Okay vi ved godt, at det for nogle kan være et lidt spøjst emne at skrive en artikel om. Men ikke desto mindre er hestens dentale sundhed yderst vigtigt for dens helbred. Ved du for eksempel hvilke tandproblemer, heste er tilbøjelige til at få? Og hvad symptomerne er på, at der er noget galt? Vi har spurgt dyrlæge og hestetandlæge Mette Lindstrøm Jensen fra Hestetandklinikken.dk om du eksempelvis skal børste tænder på din hest.

Spørgsmål 1:

Skal man børste tænder på sin hest? Og i så fald, hvilke gavnlige effekter får man ud af denne praksis?

Svar:

Vi er vant til selv at børste vores egne tænder for at holde dem rene og forebygge huller mv. Mange mennesker er også vant til at børste tænder på deres hund for at holde dem sunde. Forskellene på hestes tænder og mennesker/hundes tænder er mange og derfor er tandbørstning ikke en hjælp på samme måde hos heste.

For det første så æder heste 14-18 timer i døgnet. Dette giver en kontinuert spytproduktion og en konstant tømning af munden. Heste, der tygger korrekt, har ikke foder liggende samme sted i munden ret længe ad gangen og dermed bliver der ikke behov for den ”oprensning” der ligger i en tandbørstning. Det er ret heldigt, for jeg har ikke rigtig fantasi til at forestille mig, hvordan man som almindelig hesteejer skulle slippe af sted med at stå og fægte med en halv meter lang tandbørste inde bagerst i hestens mund på daglig basis.

Der hvor man kan komme til lidt lettere, er naturligvis ved fortænderne – men igen – der sidder ikke foder så længe, at det bliver et problem for hesten, hvis tænderne er sunde og i fornuftig balance.

Hestens tænder set fra siden

Der findes mig bekendt ikke nogen studier, der viser at det skulle være gavnligt for hesten at få børstet sine fortænder som forebyggende foranstaltning mod sygdomme. Visse sygdomme i fortænderne, herunder lidelsen EOTRH kan vise sig bl.a. ved tandstensbelægninger på fortænderne, men denne tandsten er altså ikke sygdommen i sig selv og det gør ingen forskel for udviklingen af sygdommen, om man fjerner denne tandsten.

EOTRH er en lidelse, der udvikler sig under tandkødsniveau og dermed kan man hverken påvirke eller standse lidelsen ved at børste tænderne. Grunden til, at der samler sig tandsten på heste med EOTRH er, at tænderne er ømme og hesten derfor skåner dem. Når de ikke bruges korrekt, samler der sig tandsten.

Der hvor jeg ind i mellem kan finde på at tale med hesteejere om at børste fortænder på deres heste, er ved heste med foderpakninger, dvs heste hvor tænderne af den ene eller den anden grund ikke sidder helt korrekt og tæt sammen og der derfor samler sig foder mellem tænderne. Dette er både irriterende for hesten og kan give anledning tandkødsbetændelse og her kan det være en fordel for hesten, at man fjerner foderet så man kan bremse tandkødsbetændelsen, men i min verden er det alene ikke nok, det skal kombineres med at man får genoprettet balancen mellem tænderne, så man hjælper hesten til at undgå foderpakningerne fremadrettet.

Enkelte, særligt ældre vallakker, kan have en tendens til at samle markante mængder tandsten på hingstetænderne. Dette behøver ikke være relateret til sygdom, men kan blot handle om mineralsammensætningen i spyttet og her kan det nogen gange være en god ide at fjerne tandstenen, så den ikke generer tandkødet på hesten – men det hører også til de enkelte tilfælde.

Konklusion:
Så som generel anbefaling for at forebygge sygdomme er svaret på spørgsmålet Nej – man skal ikke børste tænder på sin hest som en generel forebyggelse og der er ikke nogen gavnlige effekter af det for almindelige sunde og raske heste.

Spørgsmål 2:

Hvilke tandsygdomme/problemer er mest udbredte? Og hvorfor?

Svar:

Overordnet kan vi dele spørgsmålet op i to dele:

A: De tilstande, som skyldes hestens anatomiske sammensætning i munden og den måde den slider sine tænder mod hinanden, når den tygger sit foder og 

B: Reel patologi, altså sygdomstilstande i munden. Nogle af de ting vi ser i hestenes mundhuler overlapper mellem disse to områder, så a) ubehandlet over tid kan forårsage b) og dermed kan man også sige, at jo mere fokus der bliver på tandsundhed og jo bedre vi bliver til at passe hestenes tænder og hjælpe dem til at tygge symmetrisk og i balance, jo færre af disse afledte sygdomme ser vi.

