sygdommen, kalder Annette Haagerup det derfor usandsynligt, at hingstekåringen var arnested for smitte. Annette Haagerup udtaler til DR Midt & Vest:

“Vores undersøgelse viser, at den store gruppe af de tidligste patienter, vi fik indlagt i starten af marts, med stor sandsynlighed er blevet smittet i slutningen af februar.

Resultaterne vidner generelt om, at Danmark har haft smittespredning tidligere, end det hidtil har været antaget. Eller at tiden fra smitte til sygdommens udbrud generelt er kortere, end man har troet.

Læs også: Coronavirus fundet blandt danske heste – skal vi være bekymrede?

Kilder: DR.dk, Dagbladet Ringkøbing Skern og Jyske Vestkysten

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.