Har du problemer med at få din hest foran dine schenkler? Føler du, at du arbejder langt mere end din hest? Og at manglen på fremdrift hæmmer jeres øvrige arbejde? Så kan du arbejde på at få din hest mere selvgående. Her giver vi dig nogle tips til at få en selvgående hest, så I kan få en mere behagelig og let ridetur.

Tempo er ikke det samme som fremdrift

Det er vigtigt at huske på, at fordi hesten går i et højt tempo, er den ikke nødvendigvis fremadgående. En varm hest, som går i et højt tempo, kan altså også mangle fremdrift. Hvis hesten blot går i et høj tempo, risikerer du at den falder på forparten og ikke bruger sig rigtigt.

Hvis din hest normalt er til den mere dovne side, hjælper det ikke at få den til at løbe afsted. Dette bliver den ikke mere selvgående af, tværtimod får du en hest, som falder på forparten og som ikke bruger sig rigtigt.

Fælles for begge typer af heste er, at de skal få et sundt og fornuftigt forhold til schenklen. Den langsomme hest skal lære, at et tryk fra schenklen betyder fremaddrift, men ikke nødvendigvis et hurtigere tempo. Den hurtige hest skal også lære at et tryk fra schenklen ikke er lig med tempo, men derimod at få gang i bagbenene og få ryggen op.

Rytme

En god hjælp til ikke at øge tempoet, i et forsøg på at få en mere selvgående hest, er at tænke rytmen ind i ridningen. Hvis du rider trav, så tænk “trav, trav, trav, trav”, mens du rider. Hold tanken i den rytme, som du ønsker at ride.

Når du så ønsker mere fremaddrift, så prøv at ‘tænk højere’ i stedet for at tænke trinnene hurtigere. Hold den samme rytme, men ved at tænke ordene højere eller lavere, kommer du til at ride med mere eller mindre power.

Dine hjælpere

Mange heste er ikke selvgående, fordi de ikke forstår dine hjælpere. Du er derfor nødt til at være tydelig i din kommunikation, og rose så snart at hesten svarer fremad. Det nytter ikke noget at sidde og prikke til hesten hele tiden, hvis du ikke får et svar – for så ved hesten ikke, hvad det betyder.

Hver opmærksom på din opstilling – sidder du anspændt i et forsøg på at sidde så perfekt som muligt, eller sidder du afspændt og afslappet? Mange kommer til at hæmme hestens bevægelse og lyst til at søge fremad, fordi de sidder forkert.

Dit mindset

En medvirkende faktor til hvorvidt du lykkes med at få en selvgående hest, er dit mindset. Dit hoved skal være klar på at arbejde, hvis du vil kræve at din hest skal gøre det samme. Samtidig skal du også være konsekvent. Hvis du rider på en mere doven hest, skal du holde dit fokus under dine skridtpauser. Selvom hesten lige får lov til at trække vejret, kan du godt kræve at den stadig skal skridte fremad og bruge hele kroppen. Det samme gælder en varm hest – den skal ligeledes stadig arbejde korrekt, og ikke bare drøne afsted under skridtpauserne.

Samtidig skal du også rose hesten og anspore den til at gøre det, som du ønsker – i dette tilfælde at være selvgående. Når hesten svarer fremad, skal du rose den med det samme, i stedet for at blive irriteret når den mister bæringen igen. Mange heste bliver stolte og glade, når de får ros, og de vil forsøge at gøre det endnu mere. Hvis du bruger for meget tid på at irettesætte hesten, risikerer du at den ikke tør prøve noget nyt.

Elastik-øvelsen

Du kender den sikkert godt – øg tempo på langsiden, kort ind på kortsiden. Det er en klassiker, som enhver rytter bør have i sin baglomme. Men øvelsen er også essentiel, når du ønsker at få en selvgående hest.

Øvelsen kan både laves op og ned i overgange, og i fremaddriften i den enkelte gangart. Du kan lave øvelsen på lige spor, men den er også rigtig brugbar i øvelser. Du kan eksempelvis prøve at lave den igennem en schenkelvigning. Mange ryttere oplever at miste fremaddriften i øvelser, både fordi de selv skal give flere signaler på en gang, men også at hesten bliver usikker og dermed kommer til at tabe bæringen.

Elastikøvelsen er derfor en rigtig god øvelse til både at træne at hesten skal være selvgående, men også til løbende at tjekke op på signaler, indvirkning og forståelse.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.