Under A) hører almindelige tandspidser og alle afledte tilstande; kroge, ramper, (fokale) forvoksninger, hvor dele af en tand ikke bliver slidt og bliver for høj, asymmetri og ubalancer, hvor nogle tænder bliver belastet ujævnt i forhold til de øvrige. Som årsager hertil kan nævnes hestens anatomi, små forskydninger i tandrækkerne, hvor der ses lavgradige enten under- eller overbid, skæve eller måske endda roterede tænder osv.

Under B) er det, vi ser hyppigst, nok foderpakninger mellem tænderne, som kan forekomme i mange grader fra ganske lidt foder, der har siddet i kort tid til store massive foderpakninger, som forårsager betændelse i vævet omkring tænderne og i sidste ende kan gøre dem løse, så de falder ud.

Foderpakninger skyldes typisk at hesten, som beskrevet ovenover, tygger ubalanceret og dermed belaster en tand ujævnt, så der presses foder ned omkring den. I de indledende stadier kan man let og ret simpelt korrigere denne ubalance ved at raspe tænderne korrekt, så der igen kommer optimal balance mellem tænderne.

Derudover ser vi også forskellige grader af caries i tænderne. Nogle af disse tilstande kan være uden betydning for hestene, andre kan have stor betydning og være årsag til smerter. Caries opstår typisk i den struktur, der kaldes infundibulum i kindtænderne i overmunden. Det er en invagination fra tyggefladen, der ender blindt og er fyldt med cement. Der kan være forskellige defekter i cementen som disponerer for udviklingen af caries. 

Vi ser forskellige grader af frakturerede tænder, oftest små overfladiske frakturer uden betydning for hesten, men også her kan der være både ubetydelige frakturer som hesten ikke mærker og nogle, der giver anledning til store smerter. Vi ved ikke alt om, hvorfor hestene knækker deres tænder, men også her spiller balancen og trykket fra tyggebevægelserne formentlig ind. Og så ser vi jo selvfølgelig alle grader af tandinfektioner, tandbylder osv. med åbne rodkanaler på tyggefladen.

Læs også: Hønet kan skade hestens nakke, overlinje og tænder

Spørgsmål 3:

Har du nogle gode råd til, hvad vi hesteejere kan gøre for at passe på vores hestes tænder?

Svar:

Det bedste råd er, at få hestens mund undersøgt grundigt af en dyrlæge, der interesserer sig for tandsundhed – hvert år – ligesom du selv går til tandlægen for at få dine tænder undersøgt.

De fleste heste har større eller mindre anatomiske udfordringer i deres mund; tænder der ikke rammer hinanden helt optimalt, og som dermed ikke slides optimalt når de tygger. Tænder der er en lille smule skæve, roterede eller væltede, ligesom vores egne tænder kan være det.

Fordi hestens tænder er det, vi kalder hypsodonte, hvilket vil sige, at de bryder frem kontinuerligt gennem hele hestens liv i takt med at de slides, når hesten tygger, så vil selv små afvigelser fra den perfekte anatomi over tid blive mere ekstreme, fordi de bliver mere og mere udtalte med tandens frembrud.

Med jævnlige undersøgelser, hvor hele munden gennemgås grundigt, kan dyrlægen se disse punkter og korrigere dem med tandrasperen, så munden kommer i optimal balance og de naturlige skævheder bliver mindre og mindre over tid, i stedet for at blive mere og mere udtalte, hvis der ikke behandles. Dette er også grunden til, at man skal vælge en dyrlæge, der synes, at hestens mund er så spændende, at man bruger tiden på at finde disse små detaljer, fremfor en hurtig rasp uden bedøvelse, som ikke inkluderer en grundig undersøgelse af munden.

Konklusion:
Man kan ikke gøre ret meget selv – desværre – ud over at sørge for, at hesten kan bruge sine tænder, som det er tiltænkt – altså at tygge sig igennem en masse grovfoder hver eneste dag i en fornuftigt placeret højde – for hestens tænder er jo designet til primært at æde nede ved jorden. Resten må en dyrlæge med speciale i hestetænder tage sig af.

Læs også: Det fortæller hesten med sin mund

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